Jyllands-Postens medarbejdere har netop fået besked om, at avisen vil reducere antallet af ansatte på tværs af sine aktiviteter med 15 ansatte.

Det oplyser ansvarshavende chefredaktør Jacob Nybroe til Journalisten.

Afskedigelserne sker som resultat af øgede omkostninger til især papir og distribution, fortæller han.

”På tværs af JP’s portefølje, der tæller på den nordlige side af cirka 400 medarbejdere, skal vi reducere med 15,” siger Jacob Nybroe.

Jyllands-Posten portefølje tæller ud over avisen blandt andet JPLokal og Finans, og afskedigelserne kommer ikke kun til at ramme redaktionelle medarbejdere.

Jacob Nybroe vil ikke sætte beløb på, hvor mange penge der skal spares, men han understreger, at de langtfra er i mål med de 15 afskedigelser.

”Personalereduktionen er måske 30 procent af det beløb, vi skal spare. Derforuden kigger vi på alt muligt andet – fra kælder til kvist,” siger chefredaktøren.

Men JP/Politikens Hus har jo længe haft en sund økonomi med et kæmpe overskud. Burde I ikke være godt polstret til hårdere tider?

”For Jyllands-Postens vedkommende er det virkelig afgørende, at vi i os selv er en bæredygtig forretning, som fortsat kan udvikle sig,” siger Jacob Nybroe og tilføjer:

”Det er omstændigheder, vi ikke er herrer over. Og det er møgærgerligt, for vi er faktisk inde i en rigtig god udvikling på annonce- og abonnementssalg.”

10 fyringer på Politiken

Orienteringsmødet på Jyllands-Posten er et i rækken af lignende møder i JP/Politikens Hus i dag. Tidligere i dag var Politiken-medarbejderne til et lignende møde, hvor medarbejderne fik at vide, at i omegnen af 10 medarbejdere skal afskediges.

Klokken 14 finder en orientering sted på Ekstra Bladet.

Besparelserne på Politiken skyldes ifølge Journalistens oplysninger øgede omkostninger samt faldende abonnementssalg på særligt printavisen.

Uro i JP/Politiken

I år har der allerede været optræk til åben konfrontation mellem medarbejderne i JP/Politikens Hus og mediehusets øverste ledelse.

Det kom blandt andet til udtryk i august, hvor 614 medarbejdere sendte et åbent brev til direktionen, hvor de udtrykte udpræget skuffelse over ikke at kunne forhandle lønstigninger hjem.

Brevet blev stilet direkte til koncerndirektør Stig Ørskov og underskrevet af medarbejderforeningerne på Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Politiken, Monitormedier, Watch Medier samt HK-klubberne for Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet:

”I samtlige af husets medarbejderforeninger er der en afgrundsdyb skuffelse over den måde, koncernledelsen har ageret på i forbindelse med de lokale lønforhandlinger,” lød det.

Skuffelsen handler blandt andet om, hvordan ledelsen på de enkelte medier i huset har håndteret overenskomstaftalen fra 2020, hvor der blev aftalt en årlig lønstigning på 1,55 procent. Parterne var også enige om, at medarbejderforeningerne kunne anmode om forhandling af en eventuel yderligere stigning.

Men ifølge tillidsfolkene i JP/Politiken var det som at løbe panden mod en mur hos ledelsen på de enkelte medier.

Milliardomsætning i huset

Det var ellers en tilfreds Stig Ørskov, der før Ruslands invasion af Ukraine kunne præsentere et regnskab, hvor omsætningen i huset samlet set voksede med 318 millioner kroner til 3,3 milliarder kroner.

Derudover steg overskuddet med 78 millioner kroner til 287 millioner kroner.

Tonen var anderledes bekymret, da Stig Ørskov forleden i et interview med MediaWatch sagde, at priserne på papir og distribution er steget i eksplosiv grad, og at ”prognoserne for den næste tid ser mere dystert ud, end vi har set de seneste par år”:

”Derfor er vi nødt til at se på vores omkostninger nu,” sagde Stig Ørskov forleden til MediaWatch.

Dermed afviste Stig Ørskov altså ikke, at der skal nedlægges stillinger i mediehuset.

Journalisten forsøger at få en kommentar fra administrerende direktør Stig Ørskov.

Opdateret kl. 11.52