”Alt det gamle er blevet smidt ud og udskiftet.”

Sådan beskriver grafisk designer Torsten Høgh Rasmussen processen, hvor han har været med til at gentænke og redesigne hele Prosabladet – De it-professionelles fagblad.

”Vi er startet helt fra bunden med at spørge os selv og redaktionen, om de overhovedet skulle lave et magasin. Fra et strategisk afsæt kiggede vi på, hvad det her magasin skulle kunne, og hvad det ikke kunne lige nu,” siger han.

Det nye design er lavet af bureauet Sekundant, hvor Torsten Høgh Rasmusen er art director. Det nye design er lavet med layouter Julie Asmussen og udviklingsredaktør Julie Bondo Gravesen.

Hvad retfærdiggør, at man stadig har Prosabladet på papir?

”Vi undersøgte, om de ville læse artiklerne som webartikler. Det kunne man ikke få dem til, men de gider godt kopiere en PDF og læse den.”

Generelt kunne de også se, at medlemmerne af Prosa var glade for at få bladet, fordi det er noget konkret, de får for kontingentkronerne.

”Det er det, folk vil have. Det respekteres som noget vigtigt, de får som en gave.”

Et temaopslag i det nye Prosabladet. Grafik: Prosabladet

Dropper illustrationer

Konkret er der sket flere ting i det nye Prosabladet.

Der er blevet lavet skabeloner til artikeldesigns – Prosabladet har nu to faste formater til større artikler og en række faste, mindre artikelformater.

”Vi har talt meget om, at artiklerne skal ligne det, de er. Der er opsat regler for, hvordan en leder ser ud, hvordan en klumme ser ud, og hvordan et portræt ser ud. De formater har vi været omhyggelige med at tale på plads redaktionelt. Vi har virkelig haft hænderne helt nede i grundsnakken om hvert element, og hvad de skal bestå af.”

Det skal samlet set betyde, at redaktionen bruger mindre tid på at overveje designet og mere på at lave journalistik.

Derudover er magasinet blevet mindre, så det minder mere om et tidsskrift. Og så er der skåret ned på eksempelvis illustrationer.

”Vi har i fællesskab med redaktionen fastslået, at bladet henvender sig til en begavet læser, der kan klare sig med typografi og ikke så meget andet,” siger Torsten Høgh Rasmussen og uddyber:

”Vi forsøger at insistere på, at en akademiseret målgruppe som Prosabladets ikke har brug for en illustration. Når de læser en artikel om lønstatistik, behøver de ikke en illustration af en lille mand med en sparegris.”

Et opslag i det nye Prosabladet, hvor der er fokus på nyhedsformidlingen. Grafik: Prosabladet

Et mere overskueligt blad

Torsten Høgh Rasmussen håber, at læserne vil få en følelse af et meget mere fokuseret blad.

”Vi håber, de får et blad, der er nemmere at gå til, fordi stoffet er sat op på en mere gennemskuelig måde. Overskuelighed og fokus er de vigtigste nøgleord,” siger han.

”Når de flipper det igennem, skal de hurtigt kunne gennemskue, hvad de skal bruge lang tid på, og hvor deres fokus skal være.”

Herunder kan du se, hvordan Prosabladet har udviklet sig visuelt igennem de seneste 50 år:

Prosabladet i 1971

Prosabladet i 1982

Prosabladet 1999

Prosabladet 2005

Prosabladet 2018