Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:32 29.11.2022 Morten Bjerregaard

Det Nordjyske Mediehus opsiger ni medarbejdere

Det Nordjyske Mediehus har i dag gennemført en spareplan, som betyder, at man har opsagt ni medarbejdere. Heraf er seks medlemmer af Dansk Journalistforbund.

Det drejer sig om tre journalister, to pressefotografer og en grafiker. Tidligere har yderligere fem taget imod en frivillig fratrædelse – fire af dem er medlem af DJ.

”I alt er der nu 14 færre ansatte i Det Nordjyske Mediehus, hvoraf 10 af dem er medlemmer af DJ,” fortæller Henrik Bruun, der er forhandlingskonsulent hos DJ.

Afskedigelserne træder i kraft den 1. december.

DJ går nu i gang med at kigge afskedigelserne af DJ-medlemmerne efter i sømmene, siger Henrik Bruun.

”Når der er en sparerunde i en virksomhed, så er der et krav om, at opsigelserne skal være saglige. Så det går vi i gang med at kigge på nu.”

SENESTE NYT

Flere nyheder