Som Journalisten beskrev tidligere i dag, har ‘Deadline’ med succes indfriet sin målsætning om at løfte andelen af kvindelige kilder fra 25 til 38 procent. Men begejstringen er til at overse hos professor Hans Bonde, der forsker i køn og idrætshistorie ved Københavns Universitet.
”Det er et angreb på nerven i vores moderne oplyste samfund. At det alene skal være evner og meritter og ikke køn, klasse eller race, der giver adgang til særlige privilegier. Her piller man ved meritokratiet og værdierne i oplysningstanken ved at give en særlig adgang til ’Deadlines’ studier, hvis blot man har et bestemt køn,” siger Hans Bonde.
Hos ’Deadline’ afviser redaktionschef Heidi Robdrup kritikken.
”Man er nødt til at gøre noget anderledes i en periode, hvis man vil sikre, at man gør op med en dårlig vane. Og jeg kan se, at man kommer ingen vegne med den gode vilje. Når jeg om nogle år med sikkerhed kan sige, at vi er gode nok til at scanne markedet for kilder uden at skele til køn, så nedlægger vi det her projekt. Men i dag er faktum, at medierne diskriminerer kvinder og ikke mænd,” siger Heidi Robdrup.
Hans Bonde er arg modstander af alt, hvad der lugter af kvoter og positiv særbehandling.
[quote:0]
”Jeg forstår slet ikke, at et public service-medie som DR kan tillade sig at anvende et totalt irrelevant kriterium som køn for sit ekspertbrug. Min egen interesse for ’Deadline’ er dalet. Og min agtelse for programmet som et fagjournalistisk organ er faldet betragteligt,” siger Hans Bonde.
Han har tidligere afdækket ulovlig positiv særbehandling inden for kunst og forskning i en række forskningsartikler.
En målsætning – ikke en kvote
På ’Deadline’ har værktøjerne været en konkret målsætning om at nå op på 35 procent kvinder i programmet (nu 38 procent, red.), en tavle på redaktionen, som visualiserer kildernes køn, samt en regel om, at der skal være mindst et kvindenavn på blokken, når der diskuteres mulige kilder til aftenens program. Kan man ikke komme i tanke om en relevant kvindelig kilde, så afsættes der tid til at finde en ny kilde på emnet, som enten kan være en kvinde eller en mand.
’Deadline’ siger, at der kun er tale om en målsætning og ikke en kvote. Hvorfor er det så et problem i dine øjne?
”Det er en uformel kvote, og de har ovenikøbet overopfyldt den. Det vil være vidunderligt, hvis der kommer flere kvindelige topforskere, og flere kvinder kvalificerer sig til at optræde i ’Deadline’. Men det her går ud på at håndplukke kvinder i kraft af deres køn og ikke deres meritter,” siger Hans Bonde. [quote:1]
”Kvinderne bliver ikke taget alvorligt, når de bliver taget ind, fordi de skal opfylde en indforstået kvote eller målsætning. Det er ikke til kvindernes fordel, hvis man begynder at se dem som et B-hold, der skal have særbehandling i medierne. ’Deadline’ vil det bedste, men ender måske med at skabe større problemer for kvinderne, end der var i forvejen,” siger Hans Bonde.
Heidi Robdrup mener ikke, det er usædvanligt, at redaktionen giver særlig opmærksomhed til en bestemt gruppe kilder.
”Vi har hjulpet mange kilder gennem tiden til at performe bedre på skærmen. Og vi har historisk hjulpet flest mænd. Men det her handler ikke kun om kvinder, det handler om at finde nye kilder, og om at scanne de forskellige emner for, om der er kommet andre og nye kilder til siden sidst. Herunder også unge mandlige kilder.”
Er der ikke iboende risiko for, at man fravælger den mest relevante kilde på et givent område, når man har den her målsætning?
”Når man gør nye ting, er der på kort sigt altid risiko for fejl. Men på langt sigt er jeg overbevist om, at det er en nødvendig investering at bruge mere krudt på, hvordan vi rekrutterer kilder. Og vi inviterer ikke kvinder, der ikke har meritterne i orden. Jeg har respekt for Hans Bondes pointer, men det er ikke mit indtryk, at hans syn på det her er voldsomt udbredt blandt seerne,” siger Heidi Robdrup og fortsætter:
”Jeg er lige blevet præsenteret for de nye seertal for første halvår af 2017, hvor vi introducerede projektet om flere kvindelige kilder. Og ’Deadlines’ share (andel af alle tv-seere, red.) i det halvår er højere, end det har været i 10 år. Og fordelingen af kvinder og mænd, som ser ’Deadline’, er for første gang lige. Ellers har vi altid haft en overvægt af mandlige seere.”
18 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Malene
Det er dejligt, at du endelig toner rent flag. Dine stereotype holdninger om "hvide mænd" skal have lov til at stå alene, så kan læserne selv tage stilling til dem.
Alt godt herfra
De bedste hilsner
Hans
Kære Hans
Jeg synes der er noget trist over, de mænd der ikke vil