search

Jens Otto Barsøe (i midten) fik mulighed for at producere podcast, efter han mistede jobbet som nyhedsværten. Lignende lykkelige skift har pressefotograf Jens Thaysen (tv.) og lydmand Tommy Hald oplevet. Foto: Tobias Nicolai

i

Jens skiftede foto ud med skrift: ”Ærgerligt, jeg ikke gjorde det fem år før”

Fra fotograf til skrivende journalist, fra nyhedsvært til podcastproduktion og et skifte fra lydmand til live-journalist. Tre mediefolk fortæller, hvordan omplaceringer har ændret deres arbejdsliv

Jens Otto Barsøe mistede jobbet som nyhedsvært på 24Nordjyske, men han stod med gode kort på hånden, da en ny stilling som podcastjournalist dukkede op.

<span class="rodt">Den lykkelige omplacering:</span> Sig ja til nye opgaver 2

↑ Foto: Tobias Nicolai.

I 2019 var Jens Otto Barsøe faretruende tæt på en fyreseddel. Nordjyske lukkede nemlig tv-stationen 24Nordjyske, hvor Jens Otto Barsøe havde arbejdet siden 2003.

Jens Otto Barsøe havde gennem årene været igennem mange omstruktureringer, nedskæringer og fyringsrunder, og værtsjobbet på 24Nordjyske var med årene blevet mindre og mindre fagligt interessant.

”Jeg havde gjort mig klart, at jeg ikke ville blive på Nordjyske for enhver pris.”

Det var især frustrerende for ham, at der var så lidt tid til at lave et ordentligt stykke arbejde.

”Næsten hver dag var det en stor udfordring at få udsendelsen til at hænge sammen. Jeg følte mig meget alene, når jeg skulle udfylde en sendeflade næsten selv – jeg måtte ofte gå på kompromis og savnede arbejdsglæde,” fortæller han.

Jens Otto Barsøe bad flere gange om at blive omplaceret til et andet job i huset. Men hver gang fik han et nej.

”Jeg fik at vide, at jeg skulle vente – der skulle nok komme en løsning.”

For at finde nye faglige udfordringer brugte han sine såkaldte projekttimer til at udvikle Nordjyskes fodboldpodcast ’Ripodsten’, der gik i luften i 2016. Det gav en variation i hverdagen, som han havde behov for.

”Jeg blev ikke udfordret fagligt, andet end når jeg lavede min podcast om fodbold,” husker Jens Otto Barsøe.

Hvad han ikke vidste var, at ledelsen allerede havde besluttet at lukke tv-kanalen. Det var derfor, han havde fået at vide, at han ”skulle vente”, når han bad om at få andre opgaver.

I april 2019 meldte ledelsen ud, at 24Nordjyske ville lukke. Alle medarbejdere havde mulighed for at søge en fratrædelse, men det ville også blive nødvendigt med fyringer.

Men i stedet for en fyreseddel fik Jens Otto Barsøe tilbudt at lave podcast på en nyoprettet redaktion, som skulle tiltrække en yngre målgruppe. Han var i tvivl om, hvorvidt han havde alderen til at ramme de unge.

”Jeg var 44 år på det tidspunkt,” griner Jens Otto Barsøe

Men han ville godt give det en chance.

”Netop podcast var jo det, jeg længe havde ønsket at få lov at lave mere af.”

Jens Otto Barsøe

”Netop podcast var jo det, jeg længe havde ønsket at få lov at lave mere af,” siger Jens Otto Barsøe.

Han fortæller, at cheferne et stykke tid havde gået med planer om, at han skulle lave podcasts, når tv-stationen lukkede.

”Men det kunne ledelsen ikke sige til mig tidligere, for så havde alle vidst, at kanalen var på vej til at blive nedlagt. Så set i baklyset har jeg forståelse for, at ledelsen ikke kunne sige det til mig før.”

Jens Otto Barsøe var først en del af ungeredaktionen. Nu sidder han på Nordjyskes radioredaktion med ansvar for produktionen af podcasts.

”Jeg laver alt muligt: Podcasts om mad, fodbold og nordjyske iværksættere. Jeg producerer også videoer, skriver artikler og versionerer i ét væk til alle vores forskellige platforme. Jeg har det virkelig sjovt langt de fleste af dagene,” siger han.

”Jeg har en dejlig frihed, som selvfølgelig kommer af, at jeg selv tager nye initiativer.”

Jens Otto Barsøe

I dag er han glad for, at han fulgte sin egen lyst til at prøve kræfter med podcasts. Det gav ham gode kort på hånden, da jobbet som podcastjournalist dukkede op.

”Jeg har en dejlig frihed, som selvfølgelig kommer af, at jeg selv tager nye initiativer,” siger Jens Otto Barsøe.

Pressefotograf på Århus Stiftstidende Jens Thaysen skiftede for 10 år siden job til journalist. Hvis han ikke havde gjort det, ville han nok ikke have haft et fast job på avisen i dag.

<span class="rodt">Den lykkelige omplacering:</span> Sig ja til nye opgaver 6

↑ Foto: Tobias Nicolai.

 

Mest journalist, men stadig fotograf. 51-årige Jens Thaysen er uddannet fotograf, men arbejder i dag 75-80 procent af tiden som journalist på Århus Stiftstidende – og resten af tiden som fotograf.

”Jeg laver alle former for journalistik i dag, ikke kun billedreportager. Jeg laver også politiker­interviews, ekspertinterviews og voxpop,” siger han.

Det er hans opfattelse, at fotografer, der kun tager billeder, spænder ben for sig selv.

”Nogle har måske valgt arbejdet som fotograf, fordi de ikke har det så godt med det skrevne ord. Men alle kan stille et par spørgsmål som ’hvad hedder du, hvad synes du’ og notere det på en blok eller optage på telefonen, og så har de pludselig en case til en historie. Da jeg først kom i gang, var det meget lettere, end jeg troede,” fortæller Jens Thaysen.

Kilometer under kølerhjelmen

Han har været ansat på Århus Stiftstidende siden 1994 og var i mange år glad for arbejdet som pressefotograf. Men med årene faldt tilfredsheden, fordi han fik for travlt.

”Jeg fik mange kilometer under kølerhjelmen og havde sjældent ejerskab til historien. Fotograferne var en service for journalisterne: ’Nå ja, jeg skal lige huske at bestille en fotograf …’”

Det var almindeligt med fire fotoopgaver på en dag. Nogle dage var han oppe på 10-12 opgaver.

”Når jeg kom hjem, havde jeg svært ved at huske, hvad jeg i grunden havde lavet,” fortæller han.

I 2010 var Århus Stiftstidende igennem endnu en fyringsrunde, hvor Jens Thaysen kunne se, at der skulle skæres en fotografstilling. Til gengæld blev der oprettet nogle såkaldte mojo-stillinger på avisen for mobile journalister. Det søgte Jens Thaysen.

”Journalisterne skulle arbejde i lokalområderne i stedet for at sidde på redaktionen.”

”På det tidspunkt havde jeg ikke skrevet noget, der var længere end et postkort, i 20 år.”

Jens Thaysen

Jens Thaysen begyndte som mojo-journalist i Aarhus Vest i 2010. Springet fra foto til tekst var stort.

”På det tidspunkt havde jeg ikke skrevet noget, der var længere end et postkort, i 20 år.”

Og han skulle selv finde historierne.

”Som fotograf var jeg vant til bare at få en fotoseddel med opgaver.”

Han begyndte med at skrive notitser, udvidede billedtekster og omskrive pressemeddelelser.

”Efter tre af dem var jeg så træt, at jeg var klar til at holde fyraften. Det var mere anstrengende, end jeg havde regnet med,” siger Jens Thaysen.

Opbakning fra kollegerne

Jens Thaysen fik ingen efteruddannelse i journalistik, kun et par kurser i grammatik og kommatering. Mens han fokuserede på ordene, faldt kvaliteten af hans fotos.

”Jeg gik simpelthen ud af rollen som pressefotograf og tog dårligere billeder. Senere fandt jeg ud af, at jeg som fotograf har den fordel, at jeg altid har øjnene med mig. Det giver gode historier, når jeg for eksempel skal lave et portræt af frisøren i Åbyhøj eller skrive en feature. De fleste journalister, som tager deres egne billeder, gør det til sidst. Jeg gør det hele oven i hinanden – fotograferer og interviewer på én gang. Som pressefotograf var jeg sjældent ret længe et sted ad gangen, som journalist er jeg ofte et sted flere timer, og jo længere tid du er på et sted, jo større er chancen for, at det rigtige billede opstår, så jeg får bedre billeder i dag.”

Jens Thaysen kan også se, at han som både fotograf og journalist indgår mere i det redaktionelle samarbejde på avisen.

”For mit vedkommende ærgrer jeg mig faktisk kun over, at jeg ikke skiftede fem år før. Det er super fedt at kunne begge dele,” mener Jens Thaysen.

Og han fortryder ikke, at han udvidede sit arbejdsområde til at blive skrivende journalist.

”For mit vedkommende fryder forandring – og det er derfor, jeg har et job i dag,” siger Jens Thaysen.

Tommy Hald har arbejdet på TV 2 Nord det meste af sit arbejdsliv, og undervejs er han blevet omplaceret utallige gange. ”Jeg har sagt ja til de tilbud, der er kommet, og som jeg havde lyst til.”

<span class="rodt">Den lykkelige omplacering:</span> Sig ja til nye opgaver 5

↑ Foto: Tobias Nicolai.

 

60-årige Tommy Hald har endnu en gang lige fået en ny rolle på TV 2 Nord – som live-journalist på regionalstationens nyhedssløjfe på nettet.

Dermed kan Tommy Hald sætte kryds ved endnu en jobtitel på sit CV, der i forvejen blandt andet rummer arbejde som lydmand, dokumentarist, VJ, kameramand og journalist. Alt sammen på TV 2 Nord.

Han tror, at det gør ham til en bedre medarbejder, at han har en bred erfaring. For eksempel bliver den tidligere lydmand ikke slået ud, hvis der er lydproblemer, når han er igennem på en live-omstilling.

”Hvis lyden driller, ved jeg præcis, hvad der er galt, og kan sige til lydmanden derhjemme, hvilken knap han skal dreje på,” siger Tommy Hald.

Det skaber ro på live-sendingen, at der står en journalist i marken, der kan høre, at lyden er mærkelig – og kan forklare hvorfor.

”Jeg har prøvet alle rollerne, og det er tryghedsskabende,” siger Tommy Hald, der begyndte som 28-årig på TV 2 Nord i 1988 netop som lydmand.

”Dengang var vi tre på et ENG-hold – en fotograf, lydmand og journalist. Journalisten sad tit og researchede i bilen og talte med os om indslaget, og jeg lyttede selvfølgelig også til interviewene som lydmand.”

Det var et miljø, hvor der var gode muligheder for at suge ny viden til sig.

”Men jeg havde ingen anelse om, hvad der skete tilbage på stationen, når journalisten sprang ud af bilen med båndet for at redigere.”

Tog efteruddannelse

Ved siden af jobbet som lydmand tog Tommy Hald et kursus i redigering, hvor han lærte at klippe.

”Jeg har altid brugt mine muligheder for efteruddannelse,” forklarer Tommy Hald.

I 1994 lavede han en lille film til stationens julefrokost, som blev en stor succes blandt kollegerne. Han gik derfor til TV 2 Nords daværende direktør og foreslog en dokumentar om englændernes bombardement af Aalborg Flyveplads i 1940.

”Hvem skal være journalist på den?” spurgte direktøren.

”Det skal jeg,” svarede Tommy Hald.

