search

Jesper lærer robotter at lave bedre journalistik

Robotter kan med lynets hastighed skrive enorme mængder af artikler. Men de har også deres begrænsninger, siger Jysk Fynske Mediers robottræner Jesper Beenfeldt Nielsen: ”Det giver en styrket tro på, at der stadig er brug for mennesker”

Hver dag modtager en række medarbejdere på Jysk Fynske Medier en mail fyldt med artikler om de seneste virksomhedsregnskaber fra lokalområdet. De er alle signeret Artikelrobotten ar@jfmedier.dk.

Meningen med mailen er, at redaktører kan sætte artiklerne om for eksempel lokale virksomhedsregnskaber direkte i avisen. Eller at journalisterne bruger oplysningerne som inspiration til at lave deres egen artikel.

Det er den erfarne erhvervsreporter Jesper Beenfeldt Nielsen, der har skrevet alle de tekster, som artikelrobotten står som forfatter til. Han var i to måneder udlånt til projektet i Jysk Fynske medier, hvor han fodrede robotten med for eksempel tekstskabeloner.

Opgaven har lært ham, hvor kompliceret journalisters arbejde egentlig er.

”Det har overrasket mig, hvor indviklede de ting, vi arbejder med som journalister, er, når jeg har skullet skære det ud i pap for en robot,” fortæller han.

Jysk Fynske Medier valgte at begynde med de letteste artikler.

”Men det er faktisk enormt indviklet at gøre det egnet til en robot,” siger han.

 

 

Skal opbygge og træne

Jesper Beenfeldt Nielsen har fået en forsmag på, hvad der kan være på vej: En ny generation af såkaldte metajournalister, der arbejder tæt sammen med robotter for at opbygge og træne dem, så de hele tiden bliver bedre, og medierne får større og større udbytte af dem.

Jesper Beenfeldt Nielsen har blandt andet lavet tekstskabeloner med variationer i sproget, så robotten kan vælge de tekster, der passer til de informationer, den skal formidle – og samtidig variere sproget.

Erfaringerne er, at robotjournalistikken kan levere hurtighed og mængde. For eksempel har Jesper Beenfeldt Nielsens artikelrobot indtil nu produceret 180.000 artikler om virksomhedsregnskaber.

”Nogle gange, når alt lykkes, så har det været sjovt, fordi du så udløser en stor kraft. Det kan blive til enorme mængder af artikler, hvor effekten også kan være enorm,” forklarer han.

Men robotters begrænsninger er også til at få øje på.

Algoritmen kan ganske vist hente oplysninger ud af databaser og skrive artiklerne – for eksempel overskuddet i et regnskab. Men den kan ikke konkludere, hvorfor en virksomheds overskud er større end sidste år.

”Der er virkelig, virkelig mange problemer med at banke fornuft ind i sådan en robot, og det giver en styrket tro på, at der stadig er brug for mennesker,” siger Jesper Beenfeldt Nielsen.

Jysk Fynske Medier er et af de steder, hvor robotjournalistik – eller automatiseret journalistik – gradvist er ved at blive indført. Også Ritzau, NORDJYSKE Medier, Børsen og flere andre medier bruger robotjournalistik til at rapportere om for eksempel lokale fodboldkampe, virksomhedsregnskaber eller ejendomshandler.

Jesper lærer robotter at lave bedre journalistik 1

Jesper Beenfeldt Nielsens artikelrobot har indtil nu produceret 180.000 artikler om virksomhedsregnskaber. Michael Drost-Hansen

Robotter efterligner journalister

Sammen med Lasso News er Børsen på vej med et robotprojekt, som er støttet med 100.000 euro af Google News Initiative. Her vil de fodre robotten med 10 års artikler om regnskaber, så den via machine learning finder mønstre i, hvilke tal journalisterne typisk bruger – og selv lærer at bruge dem.

Sideløbende bliver robotten fodret med artikler skrevet af et menneske, så den kan aflure, hvordan journalister formidler og dermed selv bliver dygtigere, forklarer Kasper Haugaard, Børsens digitale udviklingschef.

