»Bange? Nej. Jeg er dybt bekymret på mit korrupte lands vegne. Men om jeg kan ændre det, om den undersøgende journalistik kan ændre det …«

Den 25-årige journalist Sona Aghbalyan fra Armenien går i stå i sin talestrøm og kigger afmægtigt på væggene i Medie-innovationscenter Babelsberg ved Potsdam. Her er hun og 24 andre unge journalister fra Rusland, tidligere sovjetrepublikker samt Europa samlet til en fem dages træning i undersøgende journalistik ved den årlige "M100 Young European Journalists Workshop".

I en tid, hvor pressefriheden ifølge Reportere uden grænsers årlige World Press Freedom Index globalt er på retur, undervises de udvalgte deltagere den fri presses ideelle standarder og den undersøgende journalistiks konkrete værktøjer inden for bl.a. researchmetoder, databearbejdning, lovgrundlag og kildebeskyttelse. Bl.a. blev arbejdet bag Panama Papers dissekeret, mens folk som Paul Radu, leder af Organised Crime Corruption Reporting Project, kortlagde de grundlæggende spilleregler for undersøgende arbejde.

Ligesom armenske Sona Aghbalyan kan hendes kolleger fra det østlige EU, Rusland og Sydkaukasus beskrive rystende forhold om nepotisme og korruption, der er så omsiggribende, at de unge journalister trods deres idealisme til tider tvivler på journalistikkens potentiale i deres lande. Om utilgængelige statslige og forretningsmæssige oplysninger. Og om, hvordan det er at gå på kompromis med sine idealer i et journalistjob, som man knap nok kan leve af.

Journalisten har interviewet syv af de unge journalister. Du kan møde dem her på journalisten.dk de kommende dage i både tekst og video. Kort sagt er billedet, at jo længere man bevæger sig mod øst fra EU, desto sværere fremstår kårene for den fri journalistik.

Spektret går fra beskrivelser af en velfungerende presse i EU-landet Slovakiet over semidiktatoriske forhold i Armenien til en apatisk russisk offentlighed, der ifølge de unge har opgivet troen på pressens og parlamentarismens positive kræfter. På denne vej sukker en ung journalist fra Aserbajdsjan endda efter forhold som i Ukraine.

De unge er taknemmelige over at blive skolet i den undersøgende journalistik, der potentielt kan rykke noget i deres land. Men de er alle skeptiske over, om det kan lykkes.

En gennemgående appel lyder, at finansiel, uddannelsesmæssig og moralsk støtte fra Vesteuropa er afgørende, men også at journalistikkens fremskridt kræver konkret samarbejde med vestlige journalister i cross border projekter – ikke mindst i forhold til korruption og økonomisk kriminalitet, der oftest rækker ud over deres egne landegrænser.