search

Magnus Barsøe: Magtskifte i JP/Pol. skyldes forstokket ledelse

Der er hverken sagligt eller fagligt belæg for at udskifte Lars Munch med Peter Bartram i toppen af JP/Politikens Hus, mener medarbejderrepræsentant. ”Det cementerer billedet af en formand, som styrer den her gigantiske milliardkoncern, som om det var hans egen lille biks”

Et udramatisk og planlagt generationsskifte.

Sådan beskriver formanden for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, selv den udskiftning i toppen af JP/Politikens Hus, der sker, når nuværende bestyrelsesformand Lars Munch næste år forlader posten til fordel for Peter Bartram, næstformanden i Jyllands-Postens Fond.

Men magtskiftet møder nu hård kritik fra Magnus Barsøe, debatredaktør på Politiken og medarbejderrepræsentant i koncernbestyrelsen.

”Forklaringen om et generationsskifte er helt åbenlyst noget vrøvl. Lars Munch er 62 år, Peter Bartram er 59. Det har intet med et generationsskifte at gøre —det er bare en mand, man sparker ud og erstatter med en anden mand. Som så er Jyllands-Postens loyale mand,” siger han til Journalisten.

”Der er ikke noget sagligt eller fagligt belæg for at skifte formanden ud. Derfor kan jeg kun udlede, at det er magtkampe eller personligt nag, der gør, at man sparker Lars Munch ud. Og det er trist for de ansatte, at vores øverste ledelse ikke vælges ud fra meritter, men åbenbart ud fra stridigheder fra et uforløst ægteskab mellem Jyllands-Posten og Politiken.”

Kræver rygrad at kunne stå imod 

Peter Bartram er tidligere general og chef i Forsvaret. Siden 2017 har han siddet i bestyrelsen for Jyllands-Postens Fond, men derudover har han ingen mediedriftserfaring. Og det bekymrer Magnus Barsøe.

”Peter Bartram er jo en dygtig og kompetent karrieresoldat og general. Men nu skal han altså stå i spidsen for Danmarks største privatejede mediekoncern, og det kræver altså sit – det er ikke bare en lille lokal biks i Aarhus,” siger han og uddyber:

”Det kræver indsigt i den digitale transformation, vi som medier er i gang med. Men det kræver også, at man har rygrad og kan sige fra over for politikere, erhvervsliv og andre særinteresser.”

Har han ikke den rygrad, det kræver?

”Jo jo, men det kræver også, at man forstår, hvor grænsen går. At man forstår chefredaktørernes frihedsbrev og ved, hvad man skal blande sig i og ikke blande sig i som bestyrelse,” siger Magnus Barsøe.

”Man skal kunne stå imod, når man i tide og utide omringes af politikere, der mener, at nu er den ene eller den anden chefredaktør gået over stregen. Når man er publicist i sit ben og kender det pres, så ved man, hvad vores branche handler om. Og der synes jeg bare, det er åbenlyst, at så stort et publicistisk hus skal have en publicist i spidsen for bestyrelsen.”

Ejbøl burde skiftes ud i stedet 

Ifølge Magnus Barsøe var Jyllands-Postens Fond og Jørgen Ejbøl selv det første sted, man burde kigge hen, hvis man ville lave et generationsskifte i JP/Politikens Hus.

”Der sidder en 72-årig, som tromler sin dagsorden igennem uden at lytte til indvendinger fra den anden side af ægteskabet. Det her cementerer billedet af en fond og en formand, som styrer den her gigantiske milliardkoncern, som om det var hans egen lille biks,” siger han.

For ham er det sigende, at der ikke sidder medarbejderrepræsentanter i Jyllands-Postens Fond, ligesom der gør i både Politikens Fond og koncernbestyrelsen.

”Men det gør der ikke, fordi Ejbøl ikke vil have nogen medarbejderrepræsentanter i den. Og det vidner for mig om en gammeldags forstokket ledelse, der ikke er interesseret i at komme medarbejderne og deres indvendinger i møde,” siger Magnus Barsøe.

Bartram: Jeg føler mig godt klædt på

Journalisten har forsøgt at få Jørgen Ejbøls svar på kritikken af hans ledelsesstil. Han har ingen kommentarer.

Men til Mediawatch har Jørgen Ejbøl tidligere afvist, at formandsskiftet er udtryk for en mulig opblussen af modsætningsforholdet mellem de to ejerfonde bag JP/Politikens Hus. Han understreger desuden, at Peter Bartram har været aktiv deltager i mediebranchen og fulgt den tæt i mange år.

Selv påpeger Peter Bartram i et mailsvar til Journalisten, at han ikke skal have driftsansvar.

”Det har vi dygtige chefredaktører og en administrerende direktør til. Ansvaret og rollen som bestyrelsesformand er en anden, og den føler jeg mig godt klædt på til at varetage.  Jeg har i mit tidligere virke været udsat for betydeligt pres og forsøg på påvirkning, så det vil bestemt ikke være nyt for mig,” skriver han.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen