TV 2-dokumentaren om dagbladet Dagen og stifteren Peter Linck får hård kritik for at opfinde slagsmål og blande fiktion med virkelighed.

Den lille mand i jakkesættet parerer en regn af slag. Men den store får fat i hans krave, de blanke sko forlader gulvet, og han bliver slået hårdt op ad væggen. Redaktionen ligner en myretue, og der skal flere kolleger til at trække det store brød væk. Dramaet udspiller sig midt på dagbladet Dagen, hvor fotograf Nicolai Howalt har overfaldet sin chef, avisens stifter, Peter Linck.

Scenen er fra dokumentarfilmen "Forførerens fald", der bliver vist på TV 2 tirsdag. Filmen bygger blandt andet på rekonstruktioner som slagsmålet, hvor skuespillere gengiver vigtige episoder.

Men Fagbladet Journalisten har fundet frem til otte øjenvidner til optrinnet, som det faktisk udspillede sig den 8. december 2002.

Alle øjenvidner, inklusive de fire, filmens instruktører også har talt med, afviser, at slagsmålet har fundet sted som vist i dokumentaren. I filmen siger Peter Linck som den eneste, at han ikke kan forestille sig, at fotografen har taget fat i ham, imens der krydsklippes til rekonstruktionen.

»Det var ikke det, jeg oplevede. Når jeg ved, hvad der rent faktisk skete, så er det en af de scener, hvor jeg ikke synes, at overdramatiseringen fungerer. Men det er jo fiktion, det her,« uddyber Peter Linck over for Journalisten.

Den anden hovedperson, fotografen Nicolai Howalt, afviser kategorisk at have lagt hånd på sin tidligere chef. Han undrer sig også over, at han i filmen er meget højere og større end Peter Linck, når de faktisk er lige høje.

Instruktøren afviser kritikken. Frank Piasecki Poulsen har instrueret dokumentarfilmen sammen med Laurits Munch-Petersen. Piasecki har talt med fire øjenvidner, og han har bygget episoden op med udgangspunkt i forskellen på netop Lincks og Howalts forklaringer.

»Folk har meget forskellige opfattelser af, hvad der skete. Howalt sagde til mig, at han havde taget fat i kraven på Peter Linck og havde trykket ham op ad væggen,« siger Frank Piasecki.

»Det er fuldstændig latterligt, det har jeg aldrig sagt. Jeg vil godt have en logisk forklaring på, hvorfor jeg skulle gøre mig selv til en slagsbror. Det her er fri fantasi,« svarer fotografen Nicolai Howalt.

Han mener, at instruktørerne bag filmen burde have dokumentation for det, de påstår, samt have talt med så mange øjenvidner som muligt for at skabe en korrekt gengivelse af virkeligheden.

Selv om de har spurgt ind til episoden hos Dagens tidligere opinionsredaktør Lars Trier Mogensen, tidligere personalechef Anette Kokholm og de to implicerede, har de aldrig spurgt tidligere redaktionschef Henrik Kjerrumgaard, journalisterne på avisen Nikolaj Thomassen og Sune Aagaard eller fotograf Klaus Holsting.

De var alle til stede og afviser samstemmende over for fagbladet Journalisten, at de to rørte hinanden.

TV 2 står bag instruktørerne fra Koncern TV, som de har købt dokumentarfilmen af. Filmen betragtes som en såkaldt dramadokumentar og en del af en helt ny måde at lave dokumentarfilm på, fortæller redaktør på TV 2s programafdeling Lasse Bjerre. "Forførerens Fald" er en del af projektet "Follow The Money", som TV 2 har lavet i samarbejde med Det Danske Filminstitut for at fremme erhvervsjournalistik og nye måder at fortælle den på.

»Der var ligesom blevet en forstenet form for dokumentar. Derfor går man ind og visualiserer nogle episoder. Jeg forventer naturligvis, at de dramatiseringer er loyale over for historien,« siger Lasse Bjerre.

– Men vi har talt med otte øjenvidner, der uden undtagelse afviser, at der var et slagsmål, som det er vist i filmen. Hvad siger du til det?

»Jeg går ud fra, at det, der er blevet visualiseret, er blevet det på baggrund af den research og de samtaler, de har lavet. Jeg har ingen grund til at tro, at der er tale om overdramatiseringer, men jeg vil naturligvis tage en snak med instruktørerne,« siger Lasse Bjerre.

Filmen ligner mere en spillefilm end en traditionel dokumentar. Men det er også meningen, slår instruktøren fast. Der er både brugt udstyr og overdreven lyssætning, som om det var en episode af "Krøniken". Hurtige klip og høj æstetik skal støtte indtrykket.

Hverken 'tilstræbt objektivitet' eller journalistiske principper er udgangspunkt for de scener, som instruktørerne har rekonstrueret med skuespillere. Heller ikke scenen med slagsmålet, der fungerer som et forløsende klimaks i filmens dramaturgi.

»Vi arbejder med nogle andre kriterier, vi er jo ikke journalister. Vi tager et kunstnerisk udgangspunkt og har brugt alle de filmiske virkemidler, som det passede os. Det er en fortolkning af virkeligheden, du ser,« siger Frank Piasecki Poulsen.

LÆS HELE ARTIKLEN I FAGBLADET JOURNALISTEN PÅ ONSDAG.