search

Ikke godt nok: Under 1 % af Journalistens kilder har ikke-vestlig baggrund

Fagbladet bør have førertrøjen på, når det gælder mangfoldighed i spalterne, mener Ansvarlig Presse. Alligevel halter det med antallet af både kvinder og personer med etnisk minoritets-baggrund. ”Vi bør leve op til det, vi selv kritiserer branchen for,” lyder det fra Christian Lindhardt

”Kom nu ind i kampen, danske medier. Kig indad og se på, om I virkelig repræsenterer danskerne i al deres mangfoldighed og de udfordringer, der er derude.”

Sådan skrev fagbladet Journalistens chefredaktør, Christian Lindhardt, i juni i en leder, hvor han i kølvandet på George Floyds skelsættende død i USA kritiserede den danske mediebranche for ikke at tage racisme alvorligt. Synspunktet skabte debat i både TV 2’s ’Presselogen’ og P1’s ’Mennesker & Medier’.

Men nu viser det sig, at det også halter med mangfoldigheden i Journalistens egne spalter. En optælling af kilder i de tre seneste magasiner og april måneds nyhedsdækning på journalisten.dk viser, at personer med etnisk minoritetsbaggrund udgør under tre procent af kilderne i Journalistens dækning. Fokuserer vi på kilder med ikke-vestlig baggrund, er vi nede under en procent.

Det på trods af, at en nylig rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen fortæller, at personer med anden herkomst end dansk udgør 5,6 procent af beskæftigelsen i netop mediebranchen – altså her, hvor langt størstedelen af Journalistens kilder befinder sig.

Fra foreningen Ansvarlig Presse, der arbejder for at skabe retvisende repræsentation i mediebilledet, lyder der kritik af Journalistens kildevalg. Forperson Hanan Chemlali kalder resultatet for trist.

”Journalisten er et fagblad, som i den grad skal have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der bevæger sig i branchen. Derfor bør de også tage førertrøjen på i forhold til at repræsentere mangfoldighed og kvalificere den journalistiske praksis,” siger hun.

”Det handler i høj grad om dovenskab, og det er simpelthen bare ikke godt nok.”

Også kvinder er underrepræsenteret

Når det kommer til kønsfordelingen mellem kilderne i Journalistens spalter, er billedet også skævt. Andelen af kvindelige kilder i den undersøgte periode ligger på 37 procent. Det skal ses i lyset af, at omkring 45 procent af beskæftigelsen i mediebranchen er på kvindehænder.

”Jeg skal jo virkelig passe på ikke at forbryde mig mod frihedsbrevet. Men der er plads til forbedringer. Det er vist så diplomatisk, jeg kan formulere det,” siger Tine Johansen, formand i Dansk Journalistforbund, om repræsentationen af kvinder og personer med etnisk minoritetsbaggrund i Journalistens dækning.

”For journalistikkens skyld bør man hele tiden have fokus på, hvordan man hører nye stemmer og også giver taletid til dem, der ikke råber højest og selv rækker ud efter mikrofonen,” siger hun.

Artiklerne i stikprøven er skrevet i Christian Lindhardts tid som chefredaktør for Journalisten. Han erkender, at tallene er for lave, både i forhold til køn og etnicitet. Et problem, der skal gøres noget ved, forsikrer han.

”Jeg er enig i, at vi bør gå forrest. Vi er et magasin, hvis varemærke er kritisk journalistik om mediebranchen – herunder om branchen evner at repræsentere befolkningens mangfoldighed. Vi bør selv leve op til det, vi kritiserer branchen for,” siger han.

”Tallene skal op”

Ifølge Christian Lindhardt viser undersøgelsen, at Journalisten har præcis samme udfordring som resten af medierne.

”Det er ikke godt nok. Og jeg vil da håbe, der kan laves en optælling om et år, hvor det kan ses, at det er blevet bedre,” siger han.

Hvad skal der så ske i mellemtiden?

”Vi må starte med at lave en analyse på redaktionen og finde ud af, hvorfor det forholder sig sådan her, og så forsøge at finde en løsning derfra.”

Og hvad er målet?

”Vi kommer nok aldrig til at afspejle mangfoldigheden fuldstændigt på procenter og promiller. Men resultaterne fra undersøgelsen skal helt sikkert forbedres. Tallene skal op,” lyder det fra Christian Lindhardt.

Han vil ikke gå så vidt som til at sige, at fagbladet gør sig skyldig i strukturel racisme ved ikke at afspejle andelen af mediefolk med minoritetsbaggrund i sit kildevalg.

”Men det er et problem for Journalisten, hvis vi ikke afspejler den mangfoldighed, der er derude,” siger Christian Lindhardt og tilføjer:

”Jeg har det ikke godt med, at jeg går ud og siger, der er et problem i branchen, og det så også er et problem hos os.”

Chefredaktøren understreger derudover, at et mere repræsentativt kildevalg handler om at styrke den journalistiske kvalitet. Ikke blot om ”politik og regneark”.

Timeout til Tordenskjolds soldater

Problemet med manglende repræsentation af kvinder og personer med etnisk minoritetsbaggrund gælder ikke kun for fagbladet Journalisten. Det viser rapporten ’Dem, vi taler om’ fra 2017, der blev udarbejdet af Roskilde Universitet og Ansvarlig Presse.

Rapporten viste, at selv om 12,3 procent af befolkningen har etnisk minoritetsbaggrund, gælder det kun for fire procent af kilderne i medierne. Den viste også, at blot en tredjedel af kilderne i medierne var kvinder. Resultaterne fik blandt andre Politiken til at erkende, at det stod for skidt til med repræsentationen blandt kilderne.

”Og jeg tror ikke, du kan opdrive en mediechef, som ikke ved de her ting, men der sker bare ikke noget,” lød det fra kulturredaktør Mette Davidsen Nielsen til en debat på Folkemødet.

Siden rapporten kom, har flere medier givet sig i kast med forsøg, der skal fremme repræsentationen i dækningen. I hvert fald når det gælder køn. Information begyndte at registrere deres kilder og inddele dem i kategorierne mand, kvinde og ikke-binær.

På ’Deadline’ hængte man et stykke hvidt karton op på en væg i redaktionslokalet og påklistrede den med blå og orange sedler, der visualiserede kønsfordelingen i de enkelte udsendelser. Der blev afsat ekstra tid til at finde relevante kvindelige kilder, og samtidig blev evnen til at spotte nye kilder en del af de medarbejderudviklende samtaler. Andelen af kvindelige kilder steg fra 25 procent til 38 procent.

Christian Lindhardt nævner da også netop ’Deadline’ som eksempel på en redaktion, Journalisten kan vende blikket mod for hjælp til at øge mangfoldigheden i spalterne.

”Det er jo sådan noget, vi skal lade os inspirere af for at finde frem til, hvordan vi får et bredere kildenet og ikke bare ringer til de sædvanlige Tordenskjolds soldater,” siger han.

En forsimpling af individet

Ifølge Hanan Chemlali fra Ansvarlig Presse har medierne fokuseret på at forbedre kønsfordelingen frem for at øge andelen af kilder med etnisk minoritetsbaggrund. Faktisk har der ingen nævneværdige initiativer været på det punkt, siger hun.

Ifølge hende er der stadig langt mellem kilder med anden etnisk herkomst end dansk. Og når de endelig er at finde i medierne, udtaler de sig ofte om emner som kriminalitet, religion, terror og fundamentalisme. Sjældent om, at en tandlægeregning er dyr, eller at det ville være rart, hvis letbanen snart kørte igen.

”Når mediebrugerne støder på en person med anden etnisk herkomst, handler det om etniske minoritets-tematikker, og på den måde forsimpler man individer til at have noget at gøre med specifikke temaer i samfundet,” siger Hanan Chemlali.

”Personer med anden etnisk herkomst end dansk skal også kunne udtale sig ud fra deres faglige ekspertise på et område. Eller simpelthen bare som en borger i samfundet.”

Næste undersøgelse af repræsentationen i medierne bliver lavet næste år. Igen som et samarbejde mellem Ansvarlig Presse og Roskilde Universitet. Hanan Chemlali er spændt på resultatet.

”Som det ser ud lige nu, er der i hvert fald plads til forbedring,” siger hun.

Spis en croissant, drik en kop kaffe – og udvid netværket

Fra både Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, og Hanan Chemlali lyder det, at den manglende repræsentation ikke er et udtryk for ond vilje hos medierne.

”Men så er der den travle hverdag, og det er her, jeg tror, vi støder på problemet. Pressede deadlines, der gør, at man ringer til dem, man kender i forvejen,” siger Tine Johansen.

Gør pressede deadlines det okay, at medierne ikke inkluderer flere kvindelige kilder og flere kilder med etnisk minoritetsbaggrund?

”Nej. Det da ved gud, det ikke gør. Men det er heldigvis også noget, der bliver taget alvorligt og diskuteret på redaktionerne.”

”I det hele taget synes jeg, at vi i vores branche taler om større diversitet, og om hvor vigtigt det er at spejle virkeligheden og være relevant for befolkningen. Men det er også nødvendigt, at flere mediechefer begynder at prioritere det her,” siger Tine Johansen.

Også selv om det koster ressourcer, mener Dansk Journalistforbunds formand. Hvilket det selvfølgelig gør, hvis der på redaktionerne skal afsættes tid til at opdyrke nye kilder og lade den (meget hyppigt citerede) hvide mand hvile.

Men spørger man Ansvarlig Presse, skal man heller ikke ”gøre det værre, end det er”.

”Man kan sætte en halv dag af til en workshop på redaktionen, hvor man spiser en croissant, drikker en kop kaffe og i fællesskab udvider kildenetværket. Det er nogle ressourcer, der er rigtig godt givet ud for at øge repræsentationen,” siger Hanan Chemlali.

Hos Journalistens chefredaktør lyder det til, at der er vilje til at kaste ressourcer efter problemet.

”Det må gerne koste en halv time længere at finde den anderledes kilde. Det handler om, at vi skal styrke journalistikken og være bedre til at afspejle vores branche. Det gør vi ikke, hvis vi altid taler med de samme mennesker,” siger Christian Lindhardt.

SÅDAN GJORDE VI

– Vejledt af Ansvarlig Presse, Pluralisterne og lektor i journalistik på RUC Hanne Jørndrup, der står bag rapporten ’Dem, vi taler om’.

Danmarks Statistiks definition af befolkningens herkomst: ”En person har dansk oprindelse, hvis han eller hun har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Hverken indvandrere eller efterkommere har én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Forskellen mellem indvandrere og efterkommere er, at indvandrere er født i udlandet, mens efterkommere er født i Danmark.”

Journalisten har ikke adgang til sådanne personlige oplysninger. For at opgøre andelen af kilder med etnisk minoritetsbaggrund har vi derfor anvendt samme metode, som er blevet brugt i rapporten ’Dem, vi taler om’ fra 2017 (samarbejde mellem Roskilde Universitet og Ansvarlig Presse). Det betyder, at kildernes etniske oprindelse er kodet på baggrund af navn og tilgængelig information om personen.

Hvis researchen f.eks. viser, at en kilde er født i Danmark, men ingen af forældrene både er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, så er kilden efterkommer ifølge Danmarks Statistiks definition. Efterkommere og indvandrere betegnes i denne artikel som kilder med etnisk minoritetsbaggrund.

En sådan kodning er forbundet med fejlkilder. Særligt hvis der ikke er online information om både kilde og forældre, og kodningen derfor er foretaget på baggrund af navn. For hvordan kan man vide sig sikker på, hvor i verden et navn stammer fra? Og hvad hvis en person ved brug af ovennævnte metode kategoriseres som en kilde med etnisk minoritetsbaggrund, men ikke selv definerer sig sådan? Man kan også kode på andre måder, f.eks. ved at bruge udseende som markør fremfor navn, men samstemmende har det i Journalistens research lydt, at kodning ud fra navn og research på kilden er den bedst mulige metode.

 

Kommentarer
2
Michael Kjærgård
03.08.20 14:39
Hvem er 'Ansvarlig Presse'? Hvis man slår op på websitet ansvarligpresse.org finder man ét opslag fra 10. maj 2016, sålydende: 'Hello world! Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start writing!' På hvilken måde kvalificerer det til at blive kilde for Journalisten.dk?
Fremhævet af Journalisten
Hanan Chemlali
03.08.20 15:25
Hej Michael Kjærgård,

Du har fuldstændig ret. Vi døjer pt med at vores hjemmeside er nede, men du kan tilgå den midlertidigt her: https://apresse.wpengine.com/

Vi har eksisteret som forening siden 2007 og du kan læse lidt mere om os via linket ovenfor.

Mvh Hanan Chemlali
Forkvinde Ansvarlig Presse
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen