Minkskandalen: Minister anklager DR for ”ulødig journalistik”

Trine Bramsen anklager DR for misvisende og ulødig journalistik. Nu vil ministeriet klage. Redaktionschef afviser, men ærgrer sig over forløbet. ”De store tabere er læserne. De er ikke blevet meget klogere”

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) kritiserer DR for ”misvisende” og ”ulødig journalistik”. Det sker på Twitter, hvor ministeren også angriber DR for at ”sprede mistillid til vores soldater”.

Hun reagerer på DR’s artikel ”Forsvaret mørklægger soldaters beføjelser i mink-skandale”, som blev bragt fredag eftermiddag.

Historien handler om, at Forsvaret ikke ville løfte sløret for, hvilke ordrer der blev givet til soldater, som deltog i aflivningen af mink. Historien er baseret på en aktindsigt, hvor soldaternes beføjelser var overstreget med sort.

DR skriver, at ”Forsvaret og Forsvarsministeriet har mørklagt den del af indsatsen over for offentligheden ved at overstrege beføjelserne til magtanvendelse”.

Men 32 minutter efter at artiklen var publiceret, modtog DR dokumenterne uden sorte streger.
”DR vidste, de ville få ikke-overstreget dokument. Og fik det!” skriver Trine Bramsen på Twitter.

DR: ”De store tabere er læserne”

Morten Tvegaard, redaktionschef for politik i DR, afviser kritikken. Men han ærgrer sig over forløbet.
”De store tabere er læserne. De er ikke blevet meget klogere af dette forløb, og dermed er det relativt ligegyldig journalistik,” siger han.

Morten Tvegaard fortæller, at forløbet startede tirsdag, da DR søgte aktindsigt i soldaternes befalinger i forbindelse med aflivningerne – det såkaldte ”Soldaternes Kort”.

”Efter at være sendt frem og tilbage mellem myndigheder i et par dage, ender det med, at vi torsdag får at vide, at vi kan få udleveret Soldaternes Kort ucensureret. Men da det kommer, er det så fyldt med sorte streger, at det er helt ubrugeligt,” siger han.

Derfor klager DR torsdag aften og beder om at få dokumenterne uden overstregning. Det bliver DR ifølge Morten Tvegaard igen stillet i udsigt.
”Dialogen fortsætter fredag. Derfor siger vi fredag morgen, at hvis ikke vi har fået en version, vi kan bruge fredag eftermiddag, så vil vi offentliggøre det, vi har.”

DR: Havde vi vidst det, havde vi ventet

Da DR ikke modtager dokumenterne uden overstregninger, vælger de at køre historien om, at Forsvaret mørklægger oplysningerne. Og 32 minutter efter lander så dokumenterne uden sorte streger.

DR laver en hurtig opfølger om beføjelserne, som nu ikke længere kan kaldes mørklagte. Den oprindelige artikel opdateres. Alligevel mener Morten Tvegaard ikke, at DR kunne have gjort det anderledes.
”Vi havde masser af kommunikation, hvor de lovede, at vi ville få det fulde billede. Men faktum er, at vi først fik det, efter at vi havde udgivet artiklen,” siger Morten Tvegaard.

Hvis I vidste, at dokumenterne ville komme lige om lidt uden sorte streger, hvorfor så ikke vente?

”Det kan man sagtens diskutere, om vi skulle have gjort. Men ministeriet havde fire dage til at udlevere dem uden at gøre det. Samtidig havde vi ingen sikkerhed for, om dokumenterne ville komme om lidt. Hvis vi havde haft det, så havde vi ventet de 32 minutter,” siger han.

Ikke journalistik, som gjorde læseren klogere

Da DR-journalisterne gennemgik Soldaternes Kort uden de sorte streger, gik det hurtigt op for dem, at der ikke var nogen stor historie i det.
”Da vi får det fulde dokument, kan vi se, at der ikke er noget særlig hemmeligt under de sorte streger. Derfor var det ikke journalistik, som gjorde læseren klogere. Men det kunne vi ikke vide, da vi lavede historien,” forklarer Morten Tvegaard.

Set i bagklogskabens klare lys, er det så en historie, der ikke burde være skrevet?

”Ja, det synes jeg godt, man kan sige. Vi lavede journalistik på det grundlag, vi havde. Men hvis jeg havde vidst, at der intet var i det dokument, så var der jo ingen grund til at lave historien,” siger Morten Tvegaard.

Han peger på, at det ikke var til at vide, om der var en stor historie i soldaternes beføjelser – netop fordi DR ikke kunne se dem. For nylig var der en stor historie i politiets beføjelser, hvor politifolkene blev opfordret til at true minkavlere med, at deres mink ville blive aflivet, hvis ikke avlerne selv gjorde det. Selv om der hverken var eller er lovhjemmel til det.

Klage på vej til DR

Er der noget, I burde have gjort anderledes?

”Det har jeg meget svært ved at se. Men selv om vi handlede på de oplysninger, vi havde på det givne tidspunkt, så var resultatet noget støj set fra læsernes perspektiv,” siger Morten Tvegaard.

Han undrer sig over, at ministeriet ikke udleverede dokumenterne med det samme.
”Hvis vi havde fået dokumentet fra start, havde vi ikke lavet historien. Jeg ved stadig ikke, hvad der ændrer sig fra torsdag til fredag, så vi pludselig kan få dokumentet uden overstregninger,” siger han.

Trine Bramsen ønsker ikke at stille op til interview, da Forsvarsministeriet er i gang med at lave en klage, man vil sende til DR, oplyser ministeriets presseafdeling.

Men på Twitter har hun forklaret, at ”det er standard, at oplysninger om soldaternes sikkerhed ikke udleveres. Men da DR ville bruge det til at sprede ubegrundet mistanke rettet mod Forsvaret, blev det besluttet at give oplysningerne”, skriver ministeren.

0 Kommentarer

Læs også

Podcast: Følelsesladet kommunikation styrker minkavlerne

Podcast: Følelsesladet kommunikation styrker minkavlerne

19. NOVEMBER 2020
<span class=Bag billedet: Billeder af massegrave går verden rundt">

Han tog billederne af mink-massegrave, som går verden rundt

16. NOVEMBER 2020
data_usage
chevron_left
chevron_right