JP/Politikens Hus præsenterede i starten af året et overskud på 283 millioner kroner. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Politikens medarbejdere er lige dele frustrerede, vrede, oprørte og engagerede i kølvandet på gårsdagens melding om, at der skal fyres 10 personer på avisen.
Det fortæller tillidsrepræsentant Pernille Mac Dalland.
Medarbejderne på Politiken nedlagde arbejdet i går eftermiddag. Efter et nyt møde tidligere i dag har de besluttet at genoptage arbejdet.
Det sker blandt andet ud fra det rationale, at ledelsen ikke vil forhandle, så længe der er en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i gang. Men det ændrer ikke på, hvordan medarbejderne har det:
”Folk er jo røvfrustrerede. Det er de også på Ekstra Bladet og formentlig Jyllands-Posten,” siger hun med henvisning til, at de to andre udgivelser i JP/Politikens Hus også bliver ramt af sparekniven.
Der er særligt én ting, der går medarbejderne på Politiken på, og det er, at der sker fyringer, mens JP/Politikens Hus leverer overskud på overskud. I 2021 voksede overskuddet til en størrelse på lige knap 300 millioner kroner.
”Vi har rigtig gode overskud, og vi har fået at vide, at de penge ligger til dårlige tider. Og så skal vi spare, når det et enkelt år er dårlige tider. Og det er vel at mærke samtidig med, at der er en Joakim von And-pengetank i koncernen,” siger Pernille Mac Dalland.
”Det virker meget provokerende på folk, at der med den pengetank ikke er noget smidighed. Især når de har oplevet selv at være meget fleksible og smidige under corona, krig og folketingsvalg. Og så er det her kvitteringen fra ledelsen,” tilføjer hun.
Mangler svar på forbedringer
Medarbejderne fik beskeden om den kommende fyringsrunde på et orienteringsmøde i går formiddag. I indkaldelsen til det møde stod, at de skulle høre om Politikens økonomi og et ’nyt og forbedret’ Politiken.
Hvad forbedringerne består i, har medarbejderne dog ikke kunnet få svar på.
”Nu inviterer vi ledelsen til, at den kan komme og forklare sin plan med avisen, så folk har en chance for at se, hvad det er for en udvikling, der tegner sig. På den måde har folk en bedre mulighed for at se, om det er noget, de kan se sig selv i,” siger Pernille Mac Dalland.
Det er tillidsrepræsentanternes håb, at der kan indgås nogle individuelle aftaler, der vil kunne nedbringe antallet af fyringer.
På Ekstra Bladet besluttede de redaktionelle medarbejdere ligesom på Politiken i går at nedlægge arbejdet. De har omkring middagstid i dag besluttet at forlænge arbejdsnedlæggelsen frem til fredag klokken 11.
Medarbejderne på Ekstra Bladet har ikke fået besked om en decideret fyringsrunde, men at sekretariatet skal flyttes ud af huset til firmaet Wunderkind. Det vil betyde, at 15 medarbejdere får en ny arbejdsgiver. Derudover ønsker ledelsen at rykke fem af de syv ansatte fra redaktionen i Aarhus til København.
Ifølge tillidsmand Jimmi Willemoes bliver begge dele af medarbejderne set som de facto fyringer og tilbud med pistol for panden.
”Mellem linjerne ER der tale om afskedigelser, når man virksomhed overdrager 15 mennesker til et sted, hvor de fleste formentlig ikke kan se sig selv, og man beder fem andre rive tilværelsen op med roden og flytte tværs over landet, hvis de vil beholde deres job,” siger han.
Frustration går igen andre steder
Det er ikke kun på Politiken, medarbejderne stiller sig uforstående over for, hvordan ledelsen kan finde på at skære i antallet af medarbejdere.
På Jyllands-Posten, hvor der skal fyres 15 mennesker, er folk ”lamslåede”.
”Vi forstår godt, at man reber sejlene og vender alle omkostninger. Men at man helt ublu sender en stor del af regningen direkte ned til medarbejderne, det forstår vi ikke. Der mangler simpelthen en rød tråd. Vi har jo millionoverskud og sorte tal på bundlinjen,” siger Michael Stenvei, tillidsrepræsentant på Jyllands-Posten.
Stig Ørskov, koncerndirektør i JP/Politikens Hus, sagde i går til Journalisten, at han ikke ser andre udveje end at skulle spare.
”Det er altid ulykkeligt at sige farvel til dygtige medarbejdere. Og situationen under corona var sådan, at vi lod være med at gå i panik og derfor ikke gennemførte omkostningsbesparelser, fordi vi ville se tiden an.”
”Og det har vi også gjort denne gang. Men den udvikling her har været i gang noget tid, og vi må formode, at det specielt på omkostningssiden på papir og distribution har mere varig karakter. Hvis vi ikke gør noget, så ser vi ind i røde tal, og røde tal i en journalistisk forretning koster på den journalistiske frihed, og det skal vi for alt i verden undgå,” sagde han i går.
Ifølge Stig Ørskov skyldes det en situation, hvor omkostningerne banker derudad. For eksempel vil omkostningerne til papir til papiraviserne ifølge mediehusets beregninger stige med 70-80 procent, hvilket svarer til et tocifret millionbeløb. Dertil kommer den høje inflation og et forventet fald i antallet af abonnenter til husets papirprodukter.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.