Tomgang

De pæne medier er blevet vilde med at lave gossip. Men det burde de holde sig fra, siger den gamle garde af sladderjournalister. De kalder den nye gossip-journalistik dobbeltmoralsk nasseri.

De pæne medier er blevet vilde med at lave gossip. Men det burde de holde sig fra, siger den gamle garde af sladderjournalister. De kalder den nye gossip-journalistik dobbeltmoralsk nasseri.
Når Julia Roberts går ned i det lokale supermarked og køber en liter mælk, risikerer hun ikke kun, at historien ender i sladderblade som Se og Hør og Kig Ind. Et pænt dameblad som ALT for damerne bringer også historien med tilhørende billeder på deres hjemmeside.

Og når Brat Pitt trygler pressen om at holde sig væk fra hans børn, kan man læse historien og se paparazzifotos taget med telelinse af far og søn på TV 2s gossip-side, TV2 VIP.

Den tid, hvor pæne mennesker måtte gå til frisøren for at smugkigge i ugebladenes seneste sladder, er forbi. TV2 News bringer billeder af Britney Spears på vej til den lukkede afdeling. DRs hjemmeside viser en billedserie med den afdøde hollywoodstjerne Heath Ledgers kiste. Horsens Folkeblad oplyser, at Patrick Swayze er dødssyg af kræft. Og ved siden af almindelige nyhedstelegrammer fra ind- og udland ligger der en historie på TV 2s tekst-tv om, at Orlando Bloom lugter.

Spørger man de gamle sladderjournalister, mener de ikke, at den nye gossip-bølge er rigtig sladderjournalistik. Det er halvhjertet "gossip light". Historierne er lavet af andre, og ofte er det eneste, de pæne medier gør, at oversætte historierne uden at tjekke fakta og uden at angive kilden til historien.

»Morgenaviserne, TV2 VIP og andre sites bidrager jo ikke med noget til gossip-journalistikken, men planker udelukkende fra andre. Alle planker fra alle, men mange af de nye gør jo ikke andet end at oversætte. Det er stadig de gamle medier – Ekstra Bladet, B.T. og Se og Hør – der graver historierne frem,« siger journalist Jan Körner fra Ekstra Bladet.

Han har skrevet om de kendte i 13 år.

Han siger, det er nemt og billigt for danske medier at finde historier om udenlandsk gossip.

»Du skal bare have internetforbindelse og en, der kan læse engelsk,« siger Jan Körner.

 

TRINE VILLEMANN har været sladderjournalist på Billed-Bladet og Ekstra Bladet indtil for 10 år siden. Hun udgav i efteråret en nærgående bog om kongehuset og bor i dag i Athen. Hun er ikke imponeret over den nye form for sladderjournalistik.

»Det er mit indtryk, at mange danske sladderjournalister simpelthen ikke længere har kilder. De skriver om de samme personer og flokkes om de samme trug – og det får man sgu’ ikke ordentlig journalistik ud af – uanset om man er sladder- eller finansjournalist,« siger hun.

Den nye gossip handler om en ret snæver personkreds, hvor de mest profilerede er partypigerne Paris Hilton og Britney Spears, hollywoodstjernerne Brad Pitt, Jennifer Aniston og Lindsay Lohan og drukmåse som Pete Doherty og Amy Winehouse.

Valget af historier betyder, at journalisterne på for eksempel morgenavisernes netredaktioner og TV2 VIP ikke er i direkte kontakt med kilderne. Fotograferne ligger heller ikke på lur for at tage billeder af kendte danskere, men man bringer gerne udenlandske paparazzibilleder.

Det mener Ekstra Bladets Jan Körner er dobbeltmoralsk.

»Vi taler jo om medier, der almindeligvis lægger stor vægt på fairness i deres dækning. Men det gælder åbenbart kun inden for landets grænser, for de viderebringer gerne historier om sidespring blandt stjernerne i Hollywood, men ikke om de danske. Det mener jeg er hyklerisk,« siger Jan Körner.

CHEFREDAKTØR PÅ SE OG HØR Henrik Qvortrup mener også, at de nye spillere inden for sladderjournalistikken er dobbeltmoralske. De laver sladder, selv om de foragter genren – og så gør de det ikke engang ordentligt.

»Et typisk eksempel er Politiken, der angriber stoffet ved at lave historien om historien. De holder stofområdet ud i strakt arm, anlægger en lidt ironisk distance og bedrevidende facon – men bringer det dog alligevel. Det er deres måde at få lov til at lave nogle historier, som deres læsere gerne vil have.«

Han siger, at bruddet på Se og Hør og Billed-Bladets sladdermonopol skyldes, »at de andre medier godt ved, at der er et marked, de kan lukrere på«.

Og fordi de ofte gengiver andres historier, kan de lukrere uden selv at få beskidte hænder.

»De foretager aldrig et ubehageligt telefonopkald til en kendis og spørger, om der er problemer i privatlivet. Det gør vores journalister her på bladet, og det har jeg respekt for,« siger Henrik Qvortrup.

 

TAGER MAN ET AF DE STØRSTE danske Gossip-sites på nettet, MSN Gossip, skræller redaktør Nikolaj Vraa omkring 10 historier dagligt med assistance fra to freelancejournalister, der arbejder en time om dagen.

MSN Gossip havde 2,8 millioner besøgende og 16 millioner sidevisninger i februar.

»Man skulle ikke tro, at redaktionen er så lille, når man ser, hvor meget vi laver,« siger han.

Nikolaj Vraa, der tidligere har arbejdet på Radio 2 og Sky Radio, har lavet gossip i 10 år for blandt andre Kig Ind, engelske The Sun og amerikanske National Enquirer og People Magazine. Han siger, at det er en livsstil for ham at dække stofområdet.

Ifølge Nikolaj Vraa er Skandinavien et af de sidste steder, hvor ugebladene har førertrøjen på, når det gælder om at breake historierne.

»Og det kannibaliserer vi på. Men det gør aviserne også. Der er næsten altid en ugebladshistorie på forsiden af Ekstra Bladet og B.T. om torsdagen, når Se og Hør og Billed-Bladet udkommer. Og de bringer dem tit uden at tilføre noget nyt,« siger Nikolaj Vraa.

Han siger, at for MSN Gossip handler det om at følge med på nettet og se, hvad andre har af god gossip. 99 procent af historierne stammer fra andre medier.

Men MSN Gossip har også solohistorier – historier, som også bliver citeret i udlandet. For eksempel breakede Nikolaj Vraa i efteråret historien om, at Angelina Jolie er gravid.

»Jeg fik et tip fra vores redaktion i Italien om, at hun havde meldt afbud til konference, hvor hun skulle tale, og hun havde begrundet med, at hun var gravid. Det var nok ikke helt smart af hende, men vi fik det bekræftet af arrangørerne af konferencen og kunne derfor køre historien,« siger Nikolaj Vraa, der solgte historien til The Sun.

»Tænk, at man kan breake det fra Danmark.«

Nikolaj Vraa siger, at han gør meget ud af at kreditere, når han har historierne fra andre danske medier.

»Hvis man ikke kan bidrage med nyt, kan man ikke tillade sig at gøre andet. Men hvis man arbejder videre med historien, kan man godt gøre den til sin egen, ligesom når Radioavisen krediterer klokken 6, men ikke gør det klokken 9, når de selv har arbejdet videre med historien.«

 

DET ER IKKE MANGE ÅR SIDEN, at morgenaviserne sjældent rørte ved sladderhistorier. I dag taler statistikkerne på netaviserne imidlertid deres eget tydelige sprog: Læserne er vilde med sladder.

Ser man på sidste års 10 mest læste historier på Politiken.dk, fremgår det, at de er sensationelle sladderhistorier og ikke væsentlige nyheder.

Men ikke nok med det. Tre af top 10-historierne fra 2007 udspringer af historier lavet af sladderpressens slemme dreng, Se og Hør.

Den ene artikel handler om en leder i Se og Hør, hvor Henrik Qvortrup kritiserer Naser Khader. Den anden er en afsløring af, at en ung skuespiller i TV 2s julekalender har fået en sex-dom. Den tredje historie handler om fund af kokain efter optagelser til tv-programmet "Vild med Dans".

Netavisernes høje kliktal på gossip er også forklaringen på, at bølgen næppe er toppet endnu. Nyhedsavisens nye ejer, Morten Lund, har udtalt, at "hvis folk gerne vil have sladder og gossip, så er det det, vi satser på". Et af verdens største gossip-magasiner, OK Magazine, overvejer at etablere sig i Danmark.

TV2 VIP vil også have mere gossip på deres hjemmeside (og dermed på TV2 Tekst-tv).

»Gossip er et af de stofområder, der er store for os, og som vi fortsat kommer til at prioritere. Det skaber meget trafik og loyale brugere, og det giver TV2.dk et underholdende twist,« siger direktør for TV2 NET Gregers Wedell-Wedellsborg.

 

MED TV2 VIP befinder sladderjournalistiskken sig midt i en statsejet medievirksomhed med public service-forpligtelse. Men hjemmesiden adskiller sig ikke fra udenlandske specialsider inden for sladder.

TV2 VIP bringer billedgallerier, hvor man kan se Victoria Beckham, Paris Hilton og Halle Berrys bryster gennem tøjet. Der er også en fotoserie taget med telelinse med titlen "Hollywoods sødeste børn". Serien forestiller børn af Ben Affleck og Jennifer Garner, Angelina Jolie og Brad Pitt, Charlie Sheen og Denise Richards. Flere af dem ser ud til at være taget på gaden med telelinse. Britney Spears’ lille søn er fotograferet siddende i en babystol på bagsædet af en bil.

Billederne bliver bragt, på trods af at skuespillerne i Hollywood anført af Brad Pitt og Leonardo DiCaprio gang på gang trygler om at slippe for sladderpressens fotografer. Det gælder især de såkaldte stalkerazzis, der i biler, bag buske og fra helikoptere følger efter de kendte og fotograferer alt, hvad de laver.

Billederne af hverdagssituationer med de kendte og deres børn ender i sladderpressen og på hjemmesider som TV2 VIP, der ud over billedgallerierne bringer 30-40 sladderhistorier dagligt.

De fleste handler om udenlandske berømtheder, og det er ikke lykkedes Journalisten at finde en historie, hvor TV2 VIP selv har talt med kilderne.

 

ET TYPISK EKSEMPEL PÅ EN SAFTIG HISTORIE på TV2 Vip handler om Orlando Bloom, skuespilleren fra "Ringenes Herre" og "Pirates of the Caribbean". Ifølge TV2 VIP mener Orlando Blooms veninde, undertøjsmodellen Miranda Kerr, at han lugter dårligt.

Det er umuligt at se, hvor historien kommer fra, hvilket ikke er ualmindeligt for TV 2s gossip-side. Journalisten har gennemgået 100 historier fra TV2 VIP. I 61 af dem kunne man ikke se, hvor historien kom fra. Det gælder også længere artikler, hvor flere kilder bliver citeret ordret.

I nyheden om Orlando Bloom står der om kærestens problemer med Blooms personlige hygiejne:

"Fornyligt spurgte hun ham, om han ikke kunne vaske sit tøj og måske tage bad lidt oftere," udtaler kilden.

"Når han ikke arbejder på en film, kan der gå dage imellem, at han vasker sit tøj," tilføjer kilden.

Går man på nettet, kan man se, at rygtet optræder på hundredvis af hjemmesider, og at det (vistnok) oprindeligt stammer fra det australske sladderblad Starmagazine eller page 6 i New York Post. Kilden er en anonym veninde til Orlando Blooms kæreste.

Det er ikke muligt at se, om Orlando Bloom af- eller bekræfter rygtet nogen steder.

Nikolaj Vraa bragte også Bloom-historien på MSN Gossip. Han begrunder valget med, at den engelske skuespiller er en af verdens mest eftertragtede mænd.

»Det meste gossip er skrevet til kvinder, og det kan måske virke som en lad oplysning at citere en anonym veninde til Miranda Kerr. Måske er det sagt med ironi, måske er det en tjener, der har opsnappet brudstykker af en samtale på en restaurant. Men når man sammenholder oplysningen med, at Orlando Bloom tidligere har fortalt, at hans hund sover i fodenden, så viser det, at der kan være noget om historien,« siger Nikolaj Vraa.

Han tilføjer, at man aldrig ville bringe den samme slags historier om en kendt dansker.

»Grænserne er lidt videre, når det gælder udenlandske kendte.«

Spørger man rektor på Journalisthøjskolen Anne-Marie Dohm, siger hun, at danske medier især løber ind i problemer, når de laver gossip, hvor de ikke har været til stede og ikke har talt med kilderne.

»Jeg synes, medierne skal gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt de vil stå inde for det. Skal man bringe det, bare fordi det efterspørges af brugerne, og fordi det findes overalt på nettet?« siger Anne-Marie Dohm.

Hun skelner mellem den harmløse og underholdende gossip-journalistik, ondskabsfuld sladder og gossip iscenesat som rigtig journalistik.

»Der findes ikke særlige presseetiske regler for gossip. Den slags journalistik er underlagt præcis samme regler som al anden journalistik. Og hvis man som medie ikke har mulighed for at verificere historien, skal man måske ikke bringe den – især ikke hvis det er ondskabsfuld sladder,« siger hun.

Hun siger, at pressen gik for langt i dækningen af tvangsindlæggelsen af Britney Spears i januar. En række medier bragte paparazzibilleder af en hjælpeløs Britney Spears fastspændt på en båre.

»Man ville aldrig vise billeder af en dansk politiker eller skuespiller i den tilstand. Når det gælder kendte i udlandet, konfronterer man ikke sine kilder med det, man bringer, og så tager man det lidt mere afslappet med, hvor langt man går,« siger Anne-Marie Dohm, der mener, at væksten i sladder i de pæne medier handler om, at brugerne ikke har noget imod at zappe mellem seriøs journalistik og god sladder.

 

DER ER DOG FORTSAT LÆSERE, som længes efter gamle dages klare arbejdsdeling mellem sladderpressen og de mere seriøse medier. Da ALT for damerne for eksempel i efteråret viste paparazzibilleder af Julia Roberts på gaden i 'helt almindeligt tøj', blev det for meget for nogle af læserne.

"Lad os være fri for gossip i ALT for damerne – det passer ikke til bladets stil. Se og Hør og Her og Nu mv. klarer den slags ganske glimrende. Vi er mange, der hellere vil have nogle gode artikler," skrev en læser på Altfordamerne.dk.

I artiklen kan man læse:

»Nogle gange kan man bare godt blive lidt træt af altid at være den glamourøse superstjerne, der vågner op til en gang shopping. Pretty Woman Julia Roberts har for en stund helliget sig børnene og vendt ryggen til sit gamle filmstjernelook og dyrker det mere tilfældige og hotte økologiske look.« /

 

 

 

GREGERS WEDELL-WEDELLSBORG
Direktør for TV2 Net

 
Spørger man den gamle garde af sladder-journalister, siger de, at TV2 VIP nasser på andres journalistik uden at kreditere. Vi har lavet en optælling, der viser, at 61 ud af 100 tilfældige historier er uden kildeangivelse.

Jeg har svært ved at forholde mig til din optælling uden at vide præcis, hvad den omfatter. Vi er særligt opmærksomme på at kreditere danske historier og solohistorier, men ikke fælleshistorier og bureaustof.

 

I skriver, at Brad Pitt trygler fotograferne om at holde sig væk fra hans børn, og det illustrerer I ved at bringe billedet af skuespilleren og hans søn. Hvad er jeres holdning til brug af den slags billeder?

Jeg vil ikke kommentere de konkrete eksempler – den diskussion hører hjemme i vores egen efterkritik – hvor den også bliver taget livligt. Publicering af billederne sker på grundlag af en konkret vurdering, hvor vi typisk ser på, om billederne er fremskaffet på lovlig vis, og om de er stødende eller krænkende. Vi er ved at ansætte en billedredaktør, som blandt andet får til ansvar at opdatere vores billedpolitik og stå for den daglige journalistiske vurdering af billedmaterialet.

 

En af historierne på TV2 VIP handler om, at skuespilleren Orlando Bloom lugter. Kan man sige, at jeres gossip lever op til de standarder for troværdighed, man normalt forbinder med TV 2?

Hvis gossip ikke var klart adskilt fra nyhedsjournalistikken, var det problematisk. Jeg tror, at vores brugere godt ved, hvad gossip er, og de kender de spilleregler, der gælder i det univers. Gossip er noget af det lette kavaleri. Det er noget af det samme, TV 2 kan på sin sendeflade – nemlig at veksle mellem at være troværdig nyhedsformidler og underholdende, kulørt og i øjenhøjde med folk.

 

Folk ved godt, at der er andre journalistiske standarder for gossip?

Vores journalistik skal selvfølgelig leve op til helt basale kriterier for, at det skal være i orden. Vi skal ikke skrive noget, som vi ved er forkert. Men i gossip-universet er der lidt videre rammer for, hvordan man skriver det end i den høje ende af journalistikken.

 

Som illustration til artiklen har vi haft en paparazzifotograf ude for at tage billeder af dig. Fra du sætter bilen i tomgang, til du kører til Østerbro og TV 2 i Sydhavnen.

Ok … (lang pause)

 

Vi har diskuteret, om vi skal bringe billederne af dit barn, ligesom TV2 VIP bringer billeder af de kendtes børn?

Jeg mener, det handler om, hvorvidt man lever af offentligheden, ligesom filmstjernerne, eller ej. Hvis man lever af at være kendt, gælder der andre spilleregler, ligesom det er tilfældet med politikere.

 

Har du noget at sige til, at vi bringer billederne af dig?

Ikke andet end, at det er jeg sgu ikke vant til. Det er da en interessant gimmick. Men jeg tror nu, at Brad Pitt sælger bedre end mig og min Volvo.

 


Hanne Høiberg
Chefredaktør, ALT for Damerne

 

Gossip giver bladet noget underholdning og noget plukstof, som er hurtigt læst. Læserne vil gerne have noget hurtigt ved siden af de lange og mere dybdeborende artikler.

 

Hvad er forklaringen på, at Alt for damerne bringer paparazzibilleder?

Hvorfor kalder du det paparazzibilleder? Det er noget, du kalder det. Vores læsere er interesseret i mode, og vores gossipside ’Stjerne og Stil’ handler om de kendtes tøj. Jeg kan ikke forhindre, at du kalder det for paparazzi, men det er jo billeder taget ved officielle begivenheder, filmpremierer osv.

 

Men I bringer også billeder af Brad Pitt og Angelina Jolie med deres barn på gaden og Reese Witherspoon med indkøbsposer foran supermarkedet. Det er vel paparazzi?

Du må kalde det, hvad du vil. Jeg kan se, at du har din vinkel. ’Stjerner og Stil’ handler om det tøj, de kendte har på. Det er ikke for at hænge dem ud. De her mennesker må leve med, at de risikerer at blive fotograferet, når de kommer til premierer, eller når de går ud og handler. Vi går ikke over i privatsfæren eller bringer billeder fra folks private haver.

 

 

 

Christian Lindhardt

Nyhedschef, Politiken.dk

 

 
Jeg opfatter gossip som et slags frikvarter på siden. Folk kommer ind på vores side for at læse seriøse nyheder, og gossip-historierne giver variation på siden.

 

Ifølge Henrik Qvortrup vil I gerne have trafikken på jeres side, men I er for pæne til selv at grave historierne frem?

Det synes jeg er noget underligt noget. Vi skriver jo også om Mellemøsten, uden at vi er dernede og får granatsplinter i hovedet. Der er nogle ting, vi er gode til, og andre ting, som andre er gode til – det overlader vi til dem. Henrik Qvortrup gør det supergodt med Se og Hør, og han burde være stolt over, at vi citerer ham. Han er jo selv begyndt at sende historier til Ritzau for at få citater, så jeg forstår ikke, hvorfor han er oppe at køre over det.

 

Ifølge de rigtige sladdermedier bringer I sladder, fordi det er en billig måde at skabe trafik, uden at I behøver lave nogen research selv.

Der ligger ikke nogen økonomisk kalkule bag. Læserne synes, det er gode, sjove og interessante historier. Det viser læsertallene. Vi laver det, når vi har tid til det, og når histo-rien er stor nok Det ville være forkert ikke at lave historier på for eksempel X Factor, hvis det er et program, alle taler om.

0 Kommentarer

data_usage
chevron_left
chevron_right