Over sommeren er der udkommet to bøger, der giver hver deres bud på, hvordan man lettest får en falsk historie i medierne. Her er nogle af forfatternes tips og tricks:

Journalisten ser i det nummer, der netop er udsendt, på udviklingen, hvor øget nyhedstempo og evigt krav om nyt indhold, gør det lettere at komme i medierne med falske historier – enten for sjov eller som kommerciel eller politisk propaganda. En af opskrifterne er at starte på små medier uden journalistisk efterkontrol, derfra og arbejdehistorien op gennem mediehierarkiet.

En erfaren aktør i gamet er amerikaneren Ryan Holiday, der i en periode gjorde det til sin levevej, at søsætte falske historier. Han udnytter systematisk, at internetmedier har ødelagt nyhedsindustriens kildekritik og troværdighed:

"Internettets økonomi har fordrejet incitamenterne, så trafik er vigtigere – og mere profitabelt – end
sandhed," skriver han i bogen Trust Me, I'm Lying – Confessions of a Mediamanipulator.Han angriber både blogs og nyhedssider, selvlærte skribenter og uddannede journalister.

"De sidste burde vide bedre. Men jeg har ikke oplevet, at det har gjort nogen stor forskel i forhold til at sætte spørgsmålstegn," skriver han i en e-mail til Journalisten.

Tips og tricks fra Ryan Holiday:

Sådan får du din falske historie fra bunden af mediehierarkiet til toppen.

Lur læsemønstre
Hvis man vil have en journalist eller et medie til at tage en historie op, så analyser deres historier og kig efter et mønster i, hvilke hjemmesider de bliver inspireret af – og gå efter at få placeret din falske historie der.

Falske tips
Journalister får i virkeligheden ikke særlig mange læsertips. Derfor kan man gøre et ret stort indtryk med to-tre henvendelser om den samme historie via falske e-mail- og twitterkonti.

Tal deres sprog
Journalister er til fals for alt, hvad det er hemmeligt. Så hvis historien kommer i form af "lækket" – men falsk – notat, er der større chance for, at de tager den op.

Fake Wikipedia
Wikipedia er gået fra at være absolut no-go som kildebrug til accepteret kilde i mange medier. Det kan nemt udnyttes til at få placeret falske fakta i en aktuel historie.

Køb sidevisninger
Hvis du vil have et webmedie til at få mere appetit for en historie eller et emne, så husk at de måler deres succes på sidevisninger. Det er let at købe robotter til at generere sidevisninger på nettet.

Falske brugerkommentarer
Efterlad masser af falske indlæg, så andre medier får et indtryk af, at det er et emne, der rører læserne, og selv får lyst til at viderebringe historien.

Fra Trust Me, I'm Lying – Confessions of a Mediamanipulator af Ryan Holiday

Også The Yes Men har specialiseret sig I genren, men ofte med mere politisk signal.

Tips og Tricks fra The Yes Men:

Skab et set-up med en troværdig hjemmeside og sig det, journalisterne gerne vil høre.

Falsk politiker
Under valgkampe er medier mere sultne end normalt. Den ekstra opmærksomhed kan udnyttes ved at opstille en farverig kandidat med et mere eller mindre opdigtet principprogram, som på absurd manér understreger den pointe, man gerne vil have frem. Det danske nihilistparti er et eksempel.

Fremstå magtfuld
Forretningsledere, politikere og embedsmænd fremstår som troværdige personer. Det er blandt andet lykkedes The Yes Men at komme i medierne med falske budskaber fra store firmaer som Dow Chemicals, General Electric og det canadiske miljøministerium. Det handler om at tale som de magtfulde – bare gøre det mere interessant.

Sig det moralsk rigtige
Det er en god historie, at General Electric vil tilbagebetale over tre milliarder dollars, som de har kanaliseret gennem huller i skattelovgivningen. Journalister vil gerne reportere om overordnede uretfærdigheder – og selv når den falske historie bliver afsløret, er det en aktuel krog til at gribe fat i et emne igen.

Fra Beautiful Trouble – samlet af Andrew Boyd (med The Yes Men som bidragydere)