Uddannelse: Tolk fra Russian People's Friendship University samt journalist ved Russian Institute of TV and Radio-Journalism.
Job: Tidligere medarbejder ved Russia Today og Ren TV. P.t. freelancer med fokus på sociale problemer.
Hvordan er forholdene for undersøgende journalistik i Rusland?
»Korruption og trusler mod journalister er daglig kost i Rusland. Men det helt store problem ligger i mine øjne i de civile russeres ligegyldighed. De har givet op. Det er virkelig deprimerende.«
»Der har været offentliggjort meget materiale mod staten og regeringen, for eksempel har Alexey Navalny (kendt russisk politiker, aktivist og kritiker af Putin, red.) offentliggjort en masse materiale om de øverste kredse i staten. De informationer er stadig tilgængelige for offentligheden, alle kan se dem. Men befolkningen løfter ikke et øjenbryn. Selv ved store afsløringer får undersøgende journalister ingen respons fra deres publikum. Derfor er staten også blevet mere ligeglad med undersøgende og kritisk journalistik.«
Hvordan kan den undersøgende journalistik forbedres i Rusland?
»Vi bliver nødt til at udvikle nye formater, som folk faktisk ser. Vi må finde det, der gør indtryk på vores publikum. Desuden har vi især brug for erfaring og samarbejde. Den her slags workshops hjælper os videre og giver os brugbare redskaber.«
Status i Rusland
Siden Putins tilbagevenden til Kreml i 2012 er der ifølge Reportere uden grænser ”et stadigt stigende pres på uafhængige medier”, der generelt enten er ”bragt under kontrol” eller blevet lukket – denne tendens er ifølge vagthundeorganisationen løbende forstærket ”som et resultat af krisen i Ukraine, de internationale sanktioner mod Rusland samt landets økonomiske krise”.
Et aktuelt problem er en ny anti-terror-lovgivning fra juni 2016, der ”ofte bruges på en proportionsløs måde til at lukke munden på kritikere i Rusland”, som Reportere uden grænser beskriver det. I sommeren 2016 er to Krim-journalister således uden retslig afgørelse blevet ført på lister over statsskadelige ekstremister og terrorister.
Ifølge FreedomHouse, en ngo med menneskerettigheder og demokrati i fokus, kan menneskerettighedsaktivister og ngo'er generelt ryddes af vejen med ”loven om fremmede agenter”, der automatisk registrerer organisationer med udenlandsk funding som ”fremmede agenter” med dertil hørende strafferammer og muligheder for indgreb.
Den negative udvikling i den russiske pressefrihed forstærkes af, at listen over blokerede hjemmesider, der oprettedes i 2012, ifølge Reportere uden grænser bliver stadig længere, mens ”utallige brugere af sociale netværk er blevet arresteret for at like eller poste links til kommentarer, der anses for at være ekstremistiske”.
På fjernsynssiden er Dozhd TV p.t. den eneste til dels tilgængelige uafhængige nationale tv-kanal.
Ved det nylige valg til Dumaen den 19/9 lå valgdeltagelsen kun på cirka 48 procent. Dagen efter det absolutte flertal til partiet ’Forenede Rusland’ kunne russiske aviser berette om planer om et nyt ”ministerium for statssikkerhed”, der af flere internationale medier betegnes som et ”bekymrende tilbageskridt mod KGB”.
Kilder: Reporters sans frontières, FreedomHouse, Transparency International, Frankfurter Allgemeine Zeitung, The Independent
Journalisten har interviewet de unge journalister i denne serie ved "M100 Young European Journalists Workshop" i Potsdam, Tyskland.
Danske journalister kan også ansøge om at deltage i workshoppen, aldersgrænsen er 26 år.
M100 YEJ foregår årligt i ugen op til mediekonferencen "M100 Sanssouci Colloquium" i Potsdam. M100 YEJ er bl.a. finansieret af det tyske udenrigsministerium og Google.
1