”Er du en af lystløgnerne?”

Bemærkningen falder med et smil, men der er ingen tvivl om, at den pæne, ældre dame udtrykker sin helt oprigtige holdning til journalister, da jeg præsenterer mig som reporter fra Journalisten for hende og den lille flok aktivister, hun er en del af.

Demonstrationen er arrangeret af partiet JFK – Jorden Frihed Kundskab – og har til formål at protestere mod sundhedsmyndighedernes restriktioner og det, JFK opfatter som misinformation af befolkningen.

”Hør her. Det, vi skal køre på i dag, er de falske positive.”

↑ Foto: Christian Lindgren/ Ritzau Scanpix.

 

Mads Palsvig, JFK’s formand, tager ordet og orienterer gruppen om dagens opgave: At opsøge sundhedsmyndighederne og foreholde dem, at coronatestens fejlmargen er lige så stor som den andel, der registreres smittet. Med andre ord: De positive tests udtrykker i virkeligheden ikke, at folk er smittede, men blot, at nogle tests viser forkert.

”Vi giver dem tre dage til at erkende det offentligt, ellers vil vi melde dem til politiet for falsk information,” lyder det sejrssikkert fra Palsvig.

Den karismatiske partistifter har en baggrund som finansinvestor, og JFK blev egentlig stiftet som protestparti mod bankernes magt i samfundet. Men efter Covid-pandemiens frembrud er protesten mod regeringens restriktioner blevet lidt af en nøglesag.

”Tror du, du får lov  at skrive det her?”

Der er dog mange temaer, der bliver diskuteret, mens vi vandrer fra Sundhedsstyrelsen til næste stop ved Serum Instituttet: Sundhedsminister Magnus Heunickes deltagelse i et pandemi-forberedende møde i USA – før Covid-19 brød ud! 5G-masternes potentiale som elektrobølge-våben, som for eksempel kan bruges til at opløse demonstrationer. Den systematiske bortførelse af 8 millioner børn årligt. Den norske regerings iscenesættelse af Utøya-massakren.

↑ Er frygten for Covid-19 et stort scam, som magthaverne trækker ned over hovedet på os med pressens hjælp? Mads Palsvig fra partiet JFK bruger modstanden mod corona-restriktioner til at gøde en generel mistillid til systemet. Her taler han foran Christiansborg. Foto: Nils Meilvang/ Ritzau Scanpix.

 

Nogle er her for at bekæmpe magteliten, der, mener de, har skabt en myte om Covid-19 for at kunne implementere en vaccine eller som led i deres kontrol af samfundet. Andre synes bare, corona-restriktionerne er gået for vidt. Men synet på pressen går igen hele vejen rundt: Journalister skriver ikke sandheden. Enten fordi vi ikke tør, eller fordi vi bliver forhindret af større kræfter.

”Tror du, du får lov at skrive om det her?” blev jeg flere gange spurgt af deltagere, der helt oprigtigt tror, at en redaktør eller chef på højere niveau vil forhindre, at jeg refererer systemkritiske holdninger og idéer.

Lemminge-effekt

At pressen er en del af systemet, en del af løgnen, er et fasttømret element i diverse konspirationsteorier gennem tiden. Men måske har coronakrisen givet ekstra næring til mistro og gjort den endnu mere udbredt.

”Når regeringer går sammen med 95 procent af medieverdenen om at misinformere om Covid-19, så er det op ad bakke for sandheden,” kunne man forleden læse lægen Kim Varming skrive på Twitter. Varming, som er immunolog, er kritisk over for det, han mener er en overreaktion på Covid-pandemien.

Et synspunkt, som kan deles både af den inkarnerede konspirationsteoretiker og af den almindelige, coronatrætte dansker.

”Der er folk, som mener, mainstream-medier er fulde af løgn,” siger Jakob Linaa Jensen, forsker og centerleder ved DMJX.

Det mener han ikke selv. Men han synes generelt, at der er en vis lemminge-effekt blandt danske medier, som i høj grad er kommet til udtryk under Covid-pandemien.

”Jeg synes, det er skræmmende, så ukritiske medierne har været i forhold til regeringen her i coronakrisen.”

Jakob Linaa Jensen, forsker og centerleder ved DMJX

”Jeg synes, det er skræmmende, så ukritiske medierne har været i forhold til regeringen her i coronakrisen. Og det er klart, at hvis flere og flere oplever en ensidig dækning og en presse, der ikke stiller kritiske spørgsmål, så opstår der problemer,” siger han.

Egne medier

Hvis Mads Palsvig skal stille op til interview med et medie, har han en række ufravigelige krav, blandt andet vil han godkende billedvalget, og ordet ”konspirationsteori” må ikke indgå i artiklen. Krav, som ingen frie medier – heller ikke Journalisten – normalt kan acceptere. Og da slet ikke, når man skal skrive om en mand, der ved møder har sagt, at verden styres af en elitær loge – ”globalisterne” – der samtidig fungerer som pædofil-ring.

Han er helt klar over, at han på den måde fravælger omtale i medierne. Men det betyder ikke, at han ikke får mediedækning. Det sørger han nemlig selv for. Mange gange i løbet af den demonstration, jeg er gået med i, trækker han mobiltelefonen frem for at lave videosekvenser til sociale medier. Han fortæller mig, at han har lejet et større lokale, der skal indrettes som tv-studie.

I dette efterår fødtes netmediet Free Observer. Stifterne er Carolina Simonsen og Martin Juncher, begge uddannede i statskundskab og henholdsvis konsulent og iværksætter. Initiativet var en reaktion på corona-debatten.

”Vi mener, der er brug for nogle andre vinkler. Det har været en overraskelse for os at opleve, at der nærmest ikke var nogen opposition i Folketinget og en mangel på magtkritik fra pressens side. Og så har der været en tendens til, at hvis man stillede sig kritisk over for regeringens sundhedsfaglige narrativ, er man blevet udskammet og kaldt konspirationsteoretiker,” siger Carolina Simonsen.

Nyt narrativ
Free Observer udgiver løbende video-indslag, som regel studie-interviews i produktionsmæssigt god kvalitet. De fleste kilder har en kritisk tilgang til corona-situationens sundhedsfaglige, juridiske og offentlighedsmæssige aspekter. For eksempel interview med sangerinden Saszeline Dreyer, juristen Jonas Christoffersen og den tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen Else Smith.

”Når et narrativ bliver formidlet så massivt, som det er tilfældet, sker der en moddrift. Vi har talt med så mange fagpersoner, og der er mange ting, der ikke bliver kritisk dækket. For eksempel: Hvad er der i vaccinerne, hvordan kan man fremstille den så hurtigt? Hvorfor fokuserer man ikke på immunforsvaret, eller at der ikke er entydig evidens for, at masker virker?” siger Carolina Simonsen.

”Når et narrativ bliver formidlet så massivt, som det er tilfældet, sker der en moddrift.”

Carolina Simonsen, medstifter, Free Observer

Hun mener, Free Observer allerede nu har gjort en forskel for debatten. Som eksempel nævner hun et interview med lægen Claus Hancke, der argumenterer for, at pandemien er overdramatiseret, at masker ikke har nogen effekt, og at man med kosttilskud kan forebygge Covid-19. Claus Hancke har efterfølgende medvirket i ’P1 Debat’ og flere medier – dog også i historier, hvor andre forskere afskriver hans teori om kosttilskud som ”helt sort”.

↑ Carolina Simonsen, medstifter af Free Observer. Foto: Thomas Nielsen.

 

Jakob Linaa Jensen har også været i Free Observer for at fortælle om sin nye bog ’The Medieval Internet’ og internettets funktion som ”middelalderlig gabestok”.

I hans øjne gør medier som Free Observer en positiv forskel.

”Spørgsmålet er, om medier skal have lov at give deres bud på sandheden. Og det mener jeg, de skal. I et demokrati skal der være plads til så mange bud som muligt. Grænsen går ved disinformation. Og er man et holdningsbåret medie, er det vigtigt at bekende kulør.”