Ledelsen kunne ikke så godt sige nej, forklarer han.

”For ved hvert eneste fællesmøde opfordrede de os til at komme med forslag til programmer,” siger han.

Tommy Hald fik lov at flyve til England og interviewe overlevende flyvere fra angrebet.

”Det blev til en dokumentar på 37 minutter, som Statens Filmcentral senere købte og udgav på VHS. Det var stort for mig,” fortæller Tommy Hald.

Slut med lydmænd

I de kommende år lavede Tommy Hald flere dokumentarer ved siden af arbejdet som lydmand. Men i 2000 meddelte ledelsen, at der ikke længere var brug for medarbejdere, som kun lavede lyd.

Tillidsfolkene var meget bekymrede, selv om cheferne havde lovet, at ingen ville blive fyret, husker han.

”Du har en lille sort kugle i maven, og det er angsten for at blive fyret. Men hos mig har den ikke fået lov at fylde så meget, fordi jeg netop kan fylde mange roller ud.”

Tommy Hald

”Du har en lille sort kugle i maven, og det er angsten for at blive fyret. Men hos mig har den ikke fået lov at fylde så meget, fordi jeg netop kan fylde mange roller ud.”

Han foreslog ledelsen, at han skulle skifte til journalist eller fotograf. Ledelsen mente, at Tommy Hald ville egne sig bedst som journalist, og tilbød ham tre ugers oplæring hos stationens journalister.

”Mange var meget imponerede over, at jeg kunne gå fra lyd til journalistik. Dem svarede jeg: Jeg har ganske vist ikke gået på journalisthøjskole, men jeg har gået på universitetet. Jeg har trods alt lært nogle arbejdsmetoder og fundet ud af at tilegne mig viden,” siger Tommy Hald, der har en bachelor i historie.

Som journalist begyndte han med at lave foromtaler af kulturbegivenheder og siden almindelige nyhedsindslag. I 2003 blev han videojournalist og senere kameramand, der kan betjene de helt store kameraer.

Selv om Tommy Hald har haft talrige jobfunktioner på TV 2 Nord, har han aldrig haft en karriereplan.

”Men jeg har sagt ja til de tilbud, der er kommet, og som jeg havde lyst til,” siger han.

DJ kan hjælpe ved omplacering

Nedskæringsrunder har længe været et vilkår på mange arbejdspladser. Men når en arbejdsgiver varsler nedskæringer eller omstruktureringer, har DJ og den lokale tillidsrepræsentant på de fleste overenskomster 14 dage til at forhandle med ledelsen for at sikre medlemmerne de bedst mulige vilkår. En af mulighederne er at blive omplaceret til en anden funktion på arbejdspladsen.

”Ved store fyringsrunder lykkes det ofte at redde stillinger ved hjælp af omplaceringer. Det har vi blandt andet set på nogle af dagbladene,” fortæller næstformand i DJ Allan Boye Thulstrup.

Han forklarer, at den bedste omplacering er frivillig og handler om at tilbyde en funktion, som medlemmet kan se sig selv i.

”Det er vigtigt, at man får afklaret, hvad den nye jobfunktion består i, og hvor den fysisk er placeret,” siger Allan Boye Thulstrup.

Beslutningen om en omplacering tages ofte med kort varsel i forbindelse med en sparerunde. Men det er også muligt at blive omplaceret i ”fredstid”, fordi der er arbejdsopgaver, man hellere vil prøve kræfter med.

Allan Boye Thulstrup anbefaler derfor DJ’s medlemmer hele tiden at tænke deres kvalifikationer ind i en karrieresammenhæng.

”Ikke alene på deres nuværende arbejdsplads, men helt generelt. Hvad er det, du er god til, og hvordan kan det bruges?”

Han opfordrer DJ-medlemmerne til at tale med DJ’s karriererådgivere og benytte sig af retten til efteruddannelse.

”Jo flere ting du kan, jo bedre kan du omplaceres eller finde et nyt job,” siger Allan Boye Thulstrup.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen