”En trussel for freelancere, men fandme også for de fastansatte”

Grafik, tekst og marketing kan fås til en brøkdel af danske priser på globale freelanceplatforme. ”Simple opgaver bliver massivt outsourcet,” fortæller Oxford-forsker. En trussel for dig og mig?

Freelancere i Asien, Østeuropa og Sydamerika sidder klar til at producere grafik, tekst og marketing for en brøkdel af danske priser. De er få klik væk på internationale freelanceplatforme som Upwork, Freelancer og Fiverr. Og tendensen har bidt sig fast, internationalt.

”Simple opgaver bliver massivt outsourcet,” siger Fabian Stephany.
Han er talsmand for The iLabour Project ved Oxford Universitet: Et forskningsprojekt, der kortlægger aktiviteten på de globale freelanceplatforme.

”Det er en betydelig tendens, og vi kan ikke spole den tilbage,” opsummerer han.

I Dansk Erhverv fortæller Jasmina Pless, chefkonsulent for iværksætterpolitik:

”Der er mange små virksomheder, der benytter sig af de her platforme.”

De køber især grafisk design og it-udvikling, siger hun. Grafisk design kan fås for godt en tiendedel af danske priser på platformene.
’The gig economy’, kalder man tendensen. International Labour Organisation beskriver den som ”en af de vigtigste nye transformationer på arbejdsmarkedet”. Men den er også kendt for bøvlede kulturforskelle.

Er tendensen en trussel for danske medie- og k-folk? Eller vil kulturforskelle spænde ben for den? Journalisten satte sig for at undersøge sagen.

Tekst og grafik i stride strømme

Fabian Stephany og hans kolleger har siden maj 2016 samlet data fra fem globale freelanceplatforme: Freelancer, Guru, Mechanical Turk, Upwork og PeoplePerHour.

Antallet af opgaver, der bliver outsourcet på de fem platforme, voksede med omkring 35 procent fra februar 2017 til februar 2020, før coronaen ramte verdensøkonomien.

Opgaverne kan opdeles i seks kategorier. Den største og hurtigst voksende er ’softwareudvikling og teknologi’. Den næststørste er ’kreativt og multimedia’, og den tredjestørste er ’tekst og oversættelse’.

”Jo bedre du kan putte opgaven ned i en kasse, som ikke kræver en hel masse specialistviden, desto mere sandsynligt er det, at den vil blive outsourcet.”

Fabian Stephany

I de to sidstnævnte finder man opgaver som illustration, logodesign, pr, marketing-artikler, video-marketing og influencer-marketing. Altså opgaver, der ligger tæt op ad dem, mange læsere af dette magasin udfører.

”En typisk opgave er oversættelse, logodesign og hjemmeside-design,” siger Fabian Stephany.

Han ser også en del tekstopgaver.

”Forretnings-relaterede tekster og hjemmeside-tekster er bestemt noget, der bliver udført. På engelsk og lokale sprog,” siger han.

Han beskriver fællesnævneren sådan her:

”Jo bedre du kan putte opgaven ned i en kasse, som ikke kræver en hel masse specialistviden, desto mere sandsynligt er det, at den vil blive outsourcet til en, du ikke kan konkurrere med, prismæssigt.”

”For den type af opgaver er markedet ved at blive globalt,” siger han.

Spørgsmålet er, om mere komplekse opgaver også vil blive outsourcet i fremtiden.

”Jeg tror, det hele vil opskalere,” siger Fabian Stephany.

En trussel for freelancere, men fandme også for de fastansatte” 3 Fem af de største freelanceplatforme er Mechanical Turk, Freelancer, Fiverr, Upwork og PeoplePerHour.

Kedelige opgaver til Asien

Hos Dansk Erhverv bekræfter Jasmina Pless, at det indtil videre mest er de simple opgaver, der bliver sendt afsted.

”Det kan være en grafisk designer, der har nogle opgaver, der er lidt monotone eller nemme at udføre. Så kan det betale sig at udlicitere det til en, der har samme kompetencer i et land, hvor lønningerne er nemmere at betale,” siger hun.

”Det er stadig en forholdsvis mindre tendens. Men jeg kan levende forestille mig, at det bliver mere og mere almindeligt i fremtiden,” vurderer hun.

Det danske rejseselskab Arctic Nomad, der benytter sig af platformen Upwork, nøjes dog ikke med at outsource simple opgaver.

”Hele vores hjemmeside er lavet i udlandet. Der er ikke en eneste del, der er lavet af nogen herhjemme,” fortæller medstifter Jon Krogh.

Det gælder også logoet og tekstarbejdet.

En løs bundprop

Søren Schultz Jørgensen er selvstændig medieforsker og var tovholder på Fagenes Fremtid – et analyseprojekt under Dansk Journalistforbund (DJ), der blev offentliggjort sidste år.

”Det vil kunne trække en bundprop ud af et marked, som tidligere har været beskyttet af nogle grænser.”

Søren Schultz Jørgensen

Han understreger, at han ikke har konkret erfaring med platformene, men siger:

”Hvis det slår igennem, er danske grafikere og designere nogle af dem, der kan blive hårdest ramt,” siger han og uddyber:

”Det vil kunne trække en bundprop ud af et marked, som tidligere har været beskyttet af nogle grænser.”

