”Der er en åbenlys forventning hos modtageren om, at informationen skal være let at forstå. Det kan den visuelle formidling bidrage til,” forklarer Kristeligt Dagblads designchef, Ole Munk. Han fremhæver Time Magazines forside som et godt eksempel. Time Magazine
Kampen om opmærksomheden er blevet visuel, og den skal vindes gennem modtagernes øjne. Men selv om det visuelle håndværk bliver mere og mere efterspurgt, er fagspecialisterne i øget konkurrence med en voksende underskov af amatører og ikke-uddannede, som erobrer deres terræn.
Dette store paradoks udgjorde hovedkonklusionen i rapporten ’De visuelle fags fremtid’, der udkom tidligere på året som del af Dansk Journalistforbunds projekt Fagenes Fremtid.
”Når man diskuterer de visuelle fags fremtid, er det vigtigste spørgsmål efter vores vurdering, hvordan man håndterer dette paradoks. For det går ikke væk af sig selv. Det kræver konkrete svar og handlinger,” lyder opfordringen fra projektets ekspertgruppe.
Kan laves af enhver
Én af rapportens eksperter er Henrik Wilhelm Jørgensen, uddannelseschef for de visuelle uddannelser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Han drager en historisk parallel til typograferne, hvis indflydelse blev udfaset i takt med, at teknologi og andre faggrupper overtog typografernes arbejdsopgaver.
Hvem er de visuelle egentlig?
Fotojournalister/ pressefotografer, reklame-, portræt- og kommunikations-fotografer.
Tv-fotografer, tv- og medietilrettelæggere, videojournalister/VJ’s, tv- og videoredigerende.
Bladtegnere/ journalistiske tegnere, tegneserietegnere og animatorer.
Grafikere, infografikere, nyhedsgrafikere og motion-grafikere.
Layoutere.
Designere, som udvikler identiteter og koncepter for visuel kommunikation.
Informationsarkitekter, digitale udviklere og UX’ere m.m.
Kilde: ’De visuelle fags fremtid’
”Vi diskuterede det her paradoks en hel del i ekspertgruppen,” siger han.
På den ene side er der en voldsom vækst i efterspørgslen på visuel formidling med potentiale for en ny guldalder, siger han.
”På den anden side gør den nye teknologiske tilgængelighed, at flere end tidligere kan kaste sig over de visuelle værktøjer og anvende dem på et tilstrækkeligt niveau. Markedet bugner af good enough-kvalitet, der ikke længere kræver faglig ekspertise, men som kan udarbejdes på ganske kort tid af enhver lægmand,” siger Henrik Wilhelm Jørgensen.
Udbredt bekymring for fremtiden
Ifølge rapporten om de visuelle fags fremtid er antallet af visuelt faguddannede mere end syvdoblet de seneste 20 år.
I 1998 dimitterede cirka 400 personer med en uddannelse inden for grafisk design, foto og levende billeder. I 2017 var antallet 2.700 personer.
Ifølge rapporten er 60 procent af de visuelle fagspecialister bekymrede for fremtidsudsigterne i deres fag. Hvilket blandt andet skyldes, at ikke-uddannede kan udføre det arbejde, som fagspecialisterne er uddannet til.
En anden udfordring er, at de visuelle arbejdsopgaver er ramt af globaliseringen. Det vil sige, at visuelle formidlere ikke alene er i konkurrence med landsmænd – men også skal kappes med folk i resten af verden.
”Det visuelle sprog er ofte globalt, og de visuelle professionelle skal konkurrere på et globalt arbejdsmarked.”
Henrik Wilhelm Jørgensen, uddannelseschef for de visuelle uddannelser på DMJX
”For danske journalister er arbejdsmarkedet stadig knyttet snævert til det talte og skrevne danske sprog. Det visuelle sprog er derimod ofte globalt, og de visuelle professionelle skal konkurrere på et globalt arbejdsmarked,” pointerer uddannelseschef Henrik Wilhelm Jørgensen.
Det betyder, at prisen for ydelser presses på store dele af arbejdsmarkedet for den visuelle kommunikation. Og let tilgængelige markedsplatforme som hjemmesiden Fiverr.com gør det muligt for virksomheder at udbyde opgaver til alverden og dernæst vælge ”den bedste til prisen blandt forslag indsendt af amatører eller professionelle fra Midtfyn, Miami eller Myanmar”, som det skitseres i rapporten.
Det begyndte med Letland
Desuden kan virksomhederne nemt finde brugbare stockphotos i databaser på nettet eller visuelle templates til for eksempel firmalogoer og webdesign via billige platforme som Canva og Squarespace.
Og så har vi ikke engang nævnt udflytning og opsplitning af layouternes arbejdspladser. For omtrent 10 år siden flyttede Aller Media en del af layoutopgaverne til Letland. Siden fulgte blandt andre Egmont trop og outsourcede en del af layoutet til Vietnam. I 2015 blev mindst 24 danske magasiner og ugeblade delvist layoutet i udlandet.
I de senere år har Ekstra Bladet fyret alle sine layoutere, og Berlingske har outsourcet layout til mediebureauet Wunderkind på en lavere overenskomst.
Kommunikationsfolk skal kunne Photoshop
Ifølge formand for specialgruppen Visuelt Forum Karina Bjerregaard er outsourcing en af de faktorer, som sætter de visuelle fagspecialister under pres.
”Vi oplever, at virksomheder fyrer deres grafikere og hyrer dem ind på lavere lønvilkår. I jobannoncer ser vi virksomheder kræve, at kommunikationsfolk skal kunne bruge Adobe-pakken (bl.a. Photoshop, red.), som ellers typisk har været vores felt,” siger hun.
”Hvis dem, der hyrer os, havde større indsigt i visuel kommunikation – herunder forskellen på et amatørdesign og et professionelt design – så ville de også forstå vores arbejde bedre.”
Karina Bjerregaard, formand for Visuelt Forum
Karina Bjerregaard kunne godt tænke sig, at der var større forståelse for værdien af de visuelle medlemmers arbejde fra arbejdsgivernes side.
”Hvis dem, der hyrer os, havde større indsigt i visuel kommunikation – herunder forskellen på et amatørdesign og et professionelt design – så ville de også forstå vores arbejde bedre,” forklarer hun.
Ledigheden er lav – mange er freelancere
For fotograferne i specialgruppen DJ:Fotograferne er arbejdsløsheden fra 2010 til 2018 faldet fra 10,3 til 7,2 procent.
Blandt medlemmer af Pressefotografforbundet er arbejdsløsheden i samme periode steget en anelse fra 3,7 til 4,3 procent.
Og for medlemmerne af Visuelt Forum er arbejdsløsheden i perioden faldet fra 13,3 til 7,8 procent.
Ifølge rapporten kan forklaringen på den generelt faldende arbejdsløshed være, at stadig flere visuelle fagpersoner vælger at blive freelancere eller selvstændige i stedet for at være registreret som ledige.
Freelancere, midlertidigt eller deltidsansatte udgør 50 procent af forbundets visuelle medlemmer. Denne andel er væsentligt højere, end DJ’s egne medlemsstatistikker indikerer.
Kilder: Rapporten ’De visuelle fags fremtid’, 2019, samt statistik fra Visuelt Forum, 2018
Men de visuelle fagspecialister bærer også et medansvar.
”Vi har tendens til at være de her kreative medarbejdere, som sidder omme bag vores Mac-skærm eller tegnebræt og ikke er klædt ordentligt på til at fortælle omverdenen, at vi er nødvendige for den gode kommunikation,” siger Karina Bjerregaard.
”Det skal vi naturligvis blive bedre til.”
Efteruddannelse er vejen frem
Ifølge ekspertgruppen bag rapporten ’De visuelle fags fremtid’ er det bekymrende, hvor mange der ikke efteruddanner sig for at ruste sig til det forandrende marked.
”Et så markant misforhold mellem på den ene side kravene om udvikling og efteruddannelse og – på den anden side – den faktiske kompetenceudvikling er ikke holdbart for noget fag,” lyder det fra ekspertgruppen.
Samtidig svarer 63 procent af de visuelle respondenter, at de mærker et øget pres for at dygtiggøre og udvikle sig fagligt.
Imidlertid angiver hele 41 procent af de visuelle fagpersoner, at de ikke har modtaget nogen form for efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for det seneste år.
Blandt dem svarer 30 procent, at de ikke har videreuddannet sig det seneste år, fordi der ikke har været udbudt nogen relevante kurser. 34 procent har haft for travlt – og 25 procent har ikke haft råd.
Den statistik bekymrer Karina Bjerregaard.
”Det er helt klart et problem, eftersom vores arbejde og arbejdsmetoder ændrer sig hele tiden, og man skal være på tæerne for at følge med teknisk,” forklarer hun.
Hun tilføjer, at mange af Visuelt Forums medlemmer arbejder uden overenskomst på små arbejdspladser eller er selvstændige. Og derfor kan de have svært ved at få tid og råd til at komme på efteruddannelse.
”Så det er mit håb, at vi i Visuelt Forum med vores fyraftenskurser, konferencer og netværk kan hjælpe med at holde folk ajour. Men selvfølgelig havde det været bedre, om grafikeres efteruddannelse var mere indarbejdet i deres arbejdsliv,” forklarer hun.
De seneste tre år har Visuelt Forum arrangeret 100 kurser, inspirationsaftener og debatarrangementer – især om teknik, økonomi og faglig inspiration.
Bestyrelsen lægger vægt på kurser, som kan hjælpe medlemmerne til at begå sig som selvstændige, forklarer Karina Bjerregaard.
”Det gælder for eksempel sådan noget som forhandlingsteknik, så man kan få nogle fornuftige priser for det, man laver,” siger hun.
Men det er også vigtigt at bevare den oprindelige begejstring for, hvorfor man gik ind i faget.
”Så vores inspirationsarrangementer skal bidrage med noget fornyet brændstof på den front,” forklarer Karina Bjerregaard.
Syv gange så mange nyuddannede
Samlet set er antallet af visuelt faguddannede mere end syvdoblet de seneste 20 år: I 1998 dimitterede cirka 400 personer med en uddannelse inden for grafisk design, foto og levende billeder. I 2017 var antallet 2.700.
Samtidig er antallet af videregående visuelle uddannelser næsten firedoblet fra 1997 til 2017 – fra syv til 27. Væksten er især sket inden for uddannelser med fokus på digital og webbaseret design.
Kilde: Rapporten ’De visuelle fags fremtid’
Sidste år viste de nyeste dimittendledighedstal fra 2016, at næsten hver fjerde grafiske designer stadig er arbejdsløs ni måneder efter afslutningen af uddannelsen på DMJX.
Karina Bjerregaard mener ikke, at der bliver uddannet for mange.
”Problemet er snarere, at arbejdsgivere og kunder ikke nødvendigvis har forståelse for kvalitetsforskellen på en professionel grafikers arbejde og så en glad amatør med nogle digitale værktøjer. For eksempel ser jeg ofte jobannoncer, hvor der bare efterlyses ”grafisk flair” og ikke en professionel tilgang til faget,” forklarer hun.
Tror ikke på forfaldshistorien
Julie Asmussen er freelance layouter, illustrator og ekstern underviser på DMJX.
Selv om enhver i dag har adgang til visuelle værktøjer, der tidligere var forbeholdt de professionelle, frygter Julie Asmussen ikke for fremtiden.
”Jeg giver egentlig ikke så meget for sådan nogle forudsigelser om et fags snarlige død.”
Julie Asmussen, freelance layouter, illustrator og underviser
”Jeg giver egentlig ikke så meget for sådan nogle forudsigelser om et fags snarlige død. Se bare på lydverdenen. For nogle år siden nedlagde DR radiomontagen, men i dag er markedet for podcasts eksploderet,” siger hun.
Ikke desto mindre er der ifølge Julie Asmussen et skred i gang.
”InDesign og Adobe-pakken bliver for menigmand, hvad Word-pakken var for 20 år siden. Om få år lærer man sandsynligvis InDesign i gymnasiet – det er den vej, det går,” pointerer hun.
En stor fremtid
Kristeligt Dagblads designchef, Ole Munk, var også med i ekspertgruppen bag rapporten ’De visuelle fags fremtid’. Her var en af konklusionerne, at visuel formidling kan gå en stor fremtid i møde, fordi brugerne efterspørger klar formidling.
”Der er en åbenlys forventning hos modtageren om, at informationen skal være let at forstå. Det kan den visuelle formidling bidrage til,” forklarer Ole Munk.
Han er forfatter til bogen ’Visuel journalistik’, hvis pointer han bruger i sin undervisning på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX.
Hvis Ole Munk skal give nogle eksempler på journalistisk og visuel formidling, der går i spænd og supplerer hinanden, nævner han:
Politikens kulturforside fra 7. april 2019:
”Politikens sektionsforside om slaveriet gøres mere konkret – og måske kontroversiel – af den visuelle dokumentation,” siger Ole Munk.
Illustration: Rigsarkivet/Politiken
Time Magazines cover fra 2. juli 2018:
”TIME-forsiden med Trump og migrantpigen spiller på en modsætning mellem tekst og billeder, der på samme måde overlader konklusionen til læseren selv,” siger Ole Munk.
Illustration: Time Magazine
Graphic News infografik fra 30. oktober 2018:
”Denne grafik med verdens højeste statuer skaber en hurtig forståelse for historiens konkrete fysiske fakta,” siger Ole Munk.
Illustration: Graphic News
Ole Munks egen grafik om Notre Dame-branden:
”Grafikken om branden i Notre Dame bidrager til en hurtig forståelse af de konkrete fakta og skaber en klar geografisk ramme for historien,” siger Ole Munk.
Grafik: Ole Munk/Kristeligt Dagblad
Berlingskes forside fra 7. maj 2019:
”På Berlingskes forside gør fotoet af gorillaen, der ser bebrejdende på os, den ’store’ historie mere konkret og vedkommende,” siger Ole Munk.
Illustration: Berlingske
Kristeligt Dagblads artikel fra 18. oktober 2018:
”Fotoet af den ældre kvinde og hendes besøgsven understøtter rubrik og tekst 100 procent og styrker dermed historiens sandhedsværdi,” siger Ole Munk.
Fotograf: Mikkel Møller Jørgensen
Fremtiden kræver kodning
Hvis Ole Munk skal nævne én kompetence, som han vurderer som ekstra værdifuld for fremtiden, er det evnen til at kode.
”Det bliver en væsentlig egenskab for fremtidens visuelle formidler. At man forstår og kan skrive og bruge datakode til at skabe grafiske værker med. Der er ingen tvivl om, at det bliver en meget eftertragtet vare,” understreger Ole Munk.
Og trenden er allerede godt i gang, tilføjer Ole Munk.
”De steder, hvor man allerede i dag anvender kodning, bliver der lavet visuel formidling, som hæver sig over det niveau, vi er vant til. Det giver nye måder at udforme journalistikken og billedsiden på, og det taler til flere sanser,” siger han.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.