Risiko for at blive fartblind

Den ”ukritiske” mainstream-presse i forhold til Covid-pandemien er folk som Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør på Politiken.

”Jeg ved ikke helt, hvad vi ellers skulle have gjort. Vi havde en stor historie om, at vi ikke havde overdødelighed. Vi har hørt Cepos sige, at ethvert dødsfald ikke er en tragedie. Vi har haft masser af stemmer og kilder i avisen, både på ekspert- og politisk niveau, der diskuterer tilgange: Test mere, test mindre, luk mere eller mindre op,” siger han.

Men han peger også på, at det kan være problematisk at give spalteplads til kontroversielle synspunkter, når det handler om sundhedsstof.

”Vi skal kunne dække faglige uenigheder, men vi skal passe på, at vi ikke dækker sundhedsområdet, som vi dækker politik – altså som forskellige holdninger, som er lige legitime. Sundhedsjournalistik kan have en direkte handlingsanvisende betydning for den enkelte borger og patient,” siger Lars Igum Rasmussen.

”Vi skal kunne dække faglige uenigheder, men vi skal passe på, at vi ikke dækker sundhedsområdet, som vi dækker politik – altså som forskellige holdninger, som er lige legitime.”

Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør, Politiken

Selv om der ikke var videnskabelig evidens, opstod der en bred bekymring i befolkningen omkring HPV-vaccinen. Hvad lærte du af den sag?

”At man skal dække et emne så nuanceret og substantielt som muligt, og at følelser altid slår fakta. Dengang tog jeg en del af den bekymring, befolkningen havde, og gik til fagfolk og myndighederne. Det har jeg også gjort på andre sygdomsområder.”

Er der risiko for, at man som fagjournalist mister følingen med den tvivl, menigmand har?

”Når du sidder med noget i lang tid, bliver du nærmest tynget af viden, og så er der en risiko for at blive fartblind. Heldigvis er vi rigtig mange på Politiken, der skriver om corona, og vi har ikke én særlig tilgang til pandemien.”

Løs organisering

Konspirationsteorier er ikke et nyt fænomen, fastslår Kasper Grotle Rasmussen, lektor i historie ved SDU og forsker i området.

”Konspirationsteorier er en normal menneskelig måde at tænke på: Du vil skabe orden i kaos, og det gør du ved at fjerne tilfældigheder og gøre alle hændelser intentionelle,” forklarer han.

Selv om et fænomen som QAnon – en teori om et magtnetværk af pædofile satanister, som Donald Trump forsøger at stoppe – er blevet en faktor i amerikansk politik, vil han heller ikke betegne vor tid som en guldalder for konspirationsteorier. Men vi er på et højdedrag.

”Konspirationsteorier opstår sjældent, når det går godt. Der skal være en krisesituation, der nærer folks tvivl om, hvad der sker, og mistilliden til autoriteter. Så coronaen skaber en grobund.”

Kasper Grotle Rasmussen, lektor i historie ved SDU

”Konspirationsteorier opstår sjældent, når det går godt. Der skal være en krisesituation, der nærer folks tvivl om, hvad der sker, og mistilliden til autoriteter. Så coronaen skaber en grobund.”

Leder man efter konspirationsteoretiske bevægelser i Danmark, får man et broget billede. JFK har etableret sig som parti, men ellers er miljøet præget af meget løse strukturer.

”Jeg har tit spurgt til organiseringen blandt aktive folk, og svaret er som regel det samme: ’Vi har ingen fast organisering, vi er bare mennesker, der mødes om en sag.’ Og der er heller ikke noget, der tyder på det. Der er en gruppe som JFK, andre har stærkere tilknytning til 9/11-teorierne, og så er der kommet nye spillere i forbindelse med 5G-netværket og corona.

Omdrejningspunkterne er ofte centrale personer, der har mange følgere, som eksempelvis lægen Søren Ventegodt,” fortæller Kasper Grotle Rasmussen.

Brug for inklusion

En del af forskningen i konspirationsteorier beskriver det som idéer, der dyrkes på de yderste politiske fløje. Men at anskue det så simpelt mener Kasper Grotle Rasmussen er en fejl – en fejl, som medierne også begår.

