search

Sundhedsministeriet har forringet mediernes mulighed for at dække coronakrisen

”En klar forringelse af mediernes mulighed for at dække coronakrisen,” siger ekspert, efter at Sundheds- og Ældreministeriet har indskrænket mediers adgang til dokumenter om corona. Ministeriet har ikke svaret på kritikken

Midt i sommervarmen har Sundheds- og Ældreministeriet med et snuptag gjort det langt sværere for danske medier at afdække, hvad der foregår bag kulisserne hos de danske myndigheder i forhold til coronakrisen.

Det afslører et notat, som indtil videre er gået under radaren i offentligheden. Men journalist på Ingeniøren Andreas Lindqvist kom i besiddelse af det efter adskillige aktindsigts-anmodninger.

”Sundhedsministeriet har som følge af Sundheds- og Ældreministeriets notat af 2. juli 2020 foretaget en praksisændring den 3. juli 2020, som indebærer, at følgende oplysninger ikke længere anses for at være omfattet af miljøoplysningslovens anvendelsesområde …” lyder det knastørt i et dokument, men konsekvensen er alarmerende:

”Det betyder en klar forringelse af mediernes mulighed for at dække coronakrisen.”

Sådan siger mediejurist og forskningschef emeritus ved DMJX Oluf Jørgensen.

Den snørklede sætning dækker nemlig over, at Sundheds- og Ældreministeriet fremover behandler anmodninger om aktindsigt om coronavirus efter offentlighedsloven i stedet for som tidligere efter miljøoplysningsloven.

”Det er en væsentlig afgørelse, for der er klart bedre mulighed for aktindsigt efter miljøoplysningsloven end efter offentlighedsloven,” siger Oluf Jørgensen.

Han nævner som eksempel, at offentlighedsloven modsat miljøoplysningsloven giver mulighed for at undtage dokumenter fra aktindsigt med henvisning til den omstridte ’ministerbetjeningsregel’, den regel, som giver mulighed for at undtage dokumenter fra aktindsigt, hvis de udveksles som en del af ministerbetjening.

Netop det har Andreas Lindqvist oplevet i sit job som journalist på Ingeniøren.

Aktindsigt om masker

Andreas Lindqvist har skrevet om ansigtsmasker og maskepåbud, lige så længe som vi andre har kendt til sygdommen ’corona’.

Andreas Lindqvist, journalist på Ingeniøren. Foto: Privat

På et tidspunkt blev det påfaldende, hvor udbredt maskepåbud var i andre lande, mens Danmark stadig ikke havde et påbud. Derfor ville Andreas Lindqvist undersøge, hvordan de tre myndigheder på området, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, hver især stillede sig i spørgsmålet.

21. juli søgte han aktindsigt i deres korrespondance om emnet.

”Jeg ville gerne finde ud af, hvad snakker de tre om? Og hvem skubber til hvem i forhold til at få masker eller ikke få masker?” fortæller Andreas Lindqvist.

Da han efter mere end fem uger fik svar på aktindsigten den 27. august, var en stor del af sagens dokumenter undtaget fra aktindsigt med henvisning til ministerbetjeningsreglen.

Den begrundelse undrede Andreas Lindqvist, for tidligere har anmodninger om aktindsigt om coronakrisen været behandlet efter miljøoplysningsloven. Altså den lov, hvor myndighederne ikke kunne undtage dokumenter fra aktindsigt med henvisning til ministerbetjeningsreglen.

Via en ny aktindsigt i Sundheds- og Ældreministeriet fik han opklaret, hvad der var sket. Her omtaler Sundheds- og Ældreministeriet et notat fra 2. juli fra ministeriet til Statens Serum Institut om aktindsigter vedrørende Covid-19.

”Notatet konkluderer, at oplysninger om smitte med ny coronavirussygdom ikke længere anses for at være omfattet af miljøoplysningsbegrebet i miljøoplysningsloven,” står der i svaret til Andreas Lindqvist.

Videre skriver Sundheds- og Ældreministeriet, at de har foretaget en ’praksisændring’ fra 3. juli, så en lang række oplysninger ikke længere skal behandles efter miljøoplysningsloven, men derimod efter offentlighedsloven.

