”Vi har ikke tilbageholdt sager. Det er simpelthen ikke rigtigt. Og jeg bliver lidt pikeret over den beskyldning, for jeg tror virkelig, vi gør meget, sammenlignet på tværs af landet.”

Sådan reagerer politidirektør i Syd- og Sønderjylland, Jørgen Meyer, over beskyldningerne mod politikredsen for at tilbageholde sager over for pressen.

Gennem flere artikler har Journalisten beskrevet kritik af politiet i Nordsjællands Politi, Sydøstjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi og Syd og Sønderjyllands Politi for at være lukkede i deres kommunikation med pressen.

Konkret kritiserer chefredaktør på JydskeVestkysten Mads Sandemann Syd- og Sønderjyllands Politi for at tilbageholde sager for pressen, så de ikke kan skrive om dem.

Som eksempler nævner han to sager fra 2018: Én om en død rumæner, hvor politiet var i tvivl om, hvorvidt der var tale om en ulykke eller et drab. Og en sag om voldtægt og voldtægtsforsøg af to 14-årige piger i Esbjerg.

Syd- og Sønderjyllands Politi har svaret på kritikken ad to omgange med skriftlige svar, og Journalisten har bedt om et interview for at kunne stille opfølgende spørgsmål. Efter en uge er det lykkes at få et telefoninterview med politidirektør i Syd- og Sønderjyllands Politi Jørgen Meyer.

Han kan ikke genkende billedet af Syd- og Sønderjyllands Politi, som Mads Sandemann tegner det.

”Vi afleverer alt det, der overhovedet kan afleveres efter de almindelige regelsæt, der findes på de her områder. Så kan der være enkelte sager, hvor det tager lidt længere tid, som i de to konkrete sager.”

Konkrete grunde til at holde sagerne 

I netop de to sager havde politiet ifølge politidirektøren særlige og konkrete begrundelser for at undtage sagerne fra politiets orientering af pressen.

I tilfældet med den døde rumænske mand handlede det om hensyn til efterforskningen. Den sag hørte JydskeVestkysten ifølge chefredaktør Mads Sandemann om, fire-fem dage efter at manden blev fundet, fordi der gik rygter om sagen i det rumænske miljø i Odense.

”Jeg er helt med på, at der kan være et dilemma i forhold til, hvornår medierne ønsker, vi skal ud og fortælle historien. Men budskabet er, at så snart vi ikke har den konkrete begrundelse længere, så skal vi ud og offentliggøre sagen,” siger Jørgen Meyer.

Har I et ansvar for at fortælle om sagen, inden der når at opstå lokal sladder eller omtale på sociale medier?

”Ja, jeg er helt enig med dig, det er jo derfor, vi skal ud og fortælle om de her ting. Men hvis vi konkret kan begrunde, at det her det går bare ikke nu, så vejer det tungere.”

I tilfældet med de to 14-årige piger, som blev henholdsvis voldtaget og forsøgt voldtaget, var det ifølge politiet hensynet til ofrene, som gjorde, at politiet holdt sagerne for sig selv, indtil avisen fik nys om dem ad andre kanaler.

”Når den slags hensyn tages, er det som udgangspunkt, fordi offeret er et barn,” siger Jørgen Meyer.

Forestiller I jer, at pressen vil eksponere pigen?

”Vi forestiller os, at pressen vil fortælle om historien.”

Hvornår havde I så tænkt jer at fortælle pressen om sagen?

”Så snart vi kan gøre det.”

Skal behandle alle medier ens

I et skriftligt svar henviser Syd- og Sønderjyllands Politi til Rigspolitiets retningslinjer for ekstern kommunikation.

Der står blandt andet: ”Politiet er således meget opmærksom på at varetage den eksterne kommunikationsopgave, så offentligheden møder et åbent og transparent politi og får et dækkende og retvisende billede af den aktuelle kriminalitetssituation og politiarbejdet.”

Hvor godt, mener du, I lever op til retningslinjerne i de to sager?

”Så godt, som vi overhovedet kan komme til det. Dette er to sager med to konkrete begrundelser, og her tager det en smule længere tid. I 99,99 procent af alle vores sager, tunge sager som lette sager, er vi meget hurtigere ude og helt offensivt, af egen drift.”

Vil du sige, at de her to eksempler er fuldstændigt enestående i forhold til resten af jeres kommunikation?

”Nej, de er ikke enestående, men de er et fåtal af alle de sager, vi løbende er ude og fortælle om hver eneste dag,” siger Jørgen Meyer.

Hvorfor oplyste I ikke pressen om de to sager til baggrund – og bad dem om at holde oplysningerne?

”Jeg vil tro i sagen om rumæneren, hvor det efterforskningsmæssige var grund til at holde på sagen, der har man nok tænkt, at hvis vi begynder at åbne op, så sker der ting i sagen, som vil forhindre, at vi kan få et resultat ret hurtigt.”

Hvad så med den anden sag, hvor det gjaldt hensynet til ofrene. Kunne du forestille dig, at man i sådan en sag orienterede pressen til baggrund?

”Det kunne jeg sådan set godt, og vi har gjort det i andre sammenhænge før, men der er bare nogle konfliktende hensyn. JydskeVestkysten er ét medie, og der er en stribe andre medier, som vi er på større afstand af. Og vi skal behandle alle medierne ens, så mere konkrete aftaler som dette, tror jeg, det er svært at håndtere i dag. Så jeg tror simpelthen ikke, det er til at komme igennem med det.”

Holder møde med chefredaktøren

Derudover beklager politidirektøren, at det har taget lang tid at give et mundtligt interview om kritikken.

I dag er det en uge siden, jeg bad om et interview til at stille mine opfølgende spørgsmål på de skriftlige svar fra jer. Hvorfor er der gået en hel uge?

”Jeg ved det ikke. Det er lidt irriterende. Normalt når vi laver skriftlige svar, så vil der altid stå en person bagefter, som man kan rette henvendelse til, og det skal der være.”

”I forhold til mig selv, der er der lidt en besværlig hverdag, men det er nu lige meget, en uge er for lang tid,” siger Jørgen Meyer.

Han fortæller også, at siden JydskeVestkysten har bragt sin kritik af Syd- og Sønderjyllands Politi frem i Journalisten, har politiet aftalt et møde med chefredaktør Mads Sandemann i december, hvor de kan drøfte samarbejdet.