”Gældende for alle henvendelser er, at et sådant møde vil være fuldt fortroligt og kan ske under fuld anonymitet.”

Sådan skriver den samlede direktion i JP/Politikens Hus i en intern mail til alle sine ansatte om, hvordan mediehuset vil bekæmpe sexisme, sexchikane og krænkelser.

Ansatte, der oplever krænkelser, skal enten gå til sin nærmeste chef, sin tillidsrepræsentant eller koncernpersonalechef Mia Riedel. Og her, lover ledelsen, vil henvendelserne altså kunne være anonyme.

Til Journalisten uddyber koncernpersonalechef Mia Riedel, at der kan falde sanktioner mod en medarbejder på baggrund af en anonym henvendelse om en krænkelse, men det afhænger af dokumentationen i den konkrete sag.

Vil en person, der henvender sig anonymt om en krænkelse, stadig kunne være anonym, hvis sagen skal tages videre til den, der bliver beskyldt for en krænkelse?

”Ja, men det kommer an på en konkret vurdering i sagen, og det (anonymiteten, red.) kan have en begrænsende effekt på handlemulighederne,” siger hun.

”Hvis en medarbejder siger til mig, at vores samtale på ingen måde må komme uden for kontorets fire vægge, så kan jeg være nødt til at sige til dem, at jeg svært kan gøre noget ved det konkrete problem, hvis jeg ikke kan tage sagen videre i en eller anden form.”

Kan agere anonymt, hvis der er mange vidnesbyrd

Mia Riedel understreger, at hun altid vil gøre sit bedste for at agere på henvendelser om sexchikane og krænkelser – også hvis medarbejderne vil være anonyme.

”Hvis vi skal dele konkrete sanktioner ud til ansatte, så skal dokumentationen være ordentligt på plads. Der kan godt være situationer, hvor det ikke er et problem at anonymisere og beskytte den krænkede. Hvis mange vidnesbyrd siger det samme, så kan min dokumentation være sikret på ordentlig vis.”

Men I har et hensyn til retssikkerheden for den anklagede også?

”Ja, bestemt. Bliver det til en sanktion, skal det stå klart for den anklagede, hvad de bliver beskyldt for.”

Er du bekymret for, at der er ting, I ikke får at vide, hvis der er tvivl om, hvorvidt man som medarbejder kan være anonym, når man har oplevet en krænkelse?

”Det kan altid være anonymt. Og det budskab gentager vi netop i disse dage, så der ikke er tvivl om det,” siger hun og fortæller, at hun oftest i sager om sexchikane og krænkelser bruger meget tid på at tale med de ansatte om, hvad hun konkret kan gøre, og hvordan hun kan undersøge sagen.

”Så går jeg i dialog med den medarbejder, der kommer til mig og har oplevet en krænkelse, om, hvad der skal til for at komme videre.”

Vidnesbyrd om krænkelser på EB

Journalisten fortalte mandag, hvordan unge, kvindelige ansatte på Ekstra Bladet har oplevet sexchikane eller krænkelser. Her oplevede praktikanterne, at deres henvendelser om krænkelserne ikke blev håndteret godt nok.

Efterfølgende har 46 tidligere praktikanter og journalister på Ekstra Bladet sendt et brev med flere vidnesbyrd om sexchikane til EB’s ledelse.

Ledelsen på Ekstra Bladet er ked af de oplevelser, praktikanterne har haft.

Journalisten kunne også i sidste uge fortælle, at en ledende medarbejder på Ekstra Bladet i 2019 blev afskediget efter en sag, der handlede om sexisme.

Ledelsen i JP/Politikens Hus skriver i den interne mail, at ”vi ikke er færdige med arbejdet med at skabe en krænkelsesfri kultur”, og tilføjer:

”Vi erkender, at der er behov for at gøre mere – og gøre det bedre. Det skylder vi ikke mindst dem, der har oplevet at blive krænket. Men i særdeleshed også dem, der igennem tiderne har oplevet, at deres sag ikke blev håndteret ordentligt og retfærdigt.”

Flere krænkede og tillidsfolk sagde fredag til Journalisten, at de mener, der er et stærkt behov for at kunne gå anonymt til ledelserne på medier, hvis en medarbejder er blevet krænket.

”Vi skal gøre det muligt at være anonym, så de unge kvinder kan føle sig fuldstændigt trygge,” sagde Cecilie Lange, der er underskriver på praktikantbrevet om krænkelser og sexchikane i DR, til Journalisten.

Informations tillidsrepræsentant, Anita Brask Rasmussen, var enig.

”Det vigtigste er, at den krænkede ved, at der er et trygt og sikkert rum, hvor de kan gå ind og fortælle ting, de har oplevet. Så er det vores ansvar at gå videre med det,” sagde hun.

I artiklen siger advokat Jacob Goldschmidt fra SIRIUS Advokater, der rådgiver om whistleblowerordninger for organisationer, dog, at det kan være svært at tilbyde anonymitet, hvis enkeltpersoner skal undersøges:

”Hvis en whistleblower fortæller ”Kurt har taget mig på ballerne”, så har du et retssikkerhedsmæssigt problem. Uanset hvem der konfronterer Kurt, så har han krav på at vide, hvem han skulle have taget på ballerne og hvornår,” siger han.

Det vil JP/Politikens Hus gøre

JP/Politikens Hus vil gøre flere ting for at forebygge og gøre noget ved sexisme, sexchikane og seksuelle krænkelser i koncernen, står der i den interne mail, der er sendt rundt til alle medarbejdere.

Fremover vil de ansatte i medarbejdertrivselsundersøgelser bliver spurgt konkret til, om de oplever krænkelser.

Ligeledes skal der gennemføres en række informationsmøder for ledere i JP/Politikens Hus for at give dem ”værktøjerne til at skabe en krænkelsesfri kultur og samtidig forbedre evnen til at opdage og reagere på krænkelser”.

Fremover skal informationsindsatsen over for nye elever, praktikanter og ansatte i huset også forbedres.

”De skal vide, hvordan de skal reagere, hvis de oplever krænkende adfærd,” skriver direktionen.

JP/Politikens Hus inviterer også underskrivere af Sofie Linde-brevet, der arbejder i koncernens medier, til dialogprocesser i JP/Politikens Hus, ligesom der også skal være drøftelser med praktikanter og elever om sexisme og sexchikane.

Mia Riedel mener, at alle ansatte i huset skal blive mere vidende om problemerne.

”Vi er i fuld færd. Det er flere forskellige greb, der skal til for at blive klogere, og dem er vi i gang med at sætte i værk. Det handler også om at gøre ledere og medarbejdere klogere på, hvad vi taler om. Hvad er krænkende adfærd? Hvad er sexchikane, hvad er ligebehandling? Vi bliver nødt til at tale om det.”

Avisen Politiken har desuden iværksat en anonym undersøgelse af sexisme på mediet, sagde ansv. chefredaktør Christian Jensen søndag til Jyllands-Posten.