På listen over den slags oplysninger er ’oplysninger om retningslinjer for menneskers adfærd’.

Forskellen på MRSA og corona

Ekspert i aktindsigt Oluf Jørgensen har set svaret til Andreas Lindqvist og også det notat, som svaret henviser til.

Han undrer sig over Sundheds- og Ældreministeriets begrundelse for, at oplysninger om Covid-19 ikke længere skal være omfattet af miljøoplysningsloven. Notatet refererer blandt andet til en sag fra 2012, hvor ombudsmanden afgjorde, at oplysninger om MRSA skal behandles efter miljøoplysningsloven.

Begrundelsen var blandt andet, at MRSA kan smitte gennem luften.

”Covid-19 er jo en virus, og det er jeg ikke ekspert på, men efterhånden har vi alle læst og hørt meget om, at den også overføres gennem luften med små dråber, som kommer ud af munden på os, og at hvis vi bærer smitten, så kan vi smitte andre, der er i nærheden,” siger Oluf Jørgensen.

Sundheds- og Ældreministeriet skriver i dokumentet til Andreas Lindqvist, at

”… forskellen på MRSA og ny coronavirussygdom er den længde (i luften) hvor med smitten kan bevæge sig fra smittekilden: i en stald, hvor der er konstateret MRSA‐positive dyr, vil MRSA kunne findes overalt i luften. I en minkstald, hvor der er konstateret ny coronavirussygdoms‐positive dyr, vil ny coronavirussygdom kun kunne måles i luften tæt på selve dyret (kun i 1 meters afstand fra dyrene).”

Og senere:

”På baggrund af ovenfornævnte er det Sundheds‐ og Ældreministeriets vurdering, at der for så vidt angår smitte med ny coronavirussygdom ikke er den fornødne relation mellem menneskets sundhedstilstand og tilstanden i miljøelementet (luften), og at oplysninger om smitte med ny coronavirussygdom således ikke er omfattet af miljøoplysningsbegrebet.”

En begrundelse, som Oluf Jørgensen mener rimer dårligt på de nye, skrappere tiltag mod corona, hvor myndighederne blandt andet har indskærpet, at der skal være mindst en meters afstand mellem gæster til fester, og to meter, hvis man synger eller holder taler.

”Det virker lidt, som om man argumenterer, som man synes det passer i den konkrete sammenhæng,” siger han.

Holder liv i konspirationsteorier

Ifølge Andreas Lindqvist fik han med sin aktindsigt 27. august kun indsigt i mindstedelen af de dokumenter, som findes om myndighedernes korrespondance om masker og mundbind.

”Så jeg har ikke været i stand til at skrive den artikel, jeg egentlig havde håbet, om, hvordan beslutningerne om masker og mundbind har udspillet sig bag kulisserne i Danmark,” siger han.

Han ærgrer sig over Sundheds- og Ældreministeriets beslutning og mener, den bidrager til at så tvivl om effekten af masker.

”Diverse konspirationsteorier lever i bedste velgående på sociale medier. Hvis man havde en lidt større viden om den diskussion, der er foregået bag kulisserne, kunne det måske give indblik i, at det rent faktisk er vidensbaseret, at myndighederne har flyttet sig fra en anbefaling til en anden,” siger han.

Oluf Jørgensen er enig i, at den indskrænkede adgang til aktindsigt giver en dårligere dækning af coronakrisen.

”Netop i en krisesituation er der behov for åbenhed for at undgå misinformation, for eksempel konspirationsteorier på sociale medier. Det er med at holde den slags nede, og det gør man med autentisk information fra myndigheder og fra uafhængige eksperter. Der er aktindsigt et glimrende redskab,” siger Oluf Jørgensen.

Andreas Lindqvist har klaget over afgørelsen på sin aktindsigt-anmodning og er klar til at tage sagen til ombudsmanden.

Journalisten har siden tirsdag eftermiddag forsøgt at få svar fra Sundheds- og Ældreministeriet på kritikken. Ministeriet er endnu ikke vendt tilbage med svar.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen