Politiken opfylder ikke sin målsætning om køns-lighed i spalterne i 2018. Her to uger før årsskiftet har Politiken.dk i gennemsnit 40 procent kvindelige kilder i perioden fra 1. oktober til 18. december. Det viser Journalistens 'ligestillingsbot', som er en robot sat op af den svenske dataekspert Max Berggren.

For små tre år siden vedtog Politiken ellers en målsætning om, at der i 2018 skulle være en lige kønsfordelingen af kilder i både tekst og foto. Samtidig blev der indført en målsætning om, at kilder med anden etnisk baggrund end dansk skulle komme til orde i 10 procent af Politikens historier i 2018.

Baggrunden var, at Politikens egen optælling viste, at kun hver fjerde af avisens kilder var kvinder, hvilket flugter med gennemsnittet for alle danske medier ifølge rapporten ”Who makes the news”, der også udkom i 2015. Etniske minoriteter kom kun til orde i tre-fire procent af artiklerne.

”Vi skal blive mere bevidste og presse hinanden til at overveje, om vi i vores research er gode nok til at afspejle den virkelighed og befolkningssammensætning, vi skriver til,” sagde chefredaktør Anne Mette Svane til Journalisten i 2015.

Chefredaktør: Et flot resultat

Avisen droppede før sommerferien at lave halvårlige optællinger på tværs af hele avisen. Og Anne Mette Svane kan ikke på stående fod huske, hvad resultatet af avisens seneste optælling var. Selvom Politiken ikke når sin målsætning ved indgangen til 2018, er hun dog godt tilfreds med udviklingen.  

”40 procent kvindelige kilder er et rigtigt flot resultat, som viser, at vi er kommet et stort skridt videre i forhold til, hvor vi begyndte. Mange andre medier rundt om i verden står fortsat stille på 25 procent. Det vigtigste er, at vi flytter os i den rigtige retning,” siger chefredaktør Anne Mette Svane, der for øjeblikket er på barsel.

Hun oplyser, at avisen gennemfører en større evaluering af projektet til foråret, hvor man vil udarbejde en ny mangfoldighedsstrategi.

”Det her er svært, og vi skal lære af alle vores erfaringer. Det er for tidligt at sige, hvad det vil betyde for kønsmålsætningen. Men vi må spørge os selv, om det er sjovt nok i hverdagen kun at arbejde med langsigtede mål. Det er sjovere at arbejde med målsætninger, hvor man kan se, at der sker noget fra uge til uge,” siger Anne Mette Svane og uddyber:

”Vores debatredaktion og vores sportsredaktion har deres egne decentrale målsætninger, som de måler på hver uge. Det er også erfaringerne fra Sverige, at optællinger på de enkelte redaktioner giver mere mening og flytter mere end et øjebliksbillede på tværs af hele avisen”.

Vil holde fast i køns-lighed som langsigtet målsætning

Hvornår er det realistisk, at I kan nå jeres målsætning om 50 procent kvindelige kilder, når det ikke bliver fra 1. januar 2018?

”Jeg vil ikke komme med et hurtigt bud og foregribe den evaluering, vi skal i gang med til foråret. Men når man arbejder med strategi og kildevalg, skal man have nogle langsigtede mål. Og på lang sigt vil det være en fejl ikke at fastholde en målsætning om 50 procent kvindelige kilder, når det er sådan, verden ser ud,” siger Anne Mette Svane.

Hun gør det dog klart, at Politikens nye mangfoldighedsstrategi skal se mindre snævert på kun køn og etnicitet.

”Ofte bliver Politiken betragtet som en meget elitær avis. Der skal vi blandt andet se på, om vi har for mange ekspertkilder og for få af hverdagens eksperter,” siger Anne Mette Svane.

Stor forskel på medarbejdernes holdning

Politikens indlandsredaktør Bo Søndergaard var med til at søsætte avisens mangfoldighedsprojekt. Han lavede de seneste stikprøver på indlandsredaktionen lige før og lige efter sommerferien. De viste henholdsvis 32 og 39 procent kvindelige kilder.

”Nogle medarbejdere har været meget begejstrede for målsætningen, mens andre mener, at man ikke kan sætte journalistik på formel på den måde. Når man skal have nye vaner og trække nye kilder ind i sin hverdag, så tager det noget tid, før man bliver fortrolig med det,” siger Bo Søndergaard.

”Når folk har travlt, så forfalder de til at ringe til den kilde, de plejer at bruge og kender. Laver man en arbejdsmarkedshistorie, så ringer man ofte til Flemming Ibsen frem for at opsøge nye kilder. De gamle kilder er mere sikre i rollen, udtaler sig friskere, og journalisterne oplever dem som mere driftssikre. Derfor bliver det en vane at holde fast i de gamle kilder, og de er typisk mænd,” siger Bo Søndergaard.  

Bør kunne nås inden for få år

Hvornår er det realistisk, at I kan nå jeres målsætning om 50 procent kvindelige kilder?

”Det vil jeg vente med at komme med et skråsikkert bud på, til vi kender evalueringen af den nuværende strategi. Men jeg vil da mene, at det burde kunne lade sig gøre inden for nogle få år,” siger Bo Søndergaard.

Han påpeger, at det ikke alene handler om mangfoldighed og ligestilling, men om at hæve den journalistiske kvalitet.

”Det er godt at have nogle ekstra strenge på buen en travl eftermiddag. Så er det en fordel, hvis man kender seks arbejdsmarkedsforskere i stedet for kun to. Det øger chancen for at få svar og for at få gode svar, at man har et større kildenet,” siger han.