”Der er en grundfortælling om de her paranoide sølvpapirshatte, som jeg synes har kendetegnet mediernes tilgang. Men hvis man puffer dem ud på fløjene, forstår man ikke, at det udtrykker et bredere samfundsfænomen. Man misser, at utryghed og mistillid kan befinde sig lige så godt i en mainstream.”

Han fortæller, hvordan studier af HPV-vaccinen viser, at skeptikere, der bliver bombarderet med videnskabelige argumenter, reagerer nærmest modsat – de bliver endnu mere skeptiske.

”Måske skal vi anlægge en mere inkluderende tilgang. Det betyder ikke, at man skal sige: ’Jeg tror på dig.’ Men det betyder, at man skal sige: ’Jeg hører, hvad du siger, og jeg vil gerne tale med dig om det.’ Konspirationsteorier kan indeholde en legitim magtkritik. Afviser man den, kommer kritikken ikke til orde, og så bidrager man yderligere til polarisering,” siger Kasper Grotle Rasmussen.

”5G-våbenet”

Magtkritikken samler sig på kryds og tværs af mærkesager. For Flemming Blicher, en anden fremtrædende person i JFK, var det modstanden mod det nye 5G-mobilnetværk, der tændte ilden. På gåturen til Serum Instituttet fortæller han om sin baggrund som svagstrømsingeniør og ansat i tele-industrien, hvor han blev opmærksom på det, han oplevede som systematisk negligering af de sundhedsmæssige problemer ved elektromagnetiske bølger og 5G i særdeleshed. Ifølge ham findes der tusindvis af videnskabelige artikler og rapporter, der bekræfter sundhedsrisikoen, men WHO lukker øjnene på grund af en magtfuld industrilobby.

Flemming Blicher kritiserer også mediernes 5G-dækning for konsekvent at bruge de samme ikke-uvildige kilder.

Men det er ikke sundhedsaspektet af 5G, der er Flemming Blichers største bekymring ved 5G. Det er det, han kalder ”friheds-aspektet”. Han fortæller, at senderne i 5G-masterne er så kraftige, at de er i stand til at skabe områder med så stærk elektromagnetisk spænding, at det kan påføre mennesker ubehag og skader. Lidt som en mikrobølgeovn i det fri. En funktion, der eksempelvis ville kunne bruges til at opløse demonstrationer – såkaldt ”crowd control”.

”Hvorfor tror du, at det er forsvarsministeren, der er regeringens talsperson omkring 5G?” spørger han retorisk og henviser til, at man i 5G-kritiske kredse taler om ”5G-våbenet”.

Træt af ukritisk journalistik

Et eksempel på en alternativ journalistisk dækning af 5G er nyhedsbloggen ’Tabt Tråd’, der skrives af journalisten David Wedege. Wedege er uddannet på DMJX og har blandt andet arbejdet for DR Nordjylland.

”Jeg var træt af den journalistik, der blev lavet. Den var ukritisk og forfejlet, i værste fald noget opdigtet vås. For eksempel har vi medier som Information og Zetland, der skriver, at 5G ikke er farligt. Men det er en helt researchfri påstand,” siger han.

Han vil ikke gøre sig til talsmand for, at 5G er farligt. Hans tese er, at der mangler videnskabelig evidens for at sige, at det er ufarligt, tværtimod viser forskningen reelle faresignaler.

Selv tager David Wedege afstand til – og har skrevet kritisk om – den mere konspirationsteoretisk funderede 5G-modstand. Hans site er tilmeldt Pressenævnet, hans historier handler ofte om forskningsresultater og juridiske afgørelser, og han oplever, at udenlandske forskere linker til hans artikler. Alligevel er hans journalistik kontroversiel. Det mærkede han eksempelvis, da han skrev en artikel i POV International, der efterfølgende skabte stor ballade i kommentarfeltet.

Hvorfor er 5G-kritisk journalistik kontroversiel?

”Fordi befolkningen er overbevist om, at sikkerheden er forankret i et solidt videnskabeligt grundlag. Men den sikkerhed, der er etableret, er akut-sikkerheden – ligesom brandmanden, der er beskyttet mod røgforgiftning, men vi ved ikke, om han får kræft på langt sigt. Og der er så stor en drift imod den her teknologiske udvikling og trådløse udrulning fra politisk hold, blandt forbrugerne og i hele erhvervslivet.”

”Der er sket et skred i journalistisk adfærd. Der skal ikke så meget til, før man bliver betragtet som taktløs. Journalister går meget op i, hvad der er comme il faut.”

David Wedege, journalist

Den slags plejer vel ikke at afholde kritiske journalister?

”Men der er sket et skred i journalistisk adfærd. Der skal ikke så meget til, før man bliver betragtet som taktløs. Journalister går meget op i, hvad der er comme il faut. Jeg mener, at pluralismen i journalistikken er blevet afløst af kooperatisme,” siger David Wedege.

Cherrypicking

Laurids Hovgaard dækker 5G-stoffet for Ingeniøren, og han følger ’Tabt Tråd’, som han dog mest betragter som et aktivistisk partsindlæg.

”Det ender ofte med cherrypicking, hvor enkeltstående rapporter og artikler bliver fremhævet som dokumentation for, at 5G-netværk skal have en sundhedsskadelig effekt. Og når myndighederne så ikke direkte vil eller kan moddokumentere påstandene, bliver det fremhævet som et selvstændigt bevis for, at der er noget om sagen,” siger han.

Ingeniøren har en særlig sektion på deres site med 5G-artikler. De fleste handler dog om forsinkelser og tekniske forhold omkring udrulningen. Enkelte artikler fortæller, at strålingsniveauet er på den rigtige side af grænseværdierne.

Redaktionschef Henning Mølsted forsikrer dog om, at Ingeniøren har et kritisk blik på sagen.

”Vi er jo et meget kritisk medie – kritiske over for kemi, over for software, byggeri, og vi er selvfølgelig også kritiske over for tele-udvikling. Vores dækning går på to ben: Dels hvordan vi implementerer 5G, og hvordan det kan bruges, dels om der er sundhedsmæssige problemer. Det dækker vi, når der kommer peer reviewed forskning på området,” fortæller han.

↑ Henning Mølsted, Ingeniøren. Foto: Thomas Nielsen.

 

Og netop manglen på tungtvejende forskningsresultater er grunden til, at sundhedsaspektet ikke har fyldt så meget på Ingeniøren.

”Der foreligger – som Kræftens Bekæmpelse også siger – ikke noget, der siger, at der er et problem. Men der mangler viden. Så langt vil jeg give skeptikerne ret. Nu er vi ikke kommet særlig langt i forhold til udrulningen, men når vi begynder at se noget mere aktivitet, så er der en god idé i at få stillet de spørgsmål.”

Dårlig samvittighed over corona-dækning

Selv om Henning Mølsted ikke mener, der er noget at komme efter i 5G-dækningen, har han dog dårlig samvittighed i forhold til Ingeniørens corona-dækning.

”Der må jeg retrospektivt sige, at vi svigtede lidt i forhold til evidensen for nedlukningen af landet. På Ingeniøren har vi en særopgave i at spørge: Hvad er politik, og hvad er der faglig evidens for? Det synes jeg ikke, vi var gode nok til.”

Hvorfor ikke?

”Det spørgsmål har jeg stillet mig mange gange. Måske var vi også lidt paralyserede og bekymrede over situationen. Men det har været en lærestreg for livet.”

Tror du, manglende kritisk journalistik har været med til at skabe grobund for, at mange i dag sidder med en grundlæggende skepsis over for regering og sundhedsmyndigheder?

”Det er jo svært at afvise.”

Ingeniøren får – til Hennings Mølsteds overraskelse – så godt som aldrig henvendelser fra 5G-kritiske grupper. Men skulle de have lyst til at debattere deres synspunkter, er de velkomne.

”Noget af den skepsis er jo det samme, som i gamle dage drev miljøbevægelsen frem. Engang troede alle, at insektmidlet DDT var fantastisk. Nu er det forbudt.”

