Den russiske journalist Andrey Soshnikov tager en tår af sin te, inden han på engelsk med en umiskendelig russisk accent siger:

”Den undersøgende journalistik i Rusland blomstrer. I Rusland har vi en Watergate hver uge. Artiklerne og afsløringerne er så gode, at de kunne vinde Pulitzer-prisen. Problemet er bare, at journalistikken ingen indflydelse har. Intet sker.”

Klokken er lidt i otte en onsdag morgen i København. En halv times tid tidligere er Soshnikov kommet slingrende på en herrecykel ned ad Gammel Strand på vej mod Journalistens redaktion.

”Målet med mit besøg i København er, at jeg ikke slår mig selv ihjel på cyklen,” siger han halvt i spøg, da han parkerer den. Med sig har Soshnikov den danske filminstruktør og journalist Jakob Gottschau.

Gottschau har lavet filmen ’Løgnefabrikken’, der handler om Andrey Soshnikov og flere andre unge russiske journalisters kamp – det ord kan vi godt bruge her – mod fake news og misinformation i Rusland. Udgangspunktet for filmen er Soshnikovs undersøgelser af, hvordan en ’troldefabrik’ med base i Skt. Petersborg producerer og spreder politiske løgnehistorier via de sociale medier. Det er løgnehistorier, der blandt andet har påvirket det amerikanske præsidentvalg og russerne selv.

Vi tager fat i det sidste først.

Folk kan lide de falske historier

I filmen ser vi et opstillet videoklip, hvor falske IS-soldater er i kamp i Ukraine. Russiske journalister har vist, at videoens indhold er falsk, men alligevel blev filmklippet vist på landsdækkende russisk tv uden kommentarer til videoen.  

”Det største problem med fake news er, at folk mange gange ikke gider læse objektiv journalistik og analyser. I stedet vil de have information, der bekræfter dem i deres holdninger. Det gælder over hele verden, men specielt i Rusland kan jeg se, at alternative former for information er i høj kurs,” siger Andrey Soshnikov.

”Det er ikke svært at finde gode journalistiske kilder i Rusland – vi har for eksempel mange journalister, der tilbageviser fake news. Folk leder bare ikke, og generelt er interessen for objektiv journalistik meget lille,” siger han videre.

Den manglende lyst til objektiv journalistik handler ifølge Soshnikov om, at mange russere stræber tilbage til den sovjetiske nationsfølelse.

”Folk ønsker sig tilbage til historien om, at verden var bange for vores hær og vores sportsfolk. De falske historier løfter folks tanker om Rusland. Folket kan lide historierne, så de godtager dem.”

Den kinesiske vandhær

Andrey Soshnikov er ansat ved BBC Russia, og han var den første til at rapportere om troldefabrikken i Skt. Petersborg. Officielt står russeren Yevgeny Prigozhin bag fabrikken. Han er restauratør med tætte bånd til Kreml. Af samme grund er Prigozhin kendt under øgenavnet ’Putins kok’.

På fabrikken producerer trolde indhold til sociale medier og debatfora på internettet med alt fra de førnævnte falske IS-soldater i Ukraine til falske vidner, der beretter om et Europa martret af migration. 

Og så tilbage til troldefarmens arbejde i den store verden. Folkene bag troldefarmen arbejder på flere måder – de producerer for eksempel filmklip og historier, der til forveksling ligner journalistik, og så udgiver de sig for andre personer i online debatter. Det sidste kaldes for ’astroturfing’, hvor afsendernes rigtige agenda bliver skjult.

”Rusland er ikke det eneste land med en troldefarm. Den kinesiske version hedder ’vandhæren’, fordi den kan oversvømme internettet. Også USA har sin version kaldet ’Online Persona Management’, men jeg ikke har kendskab at det har været brugt til at blande sig i russisk politik,” siger Andrey Soshnikov.

Specielt det sidste er næsten tragikomisk. Allerede under det amerikanske præsidentvalg i 2016 kom det frem, at russerne forsøgte at påvirke valget til fordel for den nuværende præsident Donald Trump. Siden er det blevet afdækket, hvordan troldefabrikken sendte propaganda ud til omkring 126 millioner amerikanere. Afdækningen har ført til, at blandt andre Facebook er under anklage, og at Robert Mueller undersøger, om Donald Trump kendte til russernes indblanding.

”Russisk propaganda er et frit marked, hvor alle kan deltage. Du skal bare rose Putin, og så vil du blive kontaktet,” siger Andrey Soshnikov, der henviser til den franske politiker Marine Le Pen og det tyske højrefløjsparti Alternativ für Deutchland, der begge muligvis har fået økonomisk støtte fra Kreml.

Klassisk Putin-propaganda

Vladimir Putin og det officielle Rusland har aldrig indrømmet, at de har forbindelser til troldefarmen i Skt. Petersborg.

”I stedet er jeg og mine kolleger blevet udstillet som løgnere,” siger Andrey Soshnikov.

I begyndelsen af ugen ændrede det billede sig dog en anelse, da Putin på østrigsk tv kaldte troldefarmen for Prigozhins personlige projekt. Og lavede en sammenligning med den kontroversielle finansmand Georg Soros.

Dette er ifølge Andrey Soshnikov klassisk Putin-propaganda:

”Putin og hans folk sammenligner Rusland med de vestlige lande. Det kan for eksempel være ved at sige: Se på Tyskland, de har også censur på internettet. De har valgfusk i USA – vores valg er ikke perfekte, men vi snyder ikke. Vi har invaderet Ukraine, men se på USA – de har ført krig i Irak og Afghanistan, og se, hvad det har ført til. Putin finder hele tiden en sammenligning med Vesten, så han kan sige, at Rusland bare beskytter sig selv.”

”Ikke farligt at være mig”

Hvorfor tror folk på misinformationen?

”Forestil dig, at du hver eneste dag bliver fortalt, at Danmark har verdens bedste fodboldhold, og at den eneste grund til, at I ikke har vundet VM-trofæet, er, at alle andre arbejder imod. Dommerne er købte, modspillerne skader jeres spillere. Bliver du fortalt det mange gange nok, begynder du at se kampene i et andet lys. Var den kendelse rigtig? Blev han skadet med vilje? Du ender med at tro på misinformationen,” siger Andrey Soshnikov.

Og så tilføjer han:

”Journalistik handler ikke om at give folk, hvad de vil læse, høre og se. Journalistik handler om at formidle historier baseret på fakta. Hvis dit job er at give folk, hvad de vil høre, så er du ikke journalist.”

I Danmark hører vi ofte om, at det er farligt at være journalist i Rusland. Du har afdækket et potentielt sprængfarligt emne. Er dit liv i fare?

”Jeg er ingen stjerne i Rusland. Jeg er bare en BBC-journalist, der arbejder efter BBC-regler med at høre begge sider af en sag. Jeg er aldrig blevet truet eller censureret. Tidligere er journalister blevet dræbt af folk med tilknytning til Kreml, men det er ikke farligt at være mig, og de fleste undersøgende journalister vil sige det samme,” siger Andrey Soshnikov.

'Løgnefabrikken' bliver vist på DR2 i aften klokken 20.00.