Toneangivende aviser i mediekoncernen JP/Politikens Hus har torsdag meldt fyringsrunder ud til medarbejderne. I spidsen for huset står administrerende direktør Stig Ørskov, som i et interview med Journalisten fortæller, at der ifølge ham ikke var en anden farbar udvej.

Hvorfor er det rimeligt, at medarbejderne skal holde for?

”Vi står i en trist situation, hvor vi skal kigge ret grundigt på omkostningerne for at få dem til at passe med udviklingen i omsætningen, og det kommer til at ramme medarbejderne. Det er trist, og jeg vil understrege, at det er en hård øvelse, vi er i gang med, specielt fordi det går ud over konkrete medarbejdere på et tidspunkt. Hvor mange og hvorledes kan jeg ikke sige lige nu, for det afhænger af de konkrete planer hos de enkelte aviser, og hvordan det kommende forløb ender.”

Ifølge Stig Ørskov skyldes det en situation, hvor omkostningerne banker derudad. For eksempel vil omkostningerne til papir til papiraviserne ifølge mediehusets beregninger stige med 70-80 procent, hvilket svarer til et tocifret millionbeløb. Dertil kommer den høje inflation og et forventet fald i antallet af abonnenter til husets papirprodukter.

Papiraviser lever videre

Er det udtryk for, at I er på vej mod papiravisens død?

”Nej, nu ser vi jo, at B.T. lukker sin papirudgave fra 1. januar, og mange af vores medarbejdere har også spurgt, om vi kan blive ved med at udgive på papir. Og det tror vi på, at vi kan blive ved med et godt stykke tid endnu. Men omkostningstilpasningen handler også om, at vi så godt vi kan fremtidssikrer vores papiraviser. Det betyder også, at vi bliver nødt til at være grundige i vores tilpasninger af omkostninger, så vi sikrer, at de stadig er sunde forretninger og kan bære sig selv.”

Men kan du garantere, at det stadig er et kvalitetsprodukt, I sender ud til forbrugerne, der abonnerer hos jer?

”Der er ikke nogen tvivl om, at når man siger farvel til gode medarbejdere, som vi kommer til, så vil det påvirke det, vi udgiver. Men jeg er også sikker på, at kvaliteten er så høj, at vi uden at skamme os kan blive ved med at bruge kvalitet som en betegnelse for vores aviser.”

Medarbejderne i huset har kæmpet sig igennem nedlukninger under coronakrisen, været hjemsendt i lange perioder og alligevel leveret overskud under svære betingelser. Kan du forstå, hvis det virker en smule utaknemmeligt, at I nu skærer ned?

”Det er altid ulykkeligt at sige farvel til dygtige medarbejdere. Og situationen under corona var sådan, at vi lod være med at gå i panik, og derfor ikke gennemførte omkostningsbesparelser, fordi vi ville se tiden an. Og det har vi også gjort denne gang. Men den udvikling her har været i gang noget tid, og vi må formode, at det specielt på omkostningssiden på papir og distribution har mere varig karakter. Hvis vi ikke gør noget, så ser vi ind i røde tal, og røde tal i en journalistisk forretning koster på den journalistiske frihed, og det skal vi for alt i verden undgå.”

Skidt økonomisk udvikling i sigte

Du har også fået et åbent brev, hvor over 600 medarbejdere udtrykte, at de ikke følte, at I overholdt et løfte i overenskomsten om en lønstigning. Nu får mange så en fyreseddel i hånden i stedet. Hvordan skal medarbejderne fremover have tillid til jeres beslutninger?

”Vi har 100 procent overholdt de overenskomstaftaler, der er blevet indgået. Og vi har også sagt meget højt og tydeligt i de diskussioner, vi har haft i år, at den økonomiske situation, som vi har mærket og mærker lige nu, og som er grunden til, at vi tilpasser omkostningerne, er gjort, fordi vi ikke synes, der var plads til at give mere end det, der blev aftalt i overenskomstaftalen.”

Udmeldingen har ført til arbejdsnedlæggelser. Er det i din optik rimeligt, hvis medarbejderne nu markerer utilfredsheden på en måde, der går ud over jeres evne til at udkomme?

”Jeg synes, det er enormt ærgerligt, at de nedlægger arbejdet nu, og det er enormt ærgerligt at være i den her situation. Det er det, jeg synes jeg vil sige om det lige nu.”

Alle virksomheder i Danmark er hårdt ramt – og det er et nærmest mirakuløst svært år at få budgetterne til at stemme overens med virkeligheden. Hvorfor er JP/Politiken med så stor en egenkapital ikke rustet til at afskrive det og holde medarbejderne ansat?

”Vi er fundamentalt af den overbevisning, at reel redaktionel frihed forudsætter sunde og bæredygtige aviser, og vi er i en situation lige nu, hvor omkostningsudviklingen på især distribution og papir må formodes at være af varig karakter. Og derfor bliver vi nødt til at reagere på den. Vi har simpelthen ikke mulighed for at slå til, medmindre vi har sunde og bæredygtige forretninger.”

I holder avisernes overskud tæt ind til kroppen. Men kan du fortælle, om for eksempel Politiken står til at generere et overskud i 2022?

”Vi offentliggør ikke de tal, men hvis vi bliver ved med at have den udvikling, vi ser nu, så skal vi reagere, hvis det ikke for Politikens vedkommende skal blive et meget skidt 2023.”

Så med årsrapporten næste år kan vi ikke konstatere, at der for eksempel er et tocifret millionoverskud på Politiken?

”Jeg tror desværre godt, jeg kan love dig, at årsrapporten for 2022 ikke kommer til at leve op til forventningerne til 2022. Et pænt stykke fra endda. Men jeg skal også understrege, at det, vi taler om i dag, er Ekstra Bladet, Jyllands Posten og Politiken. Der er også andre produkter i JP/Politiken.”

Kan man i din optik forestille sig, at de tre medier må ud og genansætte i det kommende år?

”Der er ikke nogen tvivl om, at som situationen er lige nu, og fordi vi desværre må sige farvel til medarbejdere alle tre steder, så kommer vi til at være enormt påpasselige med genansættelser det næste lange stykke tid.”

Så det er et ansættelsesstop?

”Nej, det er ikke formuleret som et fuldstændigt ansættelsesstop. Der kan være positioner, som er nødvendige at genplacere, som for eksempel en central udviklingsressource, hvor vi er udgivelsesafhængige. Men det er klart, at der kommer til at være en enorm påpasselighed det næste stykke tid.”

Vil også ramme ledelsen

Bliver der skåret på ledelse?

”Det gør der også.”

I hvilken form?

”Jeg tror ikke, at det er i en sådan specifik form, men de tre aviser kigger alle deres omkostninger igennem, og undervejs vil de også kigge på, om der er den rigtige ledelsesmæssige organisering, eller om noget kan gøres smartere eller mere effektivt.”

Bliver der skåret på chefredaktørers lønninger?

”Du får det ikke mere specifikt end, at man kigger det hele godt og grundigt igennem og forholder sig til det.”

Kommer det til at påvirke direktionen økonomisk?

”Vi kigger alt godt og grundigt igennem. Alle omkostningslinjer gennemgås med en tættekam i øjeblikket.”