Dagen efter folketingsvalget viste dr.dk afstemningsresultatet på et danmarkskort med en uhyre stor detaljeringsgrad. Grafik: DR
På kun to år har DR’s visuelle redaktion vundet 15 priser, blandt andet guld ved Danske Mediers digitale priser.
Fælles for projekterne er, at de blev til i et tæt samarbejde mellem journalister, programmører og grafikere – og at det visuelle er tænkt ind i projekterne helt fra begyndelsen. Og det er usædvanligt.
Almindeligvis tænker journalister i ord, vinkler og logik, men ikke visuelt, forklarer redaktør på DR Nyheder Visuel Frederik Storm.
”De tænker ikke altid i formidling og sjældent i billeder og grafik. De tænker, at historien skal hjem, at der skal være de rigtige fakta, og at vi skal tale med de rigtige mennesker. Og så er den visuelle formidling ofte sådan noget, der kommer til sidst,” forklarer Frederik Storm, der er uddannet grafisk designer.
”Valggrafikken er et rigtig godt eksempel på, når det hele er med fra start,” siger Frederik Storm. Foto: Jonas Pryner Andersen
150.000 prikker
Et af redaktionens seneste store projekter var en grafik, som blev publiceret dagen efter folketingsvalget i juni. Valggrafikken viste med 150.000 farverige prikker et nøjagtigt billede af, hvordan danskerne havde stemt.
”Valggrafikken er et rigtig godt eksempel på, når det hele er med fra start,” forklarer Frederik Storm.
Halvanden måned inden valgdagen gik redaktionen i gang med forberedelserne. Og da valgresultatet forelå kort efter midnat, arbejdede holdet hele natten og hele formiddagen, så DR kunne bringe ’Fortællingen om valget’ om eftermiddagen.
”Man kan sige, at vi på valgnatten havde puslespilbrikkerne klar, sådan at vi kunne samle det billede, som viste resultatet,” forklarer Frederik Storm.
Datajournalist Diana Bengtsenat lavede valggrafikken sammen med programmør Jens Lykke Brandt, grafiker Mads Rafte Hein og journalisterne Alexander Hecklen og Nis Kielgast.
”Vi har tidligere arbejdet sammen på DR’s gamle databaseredaktion, hvilket betød, at vi har gjort os nogle erfaringer med hinanden, som gjorde, at vi også kunne udnytte tiden optimalt,” forklarer Diana Bengtsen.
’De visuelle fags fremtid’
”De fremtidige muligheder for den enkelte visuelle fagperson afhænger af, i hvilken udstrækning vedkommende er i stand til at bruge sine kompetencer til at skabe stærke fortællinger og historier for medier eller organisationer. En stærk visuel faglighed – æstetisk eller håndværksmæssig – er ikke nok. Evnen til at tænke på tværs af de forskellige visuelle discipliner og kombinere dem i stærke fortællinger for modtagerne bliver afgørende.”
Kilde: DJ-rapporten ’De visuelle fags fremtid – Udfordringer og muligheder for visuelle fagprofessionelle i Danmark’, marts 2019
På et andet projekt har grafiker Emil Thorbjörnsson arbejdet tæt sammen med journalisten Annegerd Lerche Kristiansen. Det drejer sig om en webfeature om popstjernen MØ, der med statistikker og MØs egen beretning viser, hvor svært det er at slå igennem som musiker i Danmark.
For eksempel gav næsten 15.000 bands og solister koncert i Danmark i perioden fra 2008 til 2017, men få fik det store gennembrud og spillede på landets største scener.
Frederik Storm påpeger, at redaktionens mest omfattende projekter først og fremmest bliver til noget, fordi DR prioriterer det. Det opstår ikke af sig selv.
”Tingene er ikke gjort ved, at man bare ansætter en grafiker eller en journalist. Der skal både være nogle, der ser historien, og nogle, der kan fortælle den og visualisere den,” siger redaktøren.
DR’s visuelle redaktion har i en feature på nettet visualiseret danske musikeres karriereveje og vist, hvor få musikere der får samme succes som popstjernen MØ. Grafik: DR
Musefører for journalisten
Det er et udbredt problem, at visuelle fagspecialister løser opgaver, som andre har taget initiativet til. Ifølge grafisk designer Elisabeth Schioldann von Eyben bliver grafiske designere ofte ’museførere’, når en redaktør eller en redigerende kommer hen og siger ”kan du ikke lige prøve at lege lidt med det her?”
”Der er en lidt nonchalant holdning blandt journalister, hvor man som visuel fagspecialist godt kan føle sig lidt ramt. Vi vil jo også gerne være dem, der tager styringen i en kreativ proces og ikke bare er ’journalistens assistenter’,” konstaterer Elisabeth Schioldann von Eyben, der er selvstændig i von e design&kommunikation.
Ole Munk er designchef på Kristeligt Dagblad og har et indgående kendskab til samspillet mellem journalister og visuelle fagspecialister.
Han siger, at en manglende respekt fra journalisterne i nogle tilfælde er berettiget, fordi der blandt en del visuelle fagspecialister hersker en opfattelse af, at deres eneste opgave er at få tingene til at se flot ud.
”De har ikke et journalistisk sigte med det, de laver. Og det er jo ikke så underligt, for i gamle dage blev man jo ikke grafiker for at arbejde som journalist. Men i dag og i fremtiden bliver det afgørende, at man ikke bare mestrer det visuelle udtryk, men også selve historiefortællingen,” siger Ole Munk.
De visuelle medarbejdere kunne hæve deres status og samarbejdsvilligheden hos journalisterne, hvis de blev bedre til journalistisk storytelling, mener Ole Munk.
”Det vil højne de visuelle fagspecialisters status og give dem en gylden fremtid,” siger Ole Munk.
Grafisk designer Pernille Bækholm Sloth på DR’s visuelle redaktion mener, at en af hendes styrker som visuelt ansvarlig blandt redaktionens skrivende journalister er at pege på fravalg.
”Hvor journalister helst vil have alle tænkelige oplysninger proppet ind i én grafik, forsøger jeg at skrælle væk, så der er færre elementer, og sådan at den væsentligste information fremstår enkelt og klart,” forklarer Pernille Bækholm Sloth.
DR Nyheder Visuel blev oprettet i 2017. Der er ni fuldtidsansatte grafiske designere og webudviklere samt tre freelancere tilknyttet.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er meget enig i flere af pointerne. Som nyhedsgrafiker er jeg opmærksom på, at vi skal udvikle vores rolle fra den traditionelle fagopdeling mellem journalister, fotografer og grafikere til en visuelt journalistisk faglighed. Jeg vil netop ikke være "musefører" for en journalist. Bl.a. fordi mit job med tiden ville blive overtaget af onlineværktøjer eller indere på Fiverr. Men også fordi jeg ved, at en historie først rigtigt kan fortælles visuelt, hvis vi samarbejder på tværs af faggrupperne helt fra starten. Ejerskabet over historierne skal deles af alle, der arbejder med dem frem for at reporteren ejer historien og så bestiller visuelle enkeltdele hos fotografer og grafikere.