Russiske journalister anholdt og truet

De seneste ugers demonstrationer i forbindelse med oppositionsleder Alexei Navalnys retssag har ført til masseanholdelser. Journalister er et mål, siger IMS

Rusland har været præget af massive demonstrationer de seneste to uger. Søndag blev over 5.000 mennesker anholdt, og ifølge netmediet Meduza var mindst 80 journalister.

Gulnara Akhundova, chef for Global Response hos IMS, der hjælper udsatte journalister, fortæller, at journalister har været et mål for myndighederne.

”Ved hjælp af statslig overvågning har man sikret, at de journalister, der dækkede demonstrationerne den 23. januar, fik et ”præventivt hjemmebesøg”. Så myndighederne forsøgte faktisk at true mediearbejdere, før demonstrationerne denne søndag overhovedet var startet,” siger hun.

Usikre tal

Antallet af anholdte journalister er usikkert. Nogle medier rapporterer tallet 92, og den uafhængige fagforening for journalister og mediearbejdere, JMWU, har rapporteret 104 overtrædelser af pressefriheden i Rusland under demonstrationerne.

Gulnara Akhundova siger, at disse anholdelser ikke er noget nyt i Rusland, men at de alligevel er vigtige at bemærke.

”Disse aktioner mod journalister i Rusland har sat den allerede forfærdelige pressefrihedssituation i landet i søgelyset. Men det har altid været svært, faktisk meget farligt, at være journalist i Rusland,” siger hun.

Organisationer som PEN, Journalister uden Grænser og IPI har alle været ude og fordømme anholdelserne, men har ikke nævnt noget konkret om antallet af anholdte.

0 Kommentarer

Læs også

Andrey Soshnikov: I Rusland har vi en Watergate hver uge

07. JUNI 2018
Rekordmange journalister meldes anholdt under pandemien

Rekordmange journalister meldes anholdt under pandemien

15. DECEMBER 2020

Pressefrihed er IKKE en by i Rusland

12. OKTOBER 2016
data_usage
chevron_left
chevron_right