”Vi ved ikke, hvad det ender med, men vi træner robotten og kigger derefter på, om det, den skriver, er rigtigt eller forkert,” forklarer han.

”Det er ret afgørende, for det kan få betydning for aktiekurser, og det er normalt noget, som bliver godkendt af en redaktør,” fortæller Kasper Haugaard.

”Det bliver ikke ligefrem lyrik – og det er der heller ikke brug for med aktiekurser, men det skal være til at holde ud at læse.”

Kasper Haugaard, digital udviklingschef, Børsen

Børsen kigger også på, om robotten skriver på en måde, som vi kan holde ud at læse.

”Det bliver ikke ligefrem lyrik – og det er der heller ikke brug for med aktiekurser, men det skal være til at holde ud at læse,” forklarer Kasper Haugaard.

Målet er at levere historier, som Børsen sjældent har i dag: Hyperrelevante historier for helt små målgrupper, der måske ville få lyst til at betale for et mikroabonnement for at følge deres egen branche.

”Vi laver i dag en avis til det danske erhvervsliv, hvor vi primært dækker de store virksomheder og dem, som ellers er interessante. Men med robotjournalistik kan vi lave et helt andet abonnement, som udelukkende er skabt af robotten,” siger Kasper Haugaard.

En nyhed på 0,06 sekunder

For Børsen vil der ikke være en stor omkostning forbundet med at lave artiklerne, der henvender sig til en ny målgruppe.

”Som medie kan det ændre vores forretningsmodel drastisk,” vurderer Kasper Haugaard.

For næsten fem år siden begyndte Ritzau som de første i Danmark at lave robotjournalistik. Dengang sad fem-seks journalister klar, når en stor virksomhed offentliggjorde sit regnskab. I samme øjeblik regnskabet blev offentliggjort, bladrede hver journalist om på samme side og fandt deres nøgletal, som de lavede en en-linjes nyhed om til børsmæglerne.

Det tog dengang under 30 sekunder at sende en nyhed ud.

I dag sender robotter nyheden ud på 0,06 sekunder.

Det skift har ændret arbejdsbetingelserne for journalisterne markant, siger nyhedschef Søren Funch. Men det har ikke ført til fyringer. Robotten laver rugbrødsarbejdet, mens journalisterne leverer opfølgningshistorierne.

”Journalisten har fået lidt mere ro og overskud til at lave bedre historier, så vi tror på, at journalisternes produkt bliver bedre,” forklarer Søren Funch.

Tror ikke, det koster job

Faktisk forventer ingen af de journalister og redaktører, som Journalisten har talt med, at robotterne vil erstatte journalister. Det samme siger tillidsrepræsentanterne. Og på kort sigt tyder det på, at de har ret.

”Jeg ved ikke, hvordan det ser ud om 10 år, men jeg kan ikke se, at det erstatter indhold lavet af journalister,” siger Claes Senger Holtzmann, data- og analyseredaktør i Jysk Fynske Medier.

”Jeg tror langt mere på, at det kan frigøre ressourcer, som vi kan bruge bedre,” siger han.

Flere peger på, at der er skabt nye opgaver til udviklere, metajournalister og robottrænere.

Men ikke alle er lige ubekymrede.

Martin Ford er en af de store stemmer i debatten om, hvorvidt robotter vil føre til fyringer i samfundet. I bogen ’Rise of the Robots: Technology and the Threat of a Jobless Future’ argumenterer han for, at robotter vil gøre dele af den uddannede arbejdsstyrke overflødig.

Den risiko ligger også i dele af journalistikken, mener Martin Ford, om end risikoen ikke er så stor som i andre brancher.

”Automatiseret journalistik vil på sigt helt sikkert få indflydelse på antallet af journalistjob, men hvor stor indflydelse afhænger i høj grad af typen af journalistik, der praktiseres,” forklarer han i en mail.

Undersøgelser viser, at læsere kan have svært ved at se forskel på en nyhedsartikel skrevet af en robot og en nyhed lavet af en rigtig journalist. Især hvis der er tale om korte, faktabaserede artikler.

Men det er mest journalister, der laver artikler baseret på onlineindhold eller databaser, der er udsatte, siger Martin Ford.

”Så skal du bekymre dig om dit job. Algoritmerne bliver meget gode til den slags arbejde,” forklarer han.

På vej mod mere samarbejde med robotter

Derimod bør journalister, der dagligt interviewer mennesker, ikke bekymre sig. For maskiner har – i modsætning til journalister – ikke værktøjerne til at få den type data ud af kildernes hjerner.

”Evnen til at indsamle information ved at tale med mennesker, opbygge relationer med kilder og så videre er noget, der er unikt for mennesker.”

Martin Ford, forfatter til ’Rise of the Robots’

”Evnen til at indsamle information ved at tale med mennesker, opbygge relationer med kilder og så videre er noget, der er unikt for mennesker. For at en maskine skal kunne gøre dette, vil det sandsynligvis kræve menneskelig intelligens – noget, der ligger årtier frem i tiden, måske endda først om 50 eller 100 år,” siger Martin Ford.

Derimod forventer Martin Ford og andre førende eksperter på området, at der vil komme mere samarbejde mellem mennesker og robotter i fremtiden.

Som Børsens Kasper Haugaard forklarer:

”Jeg har en søn, der lige er startet i folkeskolen. Og jeg er kommet frem til, at jeg vil lære ham nogle af de ting, som er meget menneskelige, og som robotter ikke kan: Følelser og intuition. Kan en robot lave et kritisk interview med en direktør, der har stjålet af kassen? Det er nok svært, men måske kan den hjælpe til. Så jeg ser det mere som et samarbejde mellem menneske og maskine,” forklarer han.

Status for robotjournalistikken i Danmark

En række nyhedsmedier er ved at indføre robot­journalistik – automatiseret journalistik – i Danmark. Det gælder for eksempel:

Ritzau:
Var muligvis de første til at indføre robotjournalistik i Danmark med blandt andet virksomhedsregnskaber. Står helt eller delvist bag flere andre mediers robotjournalistik inden for lokalfodbold og ejendomshandler.

Lasso News:
Er et dansk nyhedsmedie, hvor det udelukkende er algoritmer, der skriver primært erhvervsnyheder. Udsprang i 2016 af den danske startup-virksomhed Lasso X, som JP Politikens Hus siden har investeret 12 millioner kroner i. Lasso News er ved at udvikle robotter til Ekstra Bladets sportsjournalistik og Børsens virksomhedsregnskaber.

Jysk Fynske Medier:
Har siden 2018 udviklet på robotjournalistik med fokus på hyperlokalt stof. I første omgang artikler om nye virksomheder og regnskaber samt fodboldkampe i samarbejde med Ritzau. Ansatte i juni Danmarks første robot­redaktør.

NORDJYSKE Medier:
Lancerede robotjournalistik med lokale fodboldkampe i efteråret 2018 i samarbejde med Ritzau. Samarbejdet bliver udvidet efter sommerferien til også at omfatte lokale ejendomshandler.

Børsen:
Er ved at udvikle en robot med Lasso News, der kan skrive automatiserede historier om virksomhedsregnskaber. De planlægger at indføre den i efteråret 2019.

Ekstra Bladet:
Startede op med autogenererede artikler om fodboldkampe i de lavere rækker i løbet af sommeren 2019 sammen med Lasso News, hvor tekstskabelonerne er blevet skrevet af Ekstra Bladets egne sportsjournalister for at skabe mere levende sprog.

Altinget:
Har efter folketingsvalget skrevet automatiserede artikler om, hvordan det er gået hver enkelt folketingskandidat ved folketingsvalget. Indeholder blandt andet information om, hvor mange der har stemt på dem i forhold til tidligere, og hvilke områder de fik stemmer fra.

Skive Folkeblad:
Er sammen med Ritzau ved at indføre robotjournalistik inden for ejendomshandler.

Ud over listen er flere mediehuse ved at integrere algoritmer for at understøtte journalistikken til for eksempel research og overvågning af nyheder.

Kommentarer
1
Peter Nielsen
03.10.19 14:14
Har man vurderet konsekvensen ved at anvende "robot" artikler? At man ikke længere har beskyttet indhold og ikke længere kan hævde ophavsret til artikler skrevet af robotter
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen