search

Mangfoldighed: Sådan passer vi bedre på kilderne

Mere mangfoldighed i spalterne kræver, at kilderne ikke ”bagefter bliver savet i småstykker i kommentarfelterne,” siger DJ-formand. Digital rådgiver Nadia Nikolajeva giver tre råd til, hvordan medierne bedre modererer debatten

Her på Journalisten taler vi ikke nok med kvinder eller personer med etnisk minoritetsbaggrund. Det erkendte fagbladets chefredaktør, Christian Lindhardt, i mandags.

Men problemet gælder ikke kun for Journalisten. Danske medier har generelt et problem med at repræsentere befolkningens mangfoldighed, lød konklusionen i rapporten ’Dem, vi taler om’ fra 2017.

Ifølge Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, er grunden ikke blot, at journalister har en tendens til at ringe til dem, man i forvejen kender – som ofte er hyppigt citerede hvide mænd. Det handler også om et manglende ansvar for den efterfølgende debat, når folk rent faktisk har udtalt sig.

Tine Johansen kalder digital chikane et generelt problem. Både mod almindelige mennesker, der stiller op som kilder, professionelle meningsdannere og de journalister, der formidler historierne. Den online debat er ”ubarmhjertig”, men hun men fremhæver alligevel nogle grupper som mere udsatte end andre.

”For kvinder – kilder som journalister – går det ofte på køn, person og udseende i stedet for deres arbejde. Og det er det samme, personer med etnisk minoritetsbaggrund oplever. Kommentarerne går ikke på deres holdninger eller deres faglighed, men på deres baggrund.”

Formanden kan godt forstå, det er svært at få kilder til at stille sig frem, hvis de ”bagefter bliver savet i småstykker”.

”Man må tage ansvar for, hvad man udsætter kilderne for, før vi kaster dem for løverne,” siger hun.

Husk også boomers og de hvide mænd

En rapport fra Institut for Menneskerettigheder fra 2017 bakker Tine Johansen op. Her står blandt andet, at hadefulde kommentarer i den online debat er særligt rettet mod ”mennesker med etnisk oprindelse i Mellemøsten eller i Vesten uden for Danmark”. Derudover er hadefulde ytringer oftere rettet mod kvinder end mænd, lyder det.

Nadia Nikolajeva er helt enig i, at medierne skal være bedre til at passe på kilderne og styre vores kommentarfelter. Hun er digital rådgiver og stifter af netværket ”Ansvar for Feedet” – et samarbejde mellem medier og journalister, der kæmper for en god og nuanceret online-debat.

Nadia Nikolajeva synes dog, man skal passe på med at fokusere særligt på køn eller etnicitet.

”Vi skal være lige påpasselige over for alle kildegrupper,” siger hun.

”Det nytter ikke noget for medierne kun at være til stede i debatten, når artiklerne handler om kvinder eller personer med etnisk minoritetsbaggrund. Det skal også være ved boomers, hvide mænd og andre, der kan blive udsat for bashing.”

Den digitale rådgiver giver her tre gode råd til at moderere debatten:

  1. Ikke gør det til et anonymt foretagende 

”Hos nogle medier er det en sur opgave, man i mangel af bedre sætter studentermedhjælpere til. Derfor er det også ofte noget, der bliver gjort i det skjulte. Vær i stedet synlig og forklar, hvorfor en kommentar eksempelvis har været så grov, at den er blevet slettet, så retningslinjerne er tydelige.”

  1. Lav klare aftaler med kilderne

”Fortæl den person, du interviewer, at du som journalist har et ansvar for debatten, og at der eksempelvis vil være moderation i kommentarfelterne i et bestemt tidsrum, hvis det er tilfældet. Det er også en god idé at fortælle kilden, hvilken person de kan henvende sig til, hvis de selv ser noget i debatten, de oplever som grænseoverskridende.”

  1. Pas på med blot at tænke i kroner og ører

”Når jeg snakker med mediecheferne, er det ofte et ressourcespørgsmål, om de prioriterer at tage ansvar for debatten. For man kan ikke betale husleje med de publicistiske stjerner, man giver sig selv, fordi man har modereret tre gode debatter. Men i velfungerende kommentarfelter kan man som medie finde værdifuld feedback, tips fra brugerne og i de bedste tilfælde yderligere liv og nuancering af en historie. Alene dét er indsatsen værd.”

 

 

 

 

 

Kommentarer
2
Niels Riis Ebbesen
05.08.20 14:42
I et moderne og veloplyst samfund, der bør alle medier gi’ mulighed for, at læserne kan skrive kommentarer til alle artikler, og det er faktisk en uskik, når medierne modererer og sletter i de kommentarer som læserne har skrevet.


Det er naturligvis et stort problem med stupide og perfide kommentarer fra de såkaldte “brøleaber” som skriver under et nick-name, og her er EkstraBladets Nationen et godt eksempel, det er formentlig de samme 50-100 “brøleaber”, som under forskellige nick-name’s fylder kommentarsporene med usaglige, ekstremt højreorienterede og racistiske indlæg.

Medierne bør i højere grad sørge for, at læserne modererer sig selv, det kan de gøre ved at stille krav om, at folk kun må skrive kommentarer under deres eget og fulde navn, og ved særligt følsomme emner, der kan det også være et krav, at dem som vil skrive kommentarer, skal stå ved deres synspunkt, med deres fulde navn og adresse.

Og det er ikke nok, at bruge FaceBook’s plug-in, eller at ha’ tillid til, at det navn som læserne selv oplyser er korrekt, medierne bør lave et system, så dem der ønsker at skrive kommentarer, skal oprette sig som brugere, hvor de identificerer sig med NemID.
Fremhævet af Journalisten
Dorte Larsen
06.08.20 08:49
God idé med navn og adresse. Det kan tjekkes!
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen