search

Julie Søgaard er en sjældenhed: Har lært at kode

Danske journalister og kommunikatører er for dårlige til at dygtiggøre sig i nye teknologier. En af undtagelserne er Julie Søgaard, der tog kursus i kodning af hjemmesider

Freelancejournalist Julie Søgaard er en undtagelse. Hun tilmeldte sig nemlig sidste år et todages kursus i kodning af hjemmesider, fordi det ”irriterede” hende, at hun hele tiden skulle bede om hjælp.

”Jeg havde ikke store ambitioner om at blive den store koder eller lave den vildeste hjemmeside. Men det var simpelthen for at få indsigt i, hvordan jeg laver rettelser på min egen hjemmeside eller for de kunder, jeg arbejder for,” siger Julie Søgaard.

Dermed adskiller Julie Søgaard sig fra det store flertal af journalister og kommunikatører, der tog en efteruddannelse sidste år. De fleste valgte nemlig især at dygtiggøre sig inden for sociale medier, gode fortællinger og produktion/redigering af video.

Det er et problem, mener Aske Kammer, lektor ved IT-universitetet og medlem af ekspertudvalget i Dansk Journalistforbund, som i dag præsenterede en ny rapport om Fagenes Fremtid.

”Journalistikkens rammevilkår har i høj grad teknologisk karakter. Derfor er det påfaldende, at så lidt af den efteruddannelse, der foregår, har teknologisk karakter,” siger Aske Kammer.

Ja til sociale medier, nej til kodning og robotteknologi

Næsten 28 procent af journalisterne i undersøgelsen, der tog en efteruddannelse, valgte sociale medier. Tallet var helt oppe på 39 procent for kommunikatørerne. 

Til sammenligning valgte kun to procent ’kodning af software’. Kun 1 procent af kommunikatørerne havde fingrene i robotteknologi. For journalisterne var det tre procent.

”Vi risikerer, at vi får nogle journalister, som efteruddanner sig til at være dygtige historieformidlere, men som ikke er klædt på til at agere i den teknologiske sammenhæng, de indgår i,” siger Aske Kammer.

Et skridt foran

Julie Søgaard arbejder som freelancer med presse og kommunikation. To dage om ugen fast hos Den Danske Naturfond og de tre øvrige dage for andre aktører inden for det grønne område.

”Kurset har sat mig et skridt foran i forhold til at kunne gennemskue, hvor omfattende opgaven er på hjemmesiden,” siger Julie Søgaard og tilføjer:

”Jeg kan i dag rimeligt hurtigt tage stilling til, om det er noget, jeg kan gøre noget ved, eller om jeg bliver nødt til at få hjælp udefra.”

Rapporten kritiserer ikke kun medlemmernes valg af efteruddannelse. Det er også et problem, at mange slet ikke efteruddanner sig.

Tid og penge

Tallene viser, at 38 procent af de danske journalister ikke har været på efteruddannelse inden for det seneste år. Den samme udfordring har en tredjedel af kommunikatørerne, mens tallet er 41 procent for de visuelle fagpersoner.

Fastansatte oplever, at de ikke har tid, mens de selvstændige, freelancere eller løstansatte ikke har råd

Den udfordring kender Julie Søgaard godt til. 

”Jeg sørger for at spare pænt op for at have råd til at tage på kurser. Jeg lægger i hvert fald 1.000 kroner til side om måneden til blandt andet efteruddannelse. Det giver også en større frihed i forhold til at vælge kunder,” siger Julie Søgaard.

Nødvendigt for journalistikken

Rapporten påpeger, at journalister ikke behøver være tekniske specialister. Til gengæld skal de kunne håndtere de teknologiske redskaber ”kyndigt og offensivt”.

”Ikke alle journalister behøver kunne finde ud af at kode eller lave robotter,” siger Aske Kammer og fortsætter:

”Men journalistikken vil være klædt bedre på til at imødegå fremtiden, hvis journalisterne har nogle grundlæggende teknologiske færdigheder.”

Dansk Journalistforbund nedsatte i 2017 et ekspertudvalg, som skulle kortlægge fremtidens arbejdsmarked og uddannelsesområde i medie- og kommunikationsbranchen. Projektet hedder Fagenes Fremtid.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen