Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens sygemelding er kommet under kritisk mediebevågenhed, imens hun er sygemeldt. Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
”Borgmester sygemeldt med fuld løn på fjerde måned.”
Sådan lyder en historie, Ritzau på baggrund af en aktindsigt har skrevet om Københavns teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), der lige nu er sygemeldt.
I artiklen påpeger kommunalforsker Roger Buch, at borgmesterens sygemelding, hvor hun ikke skal vise dokumentation eller redegøre for, hvornår hun er tilbage, er milevidt fra de krav, der er til sygemeldte lønmodtagere, hvis de er væk fra arbejde i fire måneder.
Artiklen har affødt kritik af borgmesteren fra blandt andet Socialdemokratiet i Københavns Kommune og stor debat om, hvilke krav der skal være til at dokumentere en længere sygemelding som folkevalgt, og hvad forskellen er på en sygemelding som almindelig lønmodtager og folkevalgt.
Men er det overhovedet fair, at Ritzau skriver kritiske historier om borgmesteren, mens hun er sygemeldt?
”Hun sagde selv, da hun blev sygemeldt, at hun af professionelle var blevet opfordret til at trække stikket i en kortere periode. Det er fire måneder siden. Det er i den grad relevant at finde ud af, hvad der sker i den sag,” siger Søren Funch, nyhedschef på Ritzau.
Har I overvejet, om I skulle vente med at dække det, til hun var raskmeldt igen?
”Nej. Vi synes efter fire måneder, at det ikke længere harmonerede med en kortere periode,” siger Søren Funch.
Vil ikke oplyse pressen om detaljer om sygemeldingen
Ninna Hedeager Olsen er blevet sygemeldt, efter at en mand angiveligt har voldtaget en kvinde til en fest hos Ninna Hedeager Olsen. Ninna Hedeager Olsen har også afgivet en vidneforklaring, hvor hun har fortalt, at hun selv den samme aften er blevet forulempet af manden. Den anklagede har selv meldt sig til politiet i sagen.
Ninna Hedeager Olsen har meddelt, at hun vil vende tilbage fra sin sygemelding midt i september, når retssagen om den påståede voldtægt er overstået. Den er berammet til at vare én dag den 28. august.
Til Information siger bestyrelsesmedlem i Enhedslisten Maria José Nielsen, der udtaler sig for partiet i sagen, at Ninna Hedeager Olsen af Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet er blevet vejledt til at vente med at raskmelde sig til efter retssagen.
Det forklarer Maria José Nielsen også til Journalisten. Hun fortæller også, at Ninna Hedeager Olsen går til psykolog, men Maria José Nielsen understreger, at hun ikke vil komme nærmere ind på, hvilke eftervirkninger og symptomer Ninna Hedeager Olsen har som reaktion på sagen.
”Det er en privat sag. Jeg har ikke tænkt mig at oplyse pressen om, hvad man fejler, eller hvilke symptomer man har, når man er syg. Det kan jeg heller ikke forstå, Ninna skulle gøre. Det er et forhold mellem arbejdsgiveren i forvaltningen og Ninna. Og den har ikke bedt om dokumentationen,” siger hun og tilføjer, at hvis forvaltningen i kommunen bad om dokumentationen, ville Ninna Hedeager Olsen udlevere den.
Enhedslisten synes, dækningen er unuanceret
Maria José Nielsen forklarer, at det hænger sammen med Enhedslistens generelle politik for området, at Enhedslisten ikke mener, Ninna Hedeager Olsen skal lægge dokumentation frem offentligt for sin sygemelding.
”Vi mener, at syge ikke skal køres igennem alle mulige krav om dokumentation. Syge skal have mulighed for at komme sig og gennemgå behandling uden at blive mistænkeliggjort og uden at blive ramt af unødige bureaukratiske dokumentationskrav,” siger hun.
Hun anerkender samtidig, at Ritzaus historie er relevant.
”Vi er imod, at der skal være særlige privilegier til politikere, og de skal have mulighed for at stille de spørgsmål. Men det skal være klart, at det er på den baggrund, at der sidder en kvinde i et job, som har været udsat for en forfærdelig og traumatiserende oplevelse,” siger bestyrelsesmedlemmet.
Hun kritiserer dog Ritzau for ikke at have været nuanceret og grundig nok i forsøget på af andre veje at afdække, om sygemeldingen er rimelig.
”Jeg synes, Ritzau skulle have forsøgt at få udtalelser fra eksperter i voldtægt og eftervirkninger af sager som denne, så de kunne oplyse befolkningen om, hvordan det rent faktisk kan påvirke helbredet,” siger hun.
”Når de ikke gør det, mener jeg, de mistænkeliggør, om det i virkeligheden er noget, man kan blive syg af. Derved styrker man idéen om, at overgreb ikke er så alvorlige. Jeg synes, deres dækning negligerer netop det,” siger hun.
Ved ikke nok til at inddrage ekspert i voldtægtssager
Ifølge Søren Funch ville det være svært for Ritzau på nuværende tidspunkt at foreholde sagen en ekspert i voldtægt og traumer.
”At begynde at køre eksperter på det ind i dækningen, når vi ikke rent faktisk ved, hvad der er foregået – det skal retssagen afdække – det er en meget svær øvelse,” siger Søren Funch.
Så du mener, det ville være på et faktuelt uoplyst grundlag?
”Det ville være vanskeligt for eksperten, for vi ved af gode grunde ikke, hvad der er sket. Men det vigtigste er, at vi forholder os til hendes eget udsagn om, at hun trækker stikket i en kortere periode,” siger Søren Funch.
Får det faktum, at hun går til psykolog og er blevet vejledt til at sygemelde sig af Center for Seksuelle Overgreb, dig til at overveje, om I skulle gøre noget anderledes?
”Det afgørende for os er, at hun til offentligheden har sagt, at hun af professionelle er blevet opfordret til at trække stikket i en kortere periode. Det er mere end fire måneder siden. Vi forholder os ikke til, om sygemeldingen er rimelig eller ej,” siger Søren Funch og tilføjer:
”Det er muligt, at hun har store traumer, men det ved vi ikke. Vi stillede Enhedslisten en række spørgsmål, også vedrørende hendes sygdom, men partiet ville kun svare, at de forventede, at hun ville komme tilbage på arbejde efter retssagen. Derfor synes jeg, det er rimeligt, at vi spørger til sagen,” siger Søren Funch.
Hvad er forskellen fra Henrik Sass?
Der var i foråret debat i medierne om, hvorvidt man kunne gå kritisk til en syg politiker. Da Henrik Sass Larsen officielt meldte ud, at han havde en stressdiagnose, udtalte blandt andet Poul Madsen til Politiken:
”Der er jo ingen journalister i det her land – allermindst på Ekstra Bladet – som gider at jagte en mand, som er sygemeldt.”
Poul Madsen og flere andre medier forsvarede også, at de havde dækket Henrik Sass Larsen kritisk, mens han var syg – der forelå nemlig ikke en sygemelding, og det var ifølge flere redaktører ikke pressens opgave at stille diagnoser.
Men hvad er forskellen på at dække en sygemeldt Henrik Sass Larsen og en sygemeldt Ninna Hedeager Olsen?
”I modsætning til Henrik Sass Larsen er der ikke stillet nogen diagnose. Sass kom med en diagnose, og det respekterer vi og tager hensyn til,” siger Søren Funch, der understreger, at Ritzau har spurgt Enhedslisten til Ninna Hedeager Olsens eventuelle traumer i sagen, men ikke har kunnet få svar.
”Vi kan alle blive syge og få en diagnose. Det er forfærdeligt for Henrik Sass, så vi tager det i den grad alvorligt. Men her ved vi ingenting, og derfor spørger vi til det.”
Hvorfor er diagnosen så afgørende?
”Har omverdenen ikke krav på at vide, hvornår man som folkevalgt kommer på arbejde igen? Jeg dømmer ikke. Vi skitserer via kilder, at der er en forskel på kravene til, hvad man skal dokumentere som sygemeldt,” siger Søren Funch.
”Det er da i den grad interessant, at der for politikere gælder et regelsæt, mens der andre steder på arbejdsmarkedet er et andet regelsæt.”
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er lusket, at vi ikke får en ordentlig forklaring på, hvad der egl er sket den aften/ dag, der berettiger til en voldtægtsanklage.
Man får indtryk af, at forbrydelsen har bestået i, at borgmesterens unge elsker har gjort noget med en anden dame, som har gjort hende godt gammeldags jaloux.
Og så har hun benytte lejligheden til en god lang ferie fra en afdeling, hun alligevel ikke har passet ordentlig - den har jo sejlet i årevis.
Og det virker lusket, at partiets eneste officielle kommentar er en gevaldig gang varm luft
Ellers er der vel mulighed for at tage en form for orlov i stedet for at dække sig ind under nogle sygeregler, der ikke passer til den konkrete situation.
Jeg vil ikke dømme hendes motiver, når jeg ikke kender detaljerne om hendes tilstand, men i fht emnet - som er hvorvidt pressen kan tillade sig at interessere sig for det - så er jeg ikke i tvivl. Svaret er selvfølgelig.
Det er ikke hendes egen vurdering, men den rådgivning hun har fået af Center for Seksuelle Overgreb, der gør at hun venter til efter retsagen.
Det indikerer, at det mere handler om sagen end en egentlig sygdom.
Og selvfølgelig er det rimeligt, at pressen på den baggrund stiller spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at der gælder helt andre regler for folkevalgte end de almindelige mennesker, de skal forestille at repræsentere.
Flere