614 medarbejdere i JP/Politikens Hus har sammen sendt et åbent brev til direktionen i mediehuset, hvor de lufter deres udprægede skuffelse over ikke at kunne forhandle en lønstigning hjem.

Brevet, der er sendt til koncerndirektør Stig Ørskov, er underskrevet af medarbejderforeningerne på Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Politiken, Monitormedier, Watch Medier samt HK Jyllands-Posten og HK-klubben for Ekstra Bladet og Politiken.

”I samtlige af Husets medarbejderforeninger er der en afgrundsdyb skuffelse over den måde, koncernledelsen har ageret på i forbindelse med de lokale lønforhandlinger,” skriver medarbejderforeningerne i brevet.

Skuffelsen bunder i, hvordan ledelsen på de enkelte medier og koncernledelsen håndterer den overenskomstaftale, der blev indgået i 2020. Her blev der indgået en aftale om en årlig lønstigning på 1,55 procent. Samtidig var parterne enige om, at medarbejderforeningerne i år kunne anmode om forhandling af en eventuel yderligere stigning.

Men det var som at løbe panden mod en mur, da de forskellige medarbejdere i foråret forsøgte at få gang i den forhandling, forklarer Michael Stenvei, der er fællestillidsrepræsentant på Jyllands-Posten, på vegne af medarbejderforeningerne.

”Alle har oplevet på det nærmeste at blive hældt af brættet. Vi kunne få lov at komme ind og sidde i stolen hos bladledelsen, men der var ingen grund til lang mødetid, fordi der ikke er noget at komme efter,” siger han.

”Gevaldigt tillidsbrud”

I brevet til Stig Ørskov står der, at medarbejderforeninger derfor ikke oplever, at der er lokale forhandlinger. I stedet fik de indtryk af, at det var bestemt højere oppe, at der ikke var noget at forhandle om.

”Vi fik en klar opfattelse af, at der er tale om koncernstyring. Uanset om man i bladhusene ønskede at forhandle, var der ikke noget at komme efter. Så vi henvendte os til Stig Ørksov og sagde, at det lod til, at det var ham, vi skal forhandle med, men han henviste til, at det skal ske i forhandlinger med bladledelsen,” forklarer Michael Stenvei.

”Så falder vi altså ned mellem to stole mellem bladhusene, der henviser til koncernledelsen, og koncernledelsen, der henviser til bladledelsen.”

Medarbejderforeningerne fremhæver i brevet, at dette års mulighed for forhandling af lønregulering ”netop var placeret i overenskomsten, så der var mulighed for at sikre medarbejderne, hvis der opstod uforudsete begivenheder”.

”At direktionen ikke vælger at komme os medarbejdere i møde, er et gevaldigt tillidsbrud,” står der.

Havde forventet anerkendelse af indsats

Ifølge Michael Stenvei er der ikke nogen i JP/Politikens Hus, der har forventet, at de ville kunne komme ind til ledelsen med et krav om lønstigninger på 10 eller 20 procent eller pege på, at lønnen er blevet udhulet med otte procent på grund af inflationen.

Men medarbejderforeningerne havde i det mindste forventet en stigning, særligt set i lyset af, hvad de har kunnet se, at medarbejdere har kunnet forhandle hjem i andre mediehuse i år.

”I en overenskomstperiode med coronalukninger har medarbejderne ydet en ekstra indsats for at få produktionen til at hænge sammen under pressede arbejdsforhold, og der kan spores en generel metaltræthed. Ligeledes er der en magtesløshed over for den voldsomme inflation, der har gjort det dyrere for alle at føre en dagligdag.”

Medarbejdere skal mærke overskuddet

JP/Politikens Hus leverede sidste år et overskud på næsten 300 millioner kroner, hvilket er det bedste resultat for koncernen i årevis. Og netop det burde medarbejderne kunne mærke på deres løn, fremgår det af brevet.

”Når koncernen år efter år præsterer rekordoverskud, er det os fuldstændigt ubegribeligt, at ledelsen i en fondsejet virksomhed med det formål at drive publicistisk virksomhed ikke udviser format og honorerer medarbejderne, der hver dag trækker læsset for at nå netop det overskud.”

”Det er – og vi gentager os selv – en kolossal skuffelse,” står der i brevet.

Forsøget på de lokale lønforhandlinger kom, inden der skal forhandles en ny overenskomst, der skal træde i kraft næste år. Og her har medarbejderforeningerne et stort ønske:

”Forventningen er derfor, at medarbejderne i de kommende overenskomstforhandlinger tydeligt kommer til at mærke, at der er overskud,” står der i brevet.

I en skriftlig kommentar oplyser Stig Ørskov til Journalisten, at:

”Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget et brev fra medarbejderforeningerne, som vi nu vil svare dem på direkte frem for gennem Journalisten.”