search

Andrey fra Rusland: »Det helt store problem ligger i de civile russeres ligegyldighed«

VIDEO: Siden Putins tilbagevenden til Kreml i 2012 er der ifølge Reportere uden grænser ”et stadigt stigende pres på uafhængige medier”, der generelt enten er ”bragt under kontrol” eller blevet lukket

Uddannelse: Tolk fra Russian People's Friendship University samt journalist ved Russian Institute of TV and Radio-Journalism.

Job: Tidligere medarbejder ved Russia Today og Ren TV. P.t. freelancer med fokus på sociale problemer.

 

 

Hvordan er forholdene for undersøgende journalistik i Rusland?

»Korruption og trusler mod journalister er daglig kost i Rusland. Men det helt store problem ligger i mine øjne i de civile russeres ligegyldighed. De har givet op. Det er virkelig deprimerende.«

»Der har været offentliggjort meget materiale mod staten og regeringen, for eksempel har Alexey Navalny (kendt russisk politiker, aktivist og kritiker af Putin, red.) offentliggjort en masse materiale om de øverste kredse i staten. De informationer er stadig tilgængelige for offentligheden, alle kan se dem. Men befolkningen løfter ikke et øjenbryn. Selv ved store afsløringer får undersøgende journalister ingen respons fra deres publikum. Derfor er staten også blevet mere ligeglad med undersøgende og kritisk journalistik.«

Hvordan kan den undersøgende journalistik forbedres i Rusland?

»Vi bliver nødt til at udvikle nye formater, som folk faktisk ser. Vi må finde det, der gør indtryk på vores publikum. Desuden har vi især brug for erfaring og samarbejde. Den her slags workshops hjælper os videre og giver os brugbare redskaber.«

 

 

Status i Rusland

Siden Putins tilbagevenden til Kreml i 2012 er der ifølge Reportere uden grænser ”et stadigt stigende pres på uafhængige medier”, der generelt enten er ”bragt under kontrol” eller blevet lukket – denne tendens er ifølge vagthundeorganisationen løbende forstærket ”som et resultat af krisen i Ukraine, de internationale sanktioner mod Rusland samt landets økonomiske krise”.

Et aktuelt problem er en ny anti-terror-lovgivning fra juni 2016, der ”ofte bruges på en proportionsløs måde til at lukke munden på kritikere i Rusland”, som Reportere uden grænser beskriver det. I sommeren 2016 er to Krim-journalister således uden retslig afgørelse blevet ført på lister over statsskadelige ekstremister og terrorister.

Ifølge FreedomHouse, en ngo med menneskerettigheder og demokrati i fokus, kan menneskerettighedsaktivister og ngo'er generelt ryddes af vejen med ”loven om fremmede agenter”, der automatisk registrerer organisationer med udenlandsk funding som ”fremmede agenter” med dertil hørende strafferammer og muligheder for indgreb.

Den negative udvikling i den russiske pressefrihed forstærkes af, at listen over blokerede hjemmesider, der oprettedes i 2012, ifølge Reportere uden grænser bliver stadig længere, mens ”utallige brugere af sociale netværk er blevet arresteret for at like eller poste links til kommentarer, der anses for at være ekstremistiske”.

På fjernsynssiden er Dozhd TV p.t. den eneste til dels tilgængelige uafhængige nationale tv-kanal.

Ved det nylige valg til Dumaen den 19/9 lå valgdeltagelsen kun på cirka 48 procent. Dagen efter det absolutte flertal til partiet ’Forenede Rusland’ kunne russiske aviser berette om planer om et nyt ”ministerium for statssikkerhed”, der af flere internationale medier betegnes som et ”bekymrende tilbageskridt mod KGB”.

Kilder: Reporters sans frontières, FreedomHouse, Transparency International, Frankfurter Allgemeine Zeitung, The Independent

 

 

Journalisten har interviewet de unge journalister i denne serie ved "M100 Young European Journalists Workshop" i Potsdam, Tyskland.

Danske journalister kan også ansøge om at deltage i workshoppen, aldersgrænsen er 26 år.