Også andre fagligheder er i farezonen, vurderer han.

”Det eneste, der sådan set er beskyttet, er det, der har at gøre med det danske sprog. Alt det andet vil i stigende grad blive udsat for global konkurrence,” siger han.

”Det er jo en trussel”

Journalisten kontakter Visuelt Forum, der samler grafiske designere i DJ. Her sender formand Janne Høgshøj stafetten videre til grafiker Bo Sørensen, der sidder i Freelancegruppens bestyrelse.

Han sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten på platformene, men siger:

”Det er jo en trussel for freelancere, men fandme også for de fastansatte. For der er flere og flere opgaver, der bliver sendt ud i verden,” siger han.

”Vi skal holde øje med det hele tiden. Og dem, der ikke rykker sig – dem, der stadig tror, vi kan sidde og fritlægge billeder og layoute nyhedsbreve – de får det svært,” vurderer han.

Grafiske designere er også under pres fra andre sider, pointerer han. For eksempel fra ny teknologi, der gør amatører i stand til at lave grafisk design.

HK: Ikke så slemt som frygtet

Til gengæld møder man en mere rolig vurdering hos fagforbundet HK, der ligesom DJ organiserer danske grafikere.

Her har Kirstine Baloti, faglig konsulent på freelanceområdet, fulgt platformene – som hun kalder for ”trusler” – de seneste 8-10 år.
Hendes vurdering lyder:

”Meget af arbejdet er grænseløst og kan i princippet rykkes på den anden side af kloden, hvor nogen kan løse dem for peanuts i forhold til, hvad en dansker skal have.”

”Men efter alle de år, hvor jeg har fulgt dem, må jeg konstatere, at det ikke er blevet den konklusion, som vi frygtede. Jeg er lidt mere positiv på vores medlemmers vegne, end hvis du havde spurgt mig for seks år siden.”

”Men man må sige, at der er en del af markedet, der er gledet os af hænde. Det er der ingen tvivl om,” siger Kirstine Baloti.

På den ene side ser hun altså en trussel. På den anden side erfarer hun, at kulturforskelle lægger en dæmper på outsourcingen. Derfor koncentrerer hun sig mest om virksomhedernes brug af danske freelancere, som hun mener i mange tilfælde burde være ansatte.

Jon Krogh fra Arctic Nomad bekræfter, at kulturforskelle er en udfordring på platformene. Men det kan løses med god projektledelse, siger han.

”Der er så store gevinster at hente, både økonomisk og i den kvalitet, der bliver udført, at jeg har svært ved at se, hvordan hele marketing-industrien herhjemme kan fortsætte med at gøre, som man har gjort hidtil,” siger han.

 

 

Hvordan skal man agere, når man har konkurrenter, der kan levere til en tiendedel af prisen på globale freelanceplatforme? Her er tre tip fra Journalistens kilder.

1. Drop de simple opgaver

Det er primært simple opgaver, der bliver outsourcet. Derfor skal man satse på mere komplekse opgaver, vurderer Bo Sørensen, grafisk designer og bestyrelsesmedlem i Freelancegruppen i Dansk Journalistforbund.

”Vi skal alle sammen udvikle os og påtage os nye opgaver. Jeg går én vej, hvor jeg tilbyder mange varer fra forskellige hylder. Andre bliver super-eksperter og kaster sig over for eksempel magasiner. Begge dele er udvikling. Og derfor overlever vi måske,” siger han.

Henrik Birkvig, faglig koordinator for Grafisk Design på DMJX, foreslår, at man går specialiseringsvejen.

”Udviklingen er gået i retning af, at man mere og mere kræver, at du har styr på en dyb faglighed på et snævrere felt,” siger han.

2. Undgå at konkurrere på prisen

”Det er fuldstændigt lige meget at forsøge at konkurrere med indere. Det er en umulig opgave,” siger Kirstine Baloti, ansvarlig for freelanceområdet i fagforbundet HK.

”Derfor er vi som danskere nødt til at kigge på: Hvad er det, jeg er stærk i? Og så vide, at der er en større mængde af opgaver, som jeg aldrig er i nærheden af.”

Man skal i stedet satse på gode relationer til kunderne, lyder et af hendes råd.

”Du skal være meget stærk i at kommunikere, indgyde tillid, have gode referencer og vide at malke dem. Være let at købe. Let at bruge,” siger Kirstine Baloti.

3. Hyr dem selv

Fabian Stephany er talsmand for forskningsprojektet The iLabour
Project ved Oxford Universitet – et forskningsprojekt, der undersøger aktiviteten på de store freelanceplatforme.

Adspurgt, hvordan danskere i farezonen skal forholde sig, siger han:

”De skal ’go with the flow’. De skal indse, at den globale forbundethed ikke vil blive mindre. Den vil afgjort vokse. De skal finde en måde, hvorpå de kan outsource ting, som for dem virker repetitive eller meget simple.”

0 Kommentarer

Læs også

DJ tror ikke på kombinationen kvalitet & outsourcing

13. JANUAR 2011

Udenrigsminister: Ulandsbistand skal ikke støtte outsourcing

26. AUGUST 2015

Vietnam-outsourcing rystede Egmont internt

26. NOVEMBER 2015