Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:36 01.12.2022 Sebastian Goos

Næsten en fjerdedel stopper på Lolland-Falsters Folketidende

En sparerunde på Lolland-Falsters Folketidende fører nu til, at næsten en fjerdedel af redaktionen stopper.

Det skriver MediaWatch, der har talt med administrerende direktør og nyudnævnt chefredaktør Ole Sloth:

”Fem mio. kr. er en stor besparelse for et mediehus som vores. Fratrædelserne er kommet på plads på en mindelig måde, og vi har haft et godt samarbejde med tillidsrepræsentanterne. Der var flere, der henvendte sig med ønsket om en fratrædelsesordning, og når regnestykket går op, har vi to vakante stillinger,” lyder det.

Seks medarbejdere har forhandlet sig til en fratrædelsesaftale, en funktionæransat har fået en frivillig fratrædelse, og to studieværter på Radio Sydhavsøerne er blevet opsagt. Fratrædelserne får den konsekvens, at mediet ikke længere har fotojournalister tilknyttet.

Rettelse 02.12.22 klokken 14:25: Det er blevet præciseret, at fratrædelserne blandt andet betyder, at mediet ikke længere har fotojournalister tilknyttet.

SENESTE NYT

Flere nyheder