
Region Hovedstaden og Region Sjælland har afvist en aktindsigt med centrale coronaoplysninger, som Ingeniøren har bedt om. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hvor mange coronasmittede kan sundhedssystemet i Danmark klare?
Det vil mediet Ingeniøren gerne have svar på fra regionerne. Herunder vil Ingeniøren gerne vide, om sundhedsmyndighederne vurderer, at der mangler sengepladser, intensivpladser, respiratorer eller andet udstyr i takt med, at coronavirusset spreder sig i Danmark.
Derfor har mediet søgt aktindsigt i netop det hos landets fem regioner.
Sådan lød Ingeniørens anmodning om aktindsigt
”Jeg vil gerne bede jer fremsende det overblik over kapacitet og mulige kapacitetsmangler, som I har indrapporteret til Sundhedsstyrelsen vedr. håndtering af COVID-19-udbrud/epidemi. Sengepladser, intensivpladser, respiratorer og udstyr. Jeg antager, at der er andre kapacitetsmangler end de åbenlyse, som også bedes inkluderet.
Jeres orientering(er) må være omfattet af aktindsigt, hvormed de umiddelbart bør kunne udleveres med udgangspunkt i aktualitet og den usædvanlige situation.
Jeg hjælper meget gerne med afgrænsning telefonisk.”
Men både Region Hovedstaden og Region Sjælland har afvist aktindsigten fra Ingeniøren – selv om regionerne har udarbejdet tallene og har sendt dem til Sundhedsstyrelsen.
Det vækker kritik fra chefredaktør på Ingeniøren Trine Reitz Bjerregaard.
”Jeg er med på, at der skal være en vis arbejdsro ude hos myndighederne. Men de må ikke lukke sig komplet om sig selv,” siger chefredaktøren.
Synes du, jeres aktindsigtsanmodning er rimelig i den situation, vi står i lige nu?
”Ja, det synes jeg. Vi skal oplyse samfundet om, hvordan vi er rustet på hospitalerne til at håndtere en situation, som regeringen har meldt ud, at der er risiko for, vi ikke kan håndtere,” siger hun.
”Især i en situation, hvor regeringen klart har sagt, at den tager politiske beslutninger, der ikke nødvendigvis er sundhedsfagligt baserede. Det kræver ekstra åbenhed. Det fulde billede skal frem.”
Chefredaktør: ”Det kan godt være, det skaber frygt”
Region Sjælland og Region Hovedstaden begrunder afslaget med henvisning til ”væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdenes særlige karakter er påkrævet”.
Region Sjælland skriver videre, at der ”i forbindelse med den nationale og regionale håndtering af COVID-19-udbruddet er tale om en ekstraordinær situation, hvor væsentlige hensyn og tungtvejende beskyttelsesinteresser gør sig gældende i forbindelse med, at regionen kan kommunikere uden offentlighed med Sundhedsstyrelsen”.
Paragraffen, regionerne henviser til
Region Hovedstaden og Region Sjælland afviser begge at give Ingeniøren aktindsigt med henvisning til paragraf 33 stk. 5 i offentlighedsloven. Denne lyder:
Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:
5) Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Men chefredaktøren på Ingeniøren mener, at afvisningen netop er i strid med offentlighedens interesser.
”Ja, det synes jeg, det er. Hvis de skulle lave en helt masse nyt arbejde for at svare på vores anmodning, kunne jeg forstå det. Men vi beder kun om noget, de allerede har sendt til Sundhedsstyrelsen,” siger Trine Reitz Bjerregaard.
”Det er vigtigt, fordi der ikke må opstå rygter om, at situationen er værre, end den er. Og befolkningen må heller ikke få skudt blår i øjnene, så vi tror, det ser bedre ud. Vi skal kunne forholde os til, hvad virkeligheden konkret er.”
Hvis nu I begynder at skrive om flaskehalse og manglende respiratorer eller sengepladser, er I så ikke bare med til at skabe unødig frygt i befolkningen?
”Det kan godt være, det skaber frygt. Men så er det ikke unødig frygt, hvis virkeligheden er sådan. Så kunne det måske endda skabe en større forståelse for, hvorfor vi ikke skal rende rundt og smitte hinanden.”
Ingeniøren har klaget over begge afvisninger.
Jurister: Afvisningen er ikke god nok
Ifølge mediejurist Vibeke Borberg er coronavirusset en situation, hvor der potentielt kan være oplysninger, som myndighederne kan fritage fra aktindsigt med henvisning til offentlighedens interesser.
