Lørdag den 8. oktober blev Ungarn største regeringskritiske avis Nepszabadsag lukket. Uden varsel stod avisens journalister pludselig uden arbejde. András Desí var senior editor, deputy foreign editor og har arbejdet på avisen i mere end 26 år. Her er hans version af begivenhederne op til og efter lukningen af avisen:

Den 8. oktober

Klokken 21. Fredag forlader jeg avisen, vi er blevet færdige med lørdagsudgaven. Jeg siger farvel til mine kollegaer og tager hjem.

Den 9. oktober

Klokken 7.30. Lørdag morgen forlader jeg mit hus for at tage hen og spille tennis.

Klokken 9.30. En kollega ringer til mig. Jeg er ude at handle i et supermarked, og jeg er glad for, at jeg har indkøbsvognen at støtte mig til, for jeg bliver meget chokeret. Min kollega ringer hjemmefra. Det første, han siger er ”jeg har dårlige nyheder”. Jeg tror, nogen er død. Han fortæller, at alle medarbejdere har fået et brev fra ejerne Mediaworks om, at avisen er lukket. De kunne ikke aflevere brevet til mig, da jeg ikke var hjemme, så jeg får det først med posten fem dage senere.

Der havde ikke været nogen tegn på, at avisen ville lukke. Vi havde alle haft travlt, fordi avisen skulle flytte lokaler. Det var meningen, at vi skulle møde ind søndag og fejre de nye lokaler med pizza. For mig at se var flytningen den perfekte afledningsmanøvre, så vi ikke opdagede, at de ville lukke avisen.

Da min kollega har lagt på, ringer jeg til min kone. Derefter begynder min telefon at ringe non-stop, nyheden har hurtigt spredt sig.

Klokken 14. De redaktionelle medarbejdere samles på en cafe i Budapest. Vi har indkaldt til et hastemøde, så vi kan diskutere situationen. Vi bliver enige om at tage på arbejde dagen efter klokken 14 og forsøge at komme ind i bygningen.

Klokken 17. Der er demonstration mod regeringens lukning af avisen foran parlamentsbygningen i Budapest. Jeg er med. Jeg tror, der er 4-5.000 mennesker samlet.

Den 10. oktober

Klokken 14. Vi mødes omkring 50 journalister foran avisen og forsøger at komme ind. Dørene er låst.

Klokken 15. Vi forsøger igen at komme ind. Nu har der samlet sig en demonstration foran bygningen, der er måske 2-300 mennesker. Vi bliver enige om at komme tilbage mandag og forsøge at få adgang.

Den 11. oktober

Vi forsøger igen at få adgang til avisen mandag. Det lykkes ikke. Vi beslutter at finde et andet sted, hvor vi kan samles og holde møder.

I dag

Vi er blevet tilbudt at være i et kontorfællesskab i Budapest gratis, der har været stor solidaritet om vores situation. Vi er stadig ansat af Mediaworks, så vi må ikke producere journalistik for andre. Så nu mødes vi bare og diskuterer, hvad der sker. Vi har ikke adgang til vores arbejdscomputere, vores arbejdsmail er blokeret, og vi kan ikke komme ind på avisen. Alle artikler er taget ned fra Nepszabadsag online.

Den officielle forklaring fra avisens ledelse er, at lukningen skyldes økonomiske problemer, men det er en komplet løgn. Der har været økonomiske problemer, det er rigtigt, men hvis det er grunden til, at de lukkede avisen, så skulle de have informeret personalet først.

Vi har ingen beviser for, at det er regeringen der står bag lukningen, men den politiske kontekst er der. Vi har publiceret undersøgende journalistik om korruption og misbrug i regeringen og blandt folk tæt på premierministeren.

Jeg ser det sådan her: Den ungarske regering vil gerne kontrollere hele medielandskabet, og vores avis har forstyrret det. De kunne ikke kontrollere os. Vi har ikke bevis for, at regeringen beordrede lukningen, men når man ser på det store billede, ser det ud til, at der er politik bag.

Jeg ser det som en gidselsituation. Der har været et kup mod avisen, og vi er gidsler. Det, Erdogan gør ved journalister i Tyrkiet, det sker her i en blødere udgave. Jeg ser det her som en truende besked til alle journalister, der er kritiske overfor regeringen.

Siden lukningen har jeg givet over 30 interviews. International medieopmærksomhed er vores eneste våben i denne her kamp.

Journalisten har siden onsdag forsøgt at få svar på kritikken fra den ungarske ambassade i København.