search

Ups! Altinget-robot gjorde Poul Schlüter til statsminister

”Vi tager denne fejl præcis lige så alvorligt, som hvis den var begået af et menneske,” siger chefredaktør Jakob Nielsen

Poul Schlüter fik kortvarigt lov at vende tilbage til statsministerkontoret. I hvert fald i Altingets spalter, hvor Schlüter på grund af en fejl stod som statsminister i en artikel om et ministerspørgsmål om corona.

Artiklen var skrevet af Altingets ”folketings-robot”, som skriver automatiske artikler om ministerspørgsmål og -svar i Folketinget.

”Der er sket et sammentræf af to uheldige ting, som ikke burde kunne ske samtidig. Det er irriterende og ekstremt uheldigt,” forklarer chefredaktør Jakob Nielsen.

Burde ikke kunne ske

For det første var der sket en fejl i Folketingets data, som Altinget bygger sine automatiske artikler om ministerspørgsmål på.

”Der var i en kort periode fejl i de data, vi har fået fra Folketinget. Fejlen betød, at ministre blev angivet forkert eller slet ikke angivet,” forklarer Jakob Nielsen.

Sådan blev Mette Frederiksen forvekslet med Poul Schlüter.

For det andet var der sket en fejl i Altingets teknik, som fjernede det menneskelige eftertjek. Altingets algoritme udgiver artikler om ministerspørgsmål automatisk, men hvis en af artiklerne skal med i et nyhedsbrev eller på forsiden af en portal, så skal den tjekkes af et menneske først.

”På grund af en teknisk fejl var der et døgn, hvor ikke-tjekkede folketingssvar røg direkte med i nyhedsbrevene,” siger Jakob Nielsen.

Tager fejlen lige så alvorligt, som hvis det var et menneske

Chefredaktøren fortæller, at Altinget tager fejlen meget alvorligt.

”Det er selvfølgelig en kuriøs fejl med Poul Schlüter, som man godt kan trække på smilebåndet over. Men for os er robotjournalistikken vigtig, og derfor er dens troværdighed vigtig,” siger Jakob Nielsen.

”Vi tager denne fejl præcis lige så alvorligt, som hvis den var begået af et menneske,” fortsætter han.

Altinget vil gennemgå forløbet for at undgå lignende fejl i fremtiden, ligesom man vil drøfte datafejlen med Folketinget.

Overvejer I at stoppe med at auto-publicere artikler baseret på Folketingets data, når sådan en fejl kan ske?

”Nej, vi oplever generelt høj kvalitet i Folketingets data. Intet tyder på ond vilje eller en systematisk fejl,” siger han.

Overvejer tydeligere disclaimer

Altinget bruger ikke kun automatisering til at skrive om ministerspørgsmål. Algoritmer laver både servicestof, for eksempel ”følg lovforslaget”, og skriver artikler, for eksempel om valgresultater. Ved folketingsvalget 2019 skrev Altingets ”valg-robot” 900 artikler på en halv time: En artikel om hver kandidat.

Alle artikler hos Altinget, som udgives automatisk, har en disclaimer i bunden. Jakob Nielsen fortæller, at Altinget nu vil overveje at gøre det mere tydeligt for brugerne, når der er tale om en artikel skrevet af en algoritme.

Han understreger, at fejlen ikke bør underminere tilliden til automatiseret indhold generelt.

”Det er lidt ligesom med selvkørende biler. Man skal passe på, at den første ulykke ikke får folk til at konkludere, at selvkørende biler ikke virker. Selvfølgelig vil der ske fejl, og det er vigtigt, at vi tager dem meget alvorligt,” siger han.

Hvad kan I og andre lære af det her?

”At Murphys Lov gælder: Alt hvad der kan gå galt, vil gå galt. Det her burde ikke kunne ske, men det gjorde det. På den måde er robotjournalistik ikke så forskellig fra menneskelig journalistik. Nogle gange sker fejl, hvor man bagefter tænker: Hvordan kunne det ske?” siger Jakob Nielsen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen