Chefredaktør Poul Madsens ordvalg og formuleringer om sexisme i mediebranchen og på Ekstra Bladet er skiftet markant, siden han i ’Presselogen’ 30. august vurderede, at:

”Jeg tror ikke, der er den rådne kultur i dag, som man leder efter nogle steder.”

Siden har Ekstra Bladet fået heftig kritik for netop sin kultur. Blandt andet har 46 kvinder i et brev til Ekstra Bladets ledelse skrevet, at de har oplevet sexchikane eller sexisme på avisen.

Det har givet piben en anden lyd hos Poul Madsen:

“Min reaktion er, at jeg har ryddet min kalender fra nu, indtil denne sag er løst. Det er den vigtigste sag, jeg har haft på mit bord som chefredaktør. Der skal ryddes op nu,” har han sagt til Journalisten.

Denne uge har han også udtalt, at Ekstra Bladet skal have en ekstern undersøgelse af sexisme-kulturen.

Kjerrumgaard: Poul Madsen kæmper for sit job

Skiftet i Poul Madsens kommunikation er sket, fordi sagen har udviklet sig voldsomt siden 30. august, siger Henrik Kjerrumgaard, kommunikationsrådgiver og direktør i White Cloud.

”Poul Madsen er skiftet fra benægt, benægt, benægt til ’nu skal jeg redde mit eget job’. Der er kommet så mange sager frem, som har relation til Ekstra Bladet, så nu bliver du dummere end komiske Ali, hvis du bliver ved med at benægte,” siger han.

De skiftende budskaber rammer Poul Madsens troværdighed. Og det kunne være løst bedre, hvis chefredaktøren fra starten var gået ind i problemet og havde kortlagt det, mener Henrik Kjerrumgaard.

”Krisekommunikation handler om, at du kender omfanget af krisen. Hvis ikke du kender omfanget af krisen, kan du ikke håndtere den. Så kommer du til at flytte din forsvarslinje undervejs.”

Samme pointe lyder fra Karne Lykkebo, managing partner ved Geelmuyden Kiese.

”Det er i alle krisesituationer et problem, hvis du er bagud, hvis historien løber foran dig. Vi må jo antage, at Poul Madsen taler ud fra, hvad han har vidst på pågældende tidspunkt. Men kommunikativt er det bare det værste, det kan ske,” siger Karne Lykkebo.

”Det betyder, at du ikke har kontrol over fortællingen på noget plan og kommer til at fremstå enten utroværdig eller som en, der ikke har styr på, hvad du taler om. Det eroderer dit budskab og din troværdighed, og ikke mindst bidrager det til at holde historien i live, når der hele tiden kommer nyt frem.”

Angriber sine kritikere

I flere tilfælde har Poul Madsen også brugt angreb på sine kritikere i sin kommunikation.

Da tidligere EB-chef Thomas Stokholm rejste kritik af en sexistisk kultur på Ekstra Bladet, lød det fra Poul Madsen, at ’hvis Thomas i sin tid som chef på Ekstra Bladet har haft kendskab til noget af den her karakter, så er jeg ærgerlig og skuffet over, at han ikke er gået videre med det’.

Tidligere EB-chef Lisbeth Landwadt kritiserede Poul Madsen for at forfremme en anden tidligere EB-chef til hendes overordnede, selv om han havde fået en advarsel om seksuel chikane over for hende. Her sagde Poul Madsen til Politiken, at ’de to mennesker kunne ikke sammen og bekæmpede hinanden, det var jo ulideligt for medarbejderne på Ekstra Bladet’.

Og da Poul Madsen skulle svare på, at blandt andet tidligere journalist og mellemleder Julie Kragh havde forsøgt at råbe ledelsen op med advarsler om sexisme, lød det fra chefredaktøren på eb.dk :

”Der er nogle ting, der er kompliceret omkring Julie, som jeg ikke kan komme nærmere ind på. Men hvis Julie var kommet til mig og havde fortalt, at hun var blevet gramset på, som hun siger, så havde jeg selvfølgelig reageret.”

Henrik Kjerrumgaard ser angrebene som et udtryk for, at Poul Madsen er presset.

”Når du er under pres, kan du enten forsvare dig, lægge dig fladt ned eller angribe tilbage og så tvivl om modparten,” siger Henrik Kjerrumgaard.

”Han er gået fra at forsvare, at der ikke er en sexistisk kultur på Ekstra Bladet, til at forsvare sit eget job.”

Karne Lykkebo vurderer, at Poul Madsen kommer til at sætte mere ild til mediedækningen af metoo på Ekstra Bladet med sine angreb. I stedet skulle han prøve at acceptere, at medierne udlægger historierne mere sort-hvid, end han ser dem.

”Han skulle hellere holde sig til helt rent at sige: De dårlige nyheder er, at vi har et problem. De gode nyheder er, at nu gør vi noget ved det,” siger Karne Lykkebo.

På vej til at lægge sig fladt ned

Poul Madsen har også tweetet om sagen, blandt andet med en opfordring til at ’grave i egne medier’:

Kære alle i #dkmedier jeg kan ikke nå at besvare alle jeres henvendelser, da jeg også vil løse de åbenlyse sexistiske problemer på @EkstraBladet Kan I ikke i stedet bruge tiden på at grave i jeres egne medier? Jeg er sikker på i finder samme problemer som hos os

— Poul Madsen (@pomaEB) September 23, 2020

Henrik Kjerrumgaard siger, at et humoristisk tweet kan være et udmærket greb i krisekommunikation. Problemet er bare, at det konkrete tweet ikke virker.

”Lige her bliver det for meget: ’I er også beskidte. Lad mig være i fred og kig på jeres eget skidt’,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Han mener, Poul Madsen havde gjort klogere i et tweet med et budskab om, at han har erkendt, Ekstra Bladet har problemer, som han ikke troede, de havde.

”Og så kan han godt tilføje, at han er sikker på, at det problem også findes på andre medier, for problemet er nok større end bare til Ekstra Bladet,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Karne Lykkebo mener, tweetet bliver nyt brænde til bålet med kritik af Poul Madsen og Ekstra Bladet.

Men hun ser også tendenser til, at Poul Madsen er ved at komme ’foran’ historien, så han ikke hele tiden skal kommentere på nye enkeltsager, som bliver afsløret i medierne.

”Det virker til, at han er på vej til at lægge sig rimeligt fladt ned,” siger Karne Lykkebo.