Det har været et trist halvår for medarbejderne på 13 af Danmarks største medier, hvor i alt omkring 200 stillinger står til at forsvinde.

Det gælder blandt andet medier som Kristeligt Dagblad, JFM, DR og Aller – bare for at nævne nogle få.

Det er ellers ikke lang tid siden, at regnskaberne i mange danske printmedier viste, at økonomien var sund og stærk.

I 2021 gav seks ud af 10 medievirksomheder, der udgiver printmedier, overskud.

Men så kom den økonomiske afmatning og inflation, og siden har billedet været et helt andet.

De seneste seks måneder har meldingen til medarbejderne været, at der skal spares med henvisning til stigende priser på papir, distribution og tryk. Eller i DR’s tilfælde: Den digitale omstilling.

1. DR

30. august blev medarbejderne i DR orienteret om, at der vil blive nedlagt omkring 90 stillinger i DR i forbindelse med den digitale strategi.

Det vil betyde, at DR kommer til at afskedige 60-70 medarbejdere. 40-45 af afskedigelserne sker i DR Kultur, Børn og Unge, mens 20-25 rammer medarbejdere i DR Nyheder.

”Det er en stor fyringsrunde med mange mennesker, og den er væsentligt større, end jeg havde forestillet mig,” sagde fællestillidsmand Henrik Friis Vilmar.

2. Story House Egmont

31. august blev medarbejderne i Story House Egmont ramt af den første sparerunde. Den anden fulgte i går, og dermed har i alt otte DJ-medlemmer mistet deres job. Fællestillidsmand Kim Blikdal sagde i går til Journalisten, at det var en voldsom omgang at sige farvel til kolleger to gange inden for kort tid.

”Vi er endnu en gang chokerede, fordi vi allerede sidste gang oplevede, at der blev skåret ind til benet. Men ledelsen mener, at det er nødvendigt på grund af de stigende priser og faldende oplag,” siger Kim Blikdal.

3. Sjællandske Medier

1. september fik Sjællandske Mediers medarbejdere besked om, at der skulle spares, og alle kunne søge om frivillig fratrædelse.

Årsagen var ifølge ledelsen økonomiske problemer på grund af coronakrisen, krigen i Ukraine og inflation.

28. september sagde 29 medarbejdere ja til at forlade Sjællandske Medier, heraf fire grafikere og 11 journalister/fotografer.

Fratrædelserne betød, at virksomhedens sparekrav var opfyldt.

4. Bonnier Publications

26.oktober opsagde Bonnier Publications 13 redaktionelle medarbejdere.

Sparerunden ramte stillinger på Komputer for Alle, Digital Foto, Historie og Bo Bedre, mens Aktiv Træning og I Form blev lagt sammen.

Tillidsrepræsentant Allan Numelin Bjørnholdt forklarede, at flere medarbejdere havde fornemmet, at noget var på vej:

”Vi får jævnligt orienteringer om, hvordan det går, og havde nok regnet ud, at der skulle ske noget, men jeg tror, omfanget er kommet bag på de fleste. Rystet er nok det helt rigtige ord at bruge,” siger han.

5. Det Nordjyske Mediehus

1. november 2022 blev alle medarbejdere i Det Nordjyske Mediehus tilbudt en frivillig fratrædelse i forbindelse med en sparerunde på grund af stigende omkostninger og faldende indtægter.

I alt var meldingen, at Det Nordjyske Mediehus skulle spare 18 millioner kroner.

29. november 2022 gennemførte Det Nordjyske Mediehus en spareplan, hvor ni medarbejdere blev opsagt. Heraf er seks medlemmer af Dansk Journalistforbund.

6. Politiken

16. november gav chefredaktør Christian Jensen klokken 10 medarbejderne på Politiken besked om, at der skulle fyres ”i omegnen” af 10 medarbejdere på tværs af den redaktionelle og kommercielle afdeling. Sparerundens endelige omfang bliver meldt ud efter 14 dages forhandlinger mellem tillidsfolk og ledelsen.

Ifølge Pernille Mac Dalland var kollegerne røvfrustrerede, da ”der er en Joakim von And-pengetank i koncernen”.

7. Jyllands-Posten

16. november klokken 11 blev Jyllands-Postens medarbejdere orienteret om, at de skal vinke farvel til 15 kolleger på tværs af huset. Ansvarshavende chefredaktør Jacob Nybroe forklarede til Journalisten, at det var nødvendigt på grund af øgede omkostninger til især papir og distribution.

Tillidsrepræsentant Michael Stenvei forklarede, at medarbejderne var lamslåede.

”Vi har jo millionoverskud og sorte tal på bundlinjen,” sagde Michael Stenvei.

Tidligere i dag nedlagde journalisterne på JP arbejdet, fordi de ikke oplever, at ledelsen er parat til at gå ind i reelle forhandlinger om udmøntningen af besparelserne. Ifølge ledelsen er der behov for at fyre seks redaktionelle medarbejdere.

8. Ekstra Bladet

16. november fik Ekstra Bladets medarbejdere klokken 14 at vide, hvordan besparelserne i JP-Politikens Hus rammer dem. 15 ansatte skal ”virksomhedsoverdrages” til firmaet Wunderkind, der fremover skal stå for ekstern layout og redigering af avisen. Derudover skal fem af de syv ansatte på Ekstra Bladets redaktion i Jylland rykkes til København.

Meldingen blev mødt med enorm vrede, forklarede tillidsmand Jimmi Willemoes:

”Jeg tror, at alle har en forståelse af, at tiderne er svære. Men alle vores regnskaber har været fornuftige og med overskud, og vi er det eneste medie i huset, der holder budget,” forklarede han.

Sparekravene fik avisens medarbejdere til at nedlægge arbejdet i to dage.

9. Aller Media

22. november meldte Aller Media ud, at magasinerne Mad & Bolig og DIY-magasinet Maker lukker. Derfor bliver fem medarbejdere opsagt. Ifølge pressemeddelelsen sker tilpasningerne for at styrke Allers forretning til fremtiden.

Lidt mere end to måneder senere var den gal igen.

I begyndelsen af februar meddelte Aller nemlig, at man havde gennemført omfattende ændringer i organisationen.

Det betød konkret, at mediehuset opsagde syv medarbejdere, hvoraf to ifølge Journalistens oplysninger har været på en DJ-overenskomst.

10. Lolland-Falsters Folketidende

Den 1. december blev det meldt ud, at en sparerunde på Lolland-Falsters Folketidende førte til, at næsten en fjerdedel af redaktionen stopper.

Seks medarbejdere fik forhandlet sig til en fratrædelsesaftale, en funktionæransat fik en frivillig fratrædelse, og to studieværter på Radio Sydhavsøerne blev opsagt.

Fratrædelserne fik den konsekvens, at mediet ikke længere har fotojournalister tilknyttet.

11. JFM

I december blev det meldt ud, at der skulle besparelser til I JFM, det tidligere Jysk Fynske Medier, og januar blev de ført ud i livet.

Det betød, at 28 redaktionelle medarbejdere blev berørt af nedskæringerne. Derudover fandt man besparelser ved at nedlægge 19 ledige stillinger.

Det var især JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende og KøbenhavnLIV, der har fik nedlagt stillinger.

De fleste opsigelser fandt sted på KøbenhavnLIV, hvor tre medarbejdere blev opsagt. Det svarer til, at Hovedstadens Mediehus, som LIV-redaktionerne er en del af, har mistet hver fjerde af sine redaktionelle medarbejdere.

Det var blandt andet stigende udgifter til papir og distribution, der udløste sparekravene fra JFM’s ledelse, men også et nølende folketing.

12. Kristeligt Dagblad

I slutningen af januar kom det frem, at ni stillinger på Kristeligt Dagblad blev påvirket af den sparerunde, som ledelsen havde iværksat. Man undgik dog fyringer.

I alt blev fem redaktionelle stillinger i huset påvirket. Tre medarbejdere tog imod en frivillig fratrædelsesaftale, og derudover blev to stillinger ikke genbesat. Andre steder i huset blev der yderligere nedlagt fire stillinger.

Kristeligt Dagblad skulle finde fem millioner kroner i besparelser. Det skyldes øgede udgifter og frafaldne abonnenter.

”Man kan ikke komme uden om, at det er en vanskelig tid for alle medier lige nu. Vores udgifter stiger, og folk har ikke fået flere penge mellem hænderne. De siger, at de er kede af at undvære os, men de skal finde pengene et sted,” sagde Hans-Christian Kock, der er administrerende direktør.

13. Vid&Sans

Samtlige seks faste medarbejdere på Aarhus Universitetsforlags nyhedsmedie Vid&Sans er blevet opsagt med tre måneders varsel.

Det skrev Kulturmonitor den 7. februar.

Vid&Sans blev lanceret i efteråret 2021 med tre millioner kroner fra Slots- og Kulturstyrelsens innovationspulje i ryggen. Derudover har mediet fået tilsagn om redaktionel produktionsstøtte på 1,2 millioner kroner. Men forretningen hænger altså ikke sammen på en måde, hvor Vid&Sans kan beholde sine fastansatte.

”Håbet er, at vi finder en ny vej at gå inden 1. april, og at vi til den tid kan trække opsigelsen af medarbejderne tilbage. Det forudsætter, at vi kan kombinere støtten fra Medienævnet med nogle fonde, som får en central rolle,” siger Carsten Fenger-Grøndahl, der er administrerende direktør hos Aarhus Universitetsforlag.

Dette er en opdateret version af en artikel, der udkom første gang den 24. november 2022.