Hennings Mølsted, redaktionschef, Ingeniøren

”Du kan sammenligne det med klimaskeptikere. Vi tier ikke klimaskeptikerne ihjel, de er i vores debat dagligt. Vaccine-skeptikere er der også. Det må vores læsere også forholde sig til. Jeg tror simpelthen ikke på den model, hvor man udelukker folk fra en debat. Så hellere have debatten hos os, hvor de kan få nogle faglige svar.”

Han er enig med Kasper Grotle Rasmussen i, at man kan lære noget, selv af yderliggående systemkritik.

”Noget af den skepsis er jo det samme, som i gamle dage drev miljøbevægelsen frem. Engang troede alle, at insektmidlet DDT var fantastisk. Nu er det forbudt.”

Samfundsskepsis importeret fra USA

46 procent af danskerne har generelt tillid til nyhedsmedier – et fald på 11 procentpoint fra året før, viser en ny rapport om danskernes brug af nyhedsmedier.

Søren Schultz Jørgensen har et bud på, hvor den eksploderende skepsis kommer fra: USA. Og det er medierne selv, der har bragt den til os.

”I fire-fem år har medierne været enormt fokuserede på de begreber og verdensforståelser, der præger mediebilledet i USA – i en grad, der gør, at vi er begyndt at bruge dem på os selv. Så al den mistillid, splittelse og vrede, der er gået amok i USA, bliver vi også ramt af om end i mildere form,” siger han.

Han giver som eksempel, hvordan han oplever, at hans egne børn henter argumenterne uden for den journalistiske offentlighed og har en langt større grad af skepsis over for politiske intentioner.

I den milde form kommer vores skepsis til udtryk som mistillid til staten og autoriteter. Men er man hårdere ramt, begynder konspirationsteorierne at blomstre.

”Sociale medier bliver som en opslagstavle for skepsis om forskellige ting, der ikke nødvendigvis hænger sammen. Det næste er, at man begynder at forbinde punkterne. Man agerer som en kriminalefterforsker og begynder at bygge nye verdensbilleder.”

”En lille del af befolkningen kan ikke vindes tilbage. Men skal vi opretholde den store samtale for flertallet på 80-85 procent, så er nøgleordet transparens i journalistikken.”

Søren Schultz Jørgensen, selvstændig medieforsker

Søren Schultz Jørgensen har to konkrete råd til medierne. Det ene er simpelthen at skrue ned for det USA-fokus, der gør, at vi også importerer deres verdensopfattelse. Det andet er en gammel kending: Fokus på faktatjek og transparens.

”En lille del af befolkningen kan ikke vindes tilbage. Men skal vi opretholde den store samtale for flertallet på 80-85 procent, så er nøgleordet transparens i journalistikken. Noget så simpelt som en faktaboks om kilder og metode bag artiklen. Hvis striden går på, hvad man kan stole på, så må vi vise, hvad der ligger bag vores historier.”

Ulydighed

Dagens aktion er ved at være forbi for JFK, og kaffen tages på Cafe Les Voyageurs, tæt på Sundhedsministeriet, som er sidste stop.

↑ Det er helt skørt, signalerer JFK-formand Mads Palsvig i en demonstration mod corona- restriktionerne. Partiet fastslår i sit partiprogram, at ”danske medier fylder den danske befolkning med løgn”. Foto: Nils Meilvang/ Ritzau Scanpix.

 

”I skal bære mundbind herinde,” siger den unge servitrice.

Mads Palsvig har iført sig en ’Make America Great Again’-kasket, men intet mundbind.

”Det kan vi desværre ikke,” siger han og henviser til undtagelsen for folk med fysiske og mentale svækkelser.

”OK …,” siger servitricen og ser rådvild ud, inden en anden ansat kommer til og får forhandlet, at JFK-flokken får deres servering ved bordene uden for caféen. Vejret er heldigvis godt.

”De har været her før,” siger hun lavmælt til sin unge kollega, der ånder lettet op og går i gang med at skumme mælken.