M100 YEJ foregår årligt i ugen op til mediekonferencen "M100 Sanssouci Colloquium" i Potsdam. M100 YEJ er bl.a. finansieret af det tyske udenrigsministerium og Google.

 

 

 

Kommentarer
1
Steen Ole Rasmussen
25.10.16 07:37
Det kan diskuteres, om den
Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for godt!

På begge sider af jerntæppet identificerede man sig op til 1989 med hver sin udgave af friheden.

Her stod den perfekte grænse mellem dem og os, øst og vest, højre og venstre, den frie og diktaturets verden.

Vennerne kunne kende hinanden som fjendernes fjender, hvor fjenderne var vennernes fjende.

Således kunne venner og fjender genkende hinanden ud fra samme spejvendte orienteringsmønster på begge sider af jerntæppet.

Der var tale om en ideologisk krigs snævre realitet, der som andre mere varme krige og konflikter lukker sig om sig selv uden blik for den bredere realitet.

Så længe, at de havde hinanden på begge sider af jerntæppet, så længe kendte de virkeligt sig selv, koldkrigeren i sig selv.

Det gør de ikke længere.

Derfor er også den vindende ideologi blevet postmoderne.

USSR´s efterretningstjeneste, KGB, var med sine 450 000 medarbejdere kernen i en statsdannelse, som den sovjetiske befolkning tog symbolsk afsked med ved murens fald.

Tusindvis af demonstranter belejrede i slutningen af august 1991 KGB´s hovedkvarter i Moskvas Lubyanka og væltede granitstatuen af Dzerzhinsky, grundlæggeren af efterretningstjenesten.

Triumferende trådte demonstranterne på den faldne statue. Men KGB´s fald var kun symbolsk: KGB overlevede næsten intakt disse turbulente tider. USSR´s efterretningstjeneste skiftede navn, men fortsatte som det nye Ruslands efterretningstjeneste. Taberne i Øst overtog vestens sejrende ideologi.

Fra 1975 til starten på sin politiske karriere var Putin, den senere og nuværende russiske præsident, KGB-officer.

Vi kender alle billedet af den unge Putin i KGB-uniform.

Som præsident har han rekrutteret en stor del af sine rådgivere og fortrolige fra det tidligere KGB, Ruslands nuværende efterretningstjeneste. Det tidligere KGB er dermed en integreret del af det moderne Ruslands magtbase, en udemokratisk nationalstat der opstod på ruinerne af USSR..

Således overlevede en ideologi også de mere forpligtende former for social selvforståelse på begge sider af jerntæppet.

Noget har sejret ad helvede til på globalt plan, og det truer i kraft af den partikulære succes med at træde i stedet for livets betingelser i sin helhed; biodiversiteten forsvinder til havs, til lands og i luften sammen med den sejrende livsforms destruktion af det miljø og det klima som livet udviklede og fortsat betinges af.

På den sejrende ideologis betingelser fremstår den fortsatte udvikling som fremskridt, økonomisk vækst, social succes. Men det er den ikke kun. Det er mere ideologi.

(Det skrev jeg i 2013, før Snowden, før Ukraine og Krim, før restaureringen af noget, der mest af alt minder om den kolde krig. Den egentlige opposition til koldkrigsretorikken ligger uden for både vestlige og russiske mediers domæne. Assange, udsat for justitsmord, latterlige beskyldninger om sexovergreb fra en svensk vassal, orkestrerer kritikken fra sin belejrede position. Spam mod Clinton flyder her fra, men afsløringerne fra Snowdens side er altødelæggende for autoriteten, USA’s omdømme som vestens selvbestaltede politiofficer. Nobel, svensk institution, missede at give Snowden sin fredspris, Al Gore og Obama har fået den her fra! Bob Dylan, selvstændigt væsen, nægter at logre med halen! Journalister i alle lande, tænk dog for fanden selv. Drop konsensus. Donald Trump er en idiot, men det er jeres redaktionschef nok også. Lad vær med at falde i med den fordummende koldkrigsretorik. System i rigged. You have to fix it! Integrity, integrity, integ…..)
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen