search

Information laver lister over kilders køn: ”Ikke alle er jublende begejstrede”

Journalisterne på Dagbladet Information skal registrere kønnet på deres kilder: Mand, kvinde eller ikke-binær. Målet er flere kvinder i spalterne, siger chefredaktør Rune Lykkeberg. ”Vi har været uenige, men nu gør alle det”

Er mine kilder mænd, kvinder, interkønnede eller transkønnede?

Dét spørgsmål skal journalister på Dagbladet Information kunne svare på, inden de afleverer en artikel til publicering. Faktisk kan journalisten slet ikke aflevere artiklen, hvis han eller hun ikke har registreret kildens køn i databasen. Så siger computersystemet stop og prøv igen.

Det nye tiltag trådte i kraft 1. oktober 2018. Siden er andelen af kvindelige kilder vokset marginalt – fra 34 procent til knap 36 procent.

De mandlige kilder er faldet fra 65 procent til knap 64 procent, mens de ikke-binære kilder er faldet med godt en halv procent og fylder 0,16 procent af kilderne.

Ifølge Rune Lykkeberg, chefredaktør på Information, skal initiativet fremme, at kvinder og mænd får lige meget taletid i deres avis.

”Information er grundlagt på at give ordet til dem, der ikke kommer til orde. Så hvis der er en skæv kønsfordeling, er Information med til at opretholde uligheden og de gamle magtpositioner i samfundet, siger han.

”Vores tiltag er en bevidstgørelse på mikroniveau,” siger Rune Lykkeberg.

Ikke alle er jublende begejstrede

Rune Lykkeberg fortæller, at det ikke er alle medarbejdere, der er lige begejstrede for tiltaget, der det blev indført for fire måneder siden. Faktisk var enkelte medarbejdere direkte uenige, da det blev diskuteret på redaktionen.

”Så nej, alle er ikke jublende begejstrede. Men alle tilslutter sig målsætningen i dag.”

Om forløbet siger han:

”Vi har diskuteret det rigtig meget og haft det frem og tilbage i forskellige processer. Vi har været uenige, men nu gør alle det.”

Rune Lykkeberg synes selv, at listerne er en god idé. En af udfordringerne er dog, at det tager tid for journalisterne at registrere.

Vanskeligt at måle etnicitet

Udover kvinder er etniske minoriteter en anden gruppe, der er underrepræsenteret i de danske nyhedsmedier. Rapporten "Dem, vi taler om" fra 2017 viste, at selvom etniske minoriteter udgjorde 12,3 procent af befolkningen i 2016, så optrådte de kun som fire procent af nyhedskilderne.

Så hvorfor ikke også sætte ind der?

”Man burde tilstræbe lighed på alle områder,” forklarer Rune Lykkeberg.

”Men det er metodisk langt vanskeligere at gøre i forhold til etnicitet. Især når du har en relativ lille population og ikke kan forvente, at de er afspejlet i alle sektorer,” siger Rune Lykkeberg.

Hvordan er det sværere at registrere etnicitet eller uddannelse, end om kilden er kvinde, mand eller binær?

”Du mener ikke-binære køn. De binære køn er mand og kvinde.”

Der kan du bare se. Det med køn kan også være vanskeligt, ikke?

”Nej, fordi det ikke-binære køn er bare en tredje kategori,” siger han.

Journalisten har bedt Informations tillidsmand, Anita Brask Rasmussen, om en kommentar. Hun er ikke vendt tilbage ved redaktionens deadline.

 

Kommentarer
2
Michael Kjærgård
07.02.19 14:13
Hvad siger GDPR om
Hvad siger GDPR om registrering af den slags personfølsomme oplysninger?
Fremhævet af Journalisten
Lene Sjørup
08.02.19 05:49
9 ud af 10 af Informations
9 ud af 10 af Informations ansatte skribenter er mænd. Halvdelen er måske transseksuelle?
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen