”Det er ingen hemmelighed, at risikoen for tilbagefald med stress er stor. Min psykolog siger, det kan tage op til to år, før jeg ikke længere kan mærke trætheden. Derfor er det enormt svært for mig bare at knokle 200 procent på igen. Det kan føre til, at jeg bliver sygemeldt fuldstændigt.”

Sådan siger den selvstændige fotojournalist Camilla Rønde, der lige nu er deltidssygemeldt med stress. Det betyder, at hun kan arbejde op til 20 timer i ugen og kombinere indtægterne fra sit arbejde med sygedagpenge.

Hun er glad for, at hun har den mulighed. Men hun finder det problematisk, at hun som selvstændig er mere begrænset som deltidssygemeldt end fastansatte.

Kan ikke trappe op som en fastansat

Som fastansat på 37 timer i ugen ville du ifølge reglerne om sygedagpenge kunne arbejde op til 33 timer i ugen, før du bliver raskmeldt.

Du har altså som fastansat langt større mulighed for at teste, hvor meget du kan holde til, mens du kommer tilbage på fuld kraft. Men med det samme, Camilla Rønde arbejder mere end 20 timer i ugen, ville hun blive komplet raskmeldt og miste retten til supplerende sygedagpenge.

”Med stress skal jeg hele tiden prøve kræfter med, hvor meget jeg kan overskue. Jeg har ikke mulighed for at gå op på 22 timer og se, om jeg kan holde til det. Eller gå op på 26 timer og se, om jeg kan holde til det. Jeg er nervøs for, at jeg ender med at være deltidssygemeldt i længere tid, fordi det er enormt svært at vurdere, hvor stor en belastning jeg kan klare,” siger hun og tilføjer:

”At kunne sluse sig selv tilbage på fuld tid er en kæmpe gave. Jeg ville bare ønske, at det var det, jeg rent faktisk kunne.”

Camilla Rønde er ikke den eneste, der oplever problemer med sygedagpengeloven og finder den utidssvarende. Både freelancejournalisterne Brian Iskov og Karin Svennevig har haft problemer med at få sygedagpenge under sygdom.

Og et flertal i Folketinget vil nu ændre loven. Noget, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ikke afviser.

Blev sygemeldt efter far fik demens

Camilla Rønde har været deltidssygemeldt i cirka et halvt år.

Hun blev stresset, fordi hendes far er blevet ramt af demens.

”At være selvstændig og have to små børn er et travlt liv, men jeg holder enormt meget af det. Men den tredje belastning i form af den sorg, det er, at ens far forsvinder, og alle de praktiske ting, der skal ordnes i forbindelse med det i hele sygdomsforløbet, har vippet læsset for mig,” siger hun.

”Jeg kom til psykolog, som udredte, at jeg havde stress. Min primære belastning er, at jeg bliver træt. Derfor arbejder jeg nu en enkelt dag eller to, og så sætter jeg bagefter en dag af til at sove,” siger hun.

Camilla Rønde har været selvstændig fotojournalist, siden hun blev færdiguddannet i 2015. Hun har siden da arbejdet hårdt for at bygge sin virksomhed op og er bekymret for, hvad der ville ske, hvis hun endte med at blive fuldtidssygemeldt.

”Så ville min tilbagevenden til arbejde blive endnu hårdere. At lukke alt ned og derefter starte det op igen kræver meget energi,” siger hun.

”Derfor er det også godt, at jeg hele tiden har været sygemeldt på 50 procent. Både, fordi jeg holder enormt meget af mit arbejde og får energi og glæde af det. Og fordi jeg også samtidig kan passe mine faste kunder uden at have stresset ved at gå ud og lede efter nye,” siger hun.

Vil fortsætte som selvstændig

I alt får Camilla Rønde 7.000 kroner i supplerende dagpenge hver måned – det er mindre end det maksimale beløb, hun kunne få, fordi det er udregnet på baggrund af en periode, hvor hun var på barsel.

”Det er et begrænset beløb, men det spytter i kassen,” siger hun.

Selv om det er hårdt at komme tilbage på fuld kraft, er Camilla Rønde sikker på, at hun vil fortsætte som selvstændig.

”Jeg er enormt stolt af det, jeg har startet, og jeg elsker det, jeg laver. Jeg har genialt gode kunder og laver sjove opgaver,” siger hun.

”Jeg anbefaler også folk at blive selvstændige, hvis de kan være i den usikkerhed, der også er i det. Jeg synes, det fungerer for mig. Derfor bliver jeg også ramt, når jeg føler mig fanget i systemet,” siger hun.

Hun mener, at reglerne er for ufleksible og ikke sætter selvstændiges værdi for samfundet på lige fod med lønmodtagere.

”Jeg synes, vi bidrager til samfundet på en god måde. Jeg er fleksibel over for kunderne, som kan nyde godt af det, og derfor er jeg ked af, at jeg bliver ramt af, at jeg vælger at tilbyde den ydelse i stedet for at være lønmodtager. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke er ligestillede,” siger hun.