Politiken indfører mål for flere kvinder og etniske minoriteter som kilder

I 2018 skal der helst optræde lige mange mænd og kvinder som kilder i Politiken. Også andelen af etniske minoriteter skal afspejle samfundet bedre. » Det handler om at lave bedre journalistik,« siger chefredaktør Anne Mette Svane
19.02.2015 · 08:25

I dag starter Dagbladet Politiken en kampagne blandt medarbejderne, der har til formål at øge andelen af kilder i journalisternes artikler, som er kvinder eller har en anden etnisk baggrund end dansk.

En frivillig gruppe af medarbejdere har i samarbejde med chefredaktionen kortlagt skævhederne i avisens kildevalg og på den baggrund formuleret nye målsætninger for journalisternes valg af kilder.

År for år skal journalisterne citere - og vælge fotos af - stadig flere kvinder og etniske minoriteter, indtil kønsfordelingen i 2018 gerne skal være lige. De ikke etniske danskere skal ifølge målsætningerne komme til orde i 10 procent af Politikens historier i 2018.

Målsætningen er ikke at forstå som faste kvoter, men netop som ideelle mål, der skal øge avisens kvalitet i det hele taget, siger chefredaktør Anne Mette Svane:

»Det her projekt handler om at lave bedre journalistik og ikke om, om der er to eller tre kvinder på forsiden hver dag. Vi skal blive mere bevidste og presse hinanden til at overveje, om vi i vores research er gode nok til at afspejle den virkelighed og befolkningssammensætning, vi skriver til,« siger hun.

Hver fjerde kilde i Politiken er kvinde

Politikens mangfoldighedsprojekt er båret frem af blandt andre journalist Milla Mølgaard, indlandsredaktør Bo Søndergaard samt chefredaktør Anne Mette Svane.

Fundamentet er en undersøgelse af avisens kildevalg, som Politiken foretog i september sidste år. Her blev alle kilder i første og anden sektion talt hver dag i en måned.

Optællingen viste, at 76 procent af kilderne i første sektion og 73 procent i kultursektionen var mænd. Etniske minoriteter var kilder i tre procent af første sektions artikler og fire procent i "Kulturen".

På fotosiden havde 65 procent af billederne en mand som motiv i første sektion og 61 i anden. Billeder af mænd fyldte mindre på forsiden, nemlig 46 procent mod 32 procent fotos af kvinder.  

»Vi har udgivet tillæg, hvor der ikke har været en eneste kvinde i citat. Det var sidste år, ikke i år 1972. Det er tankevækkende, at ingen i processen studsede over det,« siger Milla Mølgaard.

Politiken optæller næste gang avisens kilder til efteråret. Her er målsætningen, at andelen af kvinder og etniske minoritetskilder er øget til hhv. 35 og fem procent.

Kampagne skal ændre kulturen

De halvårlige optællinger er blandt de tiltag, der skal fastholde fokus også efter lanceringen af målsætningerne.

Derudover har Politiken stadfæstet sit ønske om øget mangfoldighed ved at tilføje en ny formulering i avisens etiske retningslinjer.

Status på mangfoldigheden vil desuden være et tilbagevendende tema på de daglige redaktørmøder og i efterkritikken, og også avisens nyhedsredaktører er aktivt involveret i at nå målene. De har formuleret konkrete mål for A-forsiden om flere kvindelige ekspertkilder i forsidehistorierne samt lige mange mænd og kvinder på billederne.

»Det er et parameter, nyhedsredaktørerne bliver målt på, og som vi alle sammen skal hjælpe dem med at levere på. De er et godt sted at starte, fordi de kan vælge fra alle avisens producerende enheder – og fordi alle gerne vil på forsiden,« siger Bo Søndergaard.

Han er ansvarlig for Politikens indlandssider, hvor han vil sætte mangfoldighed på dagsordenen i efterkritikken hver dag den første måned efter lanceringen af de nye mål.

Også Bo Søndergaard har en forventning til, at det giver bedre journalistik, når journalisterne får rusket op i deres vaner:

»Det er klart, at der også er idealistiske grunde til det her projekt, men for mig er det først og fremmest et kvalitetsprojekt. Jeg tror på, at det hæver kvaliteten af avisen, at vi ikke har de samme kilder hver gang.«

Kan de bedste kilder ikke være dem, I allerede vælger?

»Hvis du tager den første, du kommer i tanke om, er det ikke nødvendigvis den bedste. Hvis du tænker dig om og vælger mellem fire eller fem forskellige, ud fra hvad I skal tale om, så tror jeg, du får den bedste artikel, og at du har en større chance for at få flere kvinder og etniske minoriteter ind,« siger Bo Søndergaard.

Gruppen bag mangfoldighedsprojektet forudser dog, at nogle redaktioner vil få større vanskeligheder end andre. Det gælder for eksempel sporten, hvor flere kvinder som kilder modarbejder et andet fokus om, at sporten i høj grad skriver om fodbold.

Desuden er målet for ekspertkilder nedjusteret i forhold til den generelle målsætning om lige kønsfordeling i 2018. Forventningen er, at flere mænd end kvinder endnu til den tid vil bestride de stillinger, der gør dem egnede som eksperter.

Hvordan forventer I, at medarbejderne vil tage imod de nye målsætninger?

»Hver gang vi udfordrer vores vaner, vil der komme modstand. Nogle vil synes, det her er besværligt og ideologisk set ude i et amokløb mod svenske tilstande. Men for mig er det et kvalitetsprojekt. Og når målet er bedre kvalitet, må midlet være at rette op på nogle af de skævheder, vi ser,« siger Bo Søndergaard.

Kommentar

19/02/2015 - 09:10

Lars Werge

I næste uge barsler Kulturstyrelsen med en specialrapport om medieetik (25. februar), hvor etiske retningslinjer, praksis, Pressenævns-historik og meget andet bliver fremlagt samlet i en ganske interessant analyse. Rapporten er lavet af RUC's medieforskere.
Vi har også bogen "Den danske journalist" af forskere fra SDU på vej, hvor den danske journalists professionelle værdier, produktionsbetingelser og udførte journalistik bliver målt og analyseret.
Nu også dette tiltag, som der givetvis vil være forskellige opfattelser af. Men jeg synes i al væsentlighed, at det samlet set viser, hvor vigtigt det er hele tiden at udvikle, diskutere og forholde sig til professionen, etikken og produktionen.
For dem, det måtte interessere, er Kulturstyrelsen d. 25. februar vært for en konference, hvor blandt andet den nævnte rapport om medieetik bliver præsenteret.
MVH Lars W.

Seneste jobopslag

Dokumentarkompagniet søger fotograf/klipper/visuel producer

dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 12.03

Chef for Koncernkommunikation og Presse i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.03

Chef kommunikationskonsulent

Danske Bank
Ansøgningsfrist: 05.03

Teamleder til Kunder & Kommunikation i Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet, NaturErhvervsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 04.03

Graduate - Video Journalist, Corporate Communication

H. Lundbeck A/S
Ansøgningsfrist: 08.04

Erfaren kommunikationskonsulent til Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 11.03

Ny kommunikationschef til Det Danske Hus I Palæstina

DHIP - The Danish House in Palestine
Ansøgningsfrist: 15.03

Digital redaktør - barselsvikar

Danmarks Nationalbank
Ansøgningsfrist: 28.02

Presseansvarlig søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 28.02

Kommunikationsmedarbejder

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 05.03

Journalist

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02

Nyhedsjournalist til indlandsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 01.03

Digital medieredigerende til Fagbladet 3F

3F
Ansøgningsfrist: 12.03

REDAKTIONEL ONLINE MANAGER

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

DIGITAL SOUSCHEF TIL REDAKTIONEN

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Vordingborg

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 05.03

Dansk Socialrådgiverforening (DS) søger journalist til nyhedsbrev og fagblad

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02