"Jeg var bange for, at familiens økonomi ikke kunne klare otte måneders sygemelding med så lille en indtægt," siger Karin Svennevig. Lars Joe Hyldig
I 2018 fik Karin Svennevig konstateret kræft. Men efter en veloverstået operation ville det koste hende så dyrt at komme på sygedagpenge, at hun overvejede at sige nej tak til strålebehandlingen efter operationen.
”Det lyder måske voldsomt at takke nej til tilbudt kræftbehandling, men jeg blev faktisk erklæret rask efter operationen. Risikoen for, at det alligevel kan havde spredt sig, er 1:10, og jeg var bange for, at familiens økonomi ikke kunne klare otte måneders sygemelding med så lille en indtægt. Jeg endte dog med at sige ja, da angsten for at være en del af de uheldige 10 procent var for stor,” siger hun.
Hun endte med at få en fjerdedel af de maksimale sygedagpenge: 4.000-5.000 kroner om måneden.
”Det er der ingen, der kan leve af.”
Karin Svennevig er 57 år og uddannet journalist. Hun har en lang karriere bag sig og har været freelancer i mange år, tjent rigtigt godt i nogle perioder og mere gennemsnitligt i andre. Som mange andre freelancere har hendes indkomst været svingende.
Ud over at være freelancer går hun også under betegnelsen kombinatør. Det vil sige, at hun nogle gange arbejder som selvstændig og andre gange som lønmodtager. Og det var det, der gjorde, at hun kun fik en fjerdedel af de maksimale sygedagpenge.
En problematik, der også kan ramme andre kombinatører.
Tjent de forkerte penge på det forkerte tidspunkt
Karin Svennevig har gennem hele sin karriere været opmærksom på, at det kan være kringlet at få udbetalt sine sygedagpenge som kombinatør, og har prøvet at være på forkant med begivenhederne.
”Jeg vidste godt, at hvis jeg arbejder halvdelen af et år som selvstændig og halvdelen som lønmodtager, så ville jeg risikere ikke at kunne få sygedagpenge, hvis jeg pludselig blev syg. Derfor har jeg hvert år gjort mig umage for at være mindst 80 procent det ene eller det andet,” siger hun.
I 2017 var Karin Svennevig primært lønmodtager, fordi hun blandt andet arbejdede fast for et par aviser.
Men i 2018 havde hun næsten kun opgaver som selvstændig.
Havde det været omvendt, ville der ikke have været nogen problemer. Forklaringen er teknisk:
Du skal forestille dig, at du for eksempel er freelancer og bliver syg.
Når du henvender dig til kommunen, vil størrelsen af dine sygedagpenge blive beregnet ud fra, hvad du tjente som freelancer sidste år. Og hvis du sidste år var fastansat det meste af tiden og kun tjente ganske lidt som freelancer, ender du med at få småpenge i sygedagpenge.
Søger du derimod sygedagpenge som lønmodtager, får du sygedagpenge ud fra, hvor meget du har tjent i år.
Sådan er reglerne i dag. Og det betød, at Karin Svennevig røg ned mellem to stole i systemet.
”Det er ikke kommunens skyld. Sådan er loven åbenbart. Jeg har simpelthen tjent de forkerte penge på det forkerte tidspunkt. Man kan jo ikke vide, hvornår man får kræft,” siger hun.
”Jeg vidste godt, at jeg helst skulle fordele mine indtægter, så mindst 80 procent stammede fra enten lønmodtager- eller selvstændigt arbejde, for ellers kan man komme i klemme. Men jeg vidste ikke, at rækkefølgen også er afgørende,” siger hun.
Ledige er bedre stillet
I frustration over situationen nævnte Karin Svennevig problematikken for en arbejdsgiver.
”En af mine kunder sagde, at den lov lige var blevet lavet om, og at man nu skal beregne sygedagpenge ud fra den reelle indkomst,” siger Karin Svennevig.
Kunden sendte hende en artikel om emnet, og hun ringede lettet og glad til kommunen for at løse situationen.
Det viste sig dog, at den nye regel kun gælder ledige. Det vil sige, at ledige i dag kan få beregnet deres sygedagpenge efter hele deres indtægt, men ændringen gælder ikke syge.
Efter flere skuffende opkald til kommunen valgte Karin Svennevig at gå til Dansk Journalistforbund og bede om hjælp.
”De kunne ikke gøre ret meget. Jeg blev ved med at sige, det kan jo ikke passe, og de blev ved med at sige, at det kan det desværre godt, for sådan er loven,” siger Karin Svennevig.
Tine Johansen, formand for Dansk Journalistforbund, har ikke haft anledning til at sætte sig dybere ind i sagen, men:
”Det er jo simpelthen sådan en ulykkelig sag, men det er nogle regler, der ikke er indrettet til et fleksibelt arbejdsmarked, og det er et kæmpe problem,” siger hun.
Forsikring reddede økonomien
Heldigvis for Karin Svennevig havde hun en forsikring. Så efter tre måneder fik hun suppleret med 15.000 kr. månedligt fra forsikringen.
”Jeg havde heldigvis en familie, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der var sket, hvis jeg havde været enlig forsørger og ikke havde været forsikret. Så var vi blevet nødt til at flytte fra vores bolig,” siger hun og tilføjer: ”Det ville ungerne havde fået oveni, at jeg var syg.”
”Jeg synes , at vi som kombinatører udfylder en vigtig plads på arbejdsmarkedet, vi fylder huller ud. Selv om jeg også synes, det er sjovt, så gør vores måde at arbejde på også noget godt for arbejdsmarkedet. Så hvorfor skal det gøres så svært at være os?”
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er forsikret imod langvarig sygdom hos Danica, hvor jeg også har min pensionsopsparing. Det blev jeg i sin tid anbefalet som supplement til sygedagpengene, som jo heller ikke er overdådige, når de er på max. Man begynder først at få penge fra forsikringen efter tre måneders sygdom. Danica betaler vist også forsikringspræmien, og såvidt jeg har forstået, satte de endda det samme beløb ind på pensionsopsparingen, som jeg plejer at sætte ind.
Har ikke tjekket det, men tror det nok.
Jeg var også forsikret imod kritisk sygdom hos Danica. Og de har virkelig været hjælpsomme og heldigvis fuldstændig ligeglade med, hvilke år jeg mest har været lønmodtager og hvilke år jeg mest har været selvstændig.