For nylig satte Journalisten fokus på globale freelanceplatforme, hvor man for få penge kan få løst et hav af opgaver inden for design, grafik, tekster og så videre. Journalisten forsøgte sågar, med begrænset succes, at lade nogle af de globale freelancere komme med bud på et nyt logo. Der er ingen tvivl om, at tendensen vil vokse – ligesom der næppe er tvivl om, at det kommer til at presse en masse dygtige mennesker på deres faglighed.

Man kan mene og skrive meget om de her digitale platforme og det miljø og den konkurrence, de skaber. Jeg synes, det er lige så interessant at kigge på den tendens, de tager deres afsæt i, nemlig grundtanken i outsourcing-begrebet: At man lægger opgaver ud for at lade andre løse dem. Det kan give rigtig god mening, men det er et redskab, der skal bruges med måde. For risikoen er stor, når man risikerer at flytte store dele af ens identitet ”ud af huset”.

GE og vandvarmeren

Tilbage i 2012 skrev The Atlantic om det såkaldte ’insourcing boom’ – der dog nok aldrig blev det store ”boom”. Men det gav os et eksempel, vi kan lære af: General Electric havde udpeget en vandvarmer i sortimentet, som de mente, de kunne producere hjemme i USA, uden at det kostede på prisen. Tidligere var den blevet produceret i Kina, og det første, GE-folkene gjorde, var at få vandvarmeren på bordet for at bygge en kopi. Her opstod problemet: GE havde nærmest glemt, hvordan de bygger vandvarmere, især den model. En af udfordringerne var, at produktet består af nogle vigtige svejsninger – det er reelt kvaliteten af de svejsninger, der afgør kvaliteten af hele produktet. Men fordi der havde været ”zero communication” med fabrikken og samlebåndene i Kina, stod de nu uden vital viden om deres eget produkt.

”Risikoen er stor, når man risikerer at flytte store dele af ens identitet ”ud af huset”.”

Essensen i tilblivelsen

Hvorfor er den historie om en amerikansk koncern værd at bruge tid på i denne sammenhæng? Det er den, fordi den viser, at essensen af et produkt ofte ligger i tilblivelsen af det. Vi kan have alle mulige idéer og koncepter for noget, inden det skal laves. Men når produktionen sætter ind, ærmerne smøges op, og tankerne skal omsættes til handling, bliver der truffet afgørende valg.

Det er essentielt, at man er med i den proces, også selv om det måske ”bare” er et website-design, man har outsourcet. Der kan være langt mellem opgavestiller og opgaveløser – også selv om man bruger nogen i den samme by. Årsagen er den samme som for GE: At dem, der producerer det ønskede produkt, tager en masse valg og derfor også forsøger en masse ting og itererer på, altså forbedrer, eksempelvis produktdesignet. Selvfølgelig gør de det, det er jo det, man betaler dem for, men man skal være involveret og investeret i det arbejde.

Jeg har selv arbejdet med en virksomhed, der opdagede, at der ude i byen lå mulige iterationer af et produktdesign, som nærmest ingen kendte til. Det behøver ikke være den eksternes skyld, for det kan være, opgavestilleren mangler engagement – men risikabelt er det. Det er her, hvor ens egen identitet og ansvar kan være på spil. Betyder det så, at man ikke skal outsource? Nej, selvfølgelig ikke – det er også konklusionen i Journalistens dækning af freelanceplatformene. Men man skal huske, at man selv ejer resultatet. Derfor skal man engagere sig i produktionen og de vigtige valg, der bliver truffet der. Det betyder også, at man som opgaveløser selvfølgelig skal sørge for at inddrage sin kunde.

Brug de eksterne rigtigt

Eksterne ydelser kan være en nødvendighed, og det gælder om at bruge dem rigtigt. Jeg var engang med til at redesigne et produkt, og fordi der ikke var en designer i virksomheden, brugte vi en freelanceplatform og et dansk firma. Herfra fik vi – efter lidt ”ping pong” – forskellige designbud baseret på, hvad vi ville, og hvad vi havde fundet ud af var vigtigt for kunderne. Vi testede de forskellige designs på brugere, inden vi selv producerede og implementerede det færdige design.

Resultatet blev, at vi endte med at bruge den grundlæggende opbygning fra ét design og elementer fra et par af de andre. De eksterne bidrag var dermed inputs og inspiration til et design, vi valgte og byggede. Med alle de spørgsmål, ændringer og valg, det medførte undervejs. Ergo blev det vores design.

Lars K Jensen er digital produktchef hos Willmore og arbejder med at rådgive medier og virksomheder i digital udvikling og brugerforståelse