”Det kan ikke udelukkes, at bestemmelsen (paragraffen om hensynet til offentlighedens interesser, regionerne henviser til, red.) faktisk kan anvendes til at begrænse retten til aktindsigt i de oplysninger, der er søgt aktindsigt i – en samfundskrise som f.eks. Coronakrisen vil udvide mulighederne for anvendelse af bestemmelsen,” skriver Vibeke Borberg i en mail til Journalisten.
Men Vibeke Borberg kritiserer alligevel regionernes afvisning. De har nemlig ikke givet en ordentlig begrundelse for, at der er væsentlige hensyn til offentligheden, der bør føre til undtagelse af aktindsigt, mener hun.
”Det er således ikke muligt at se, om der er foretaget et konkret skøn over, hvorvidt retten til aktindsigt i de pågældende dokumenter eller oplysninger bør vige for væsentlige hensyn til offentlige interesser,” skriver hun.
”Da det er et krav, at der foretages et sådan konkret skøn, og at begrundelsen for afslaget henviser til resultatet af den konkrete skønsudøvelse, lever afslaget ikke op til kravene i offentlighedsloven.”
Mediejurist Oluf Jørgensen har sagt til Ingeniøren, at han finder begrundelsen fra Region Sjælland problematisk og i strid med offentlighedsloven.
”Jeg mener ikke, det afslag kan gives. Et af offentlighedslovens udtrykkelige formål er at skabe og styrke tilliden til den offentlige forvaltning, og det gør Region Sjælland ikke. Tværtimod. Et sådan afslag er egnet til at skabe mistro til forvaltningen,” siger Oluf Jørgensen til mediet.
Poul Madsen: Tilsidesætter hensynet til befolkningen
På Ekstra Bladet bakker ansv. chefredaktør Poul Madsen Ingeniøren op i, at afvisningen er problematisk.
”Jeg synes, det er helt galt,” siger han.
”Den eneste måde, man kan forklare befolkningen, hvorfor vi tager så dramatiske skridt, er at spille ærligt ud med tallene bag. I denne situation er regeringen nødt til at legitimere alle beslutninger, og holder de noget hemmeligt, opstår der mistro.”
Ekstra Bladets chefredaktør advarer andre myndigheder mod at følge i fodsporene på Region Sjælland og Region Hovedstaden.
”Hvis vi fortsætter ad denne vej, så vil mistroen til, at tiltagene er nødvendige, gro. Det er dårligt af hensyn til demokratiet. Vi er på vej ud over en afgrund, hvis ikke vi giver befolkningen indsigt i, hvorfor vi ændrer ting så dramatisk.”
Men Poul Madsen, i så alvorlig en situation, som vi står i – skal medierne så ikke bare stikke piben ind og vente med at være bagkloge, til myndighederne har håndteret situationen?
”Nej, det synes jeg ikke. Jeg tror heller ikke, hvis folk tænker sig om en ekstra gang, at de ville ønske det. Så tilsidesætter vi kontrollen med, hvordan magten udøves. Opgiver vi rollen som vagthund i en krisesituation, sætter vi demokratiet ud af kraft,” siger Poul Madsen.
Det er Trine Reitz Bjerregaard helt enig i.
”Når regeringen tager så drastiske skridt, der piller ved vores frihedsrettigheder, så må befolkningen omvendt have krav på at få det fulde billede frem. Her har vi som medie en vigtig rolle, som myndighederne skal lade os udfylde.”
I en skriftlig kommentar til Journalisten skriver pressechef i Region Sjælland Claus Clausen:
”Region Sjælland har svaret Ingeniøren på anmodningen om aktindsigt og har derefter modtaget en klage. Regionen vil behandle klagen efter de gældende regler og har for nuværende ikke yderligere at tilføje.”
Fra Region Hovedstaden lyder det i en mail fra en pressemedarbejder til Journalisten, at, ”vi henviser til vores svar på anmodningen om aktindsigt og afventer Ankestyrelsens afgørelse”.
Ingeniøren har i skrivende stund ikke fået svar på sine anmodninger om aktindsigt fra Region Nordjylland, Region Midtjylland eller Region Syddanmark.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ovennævnte begrunder absolut ikke, de foranstaltninger og den hastelovgivning, regeringen har gennemført!
Danmark er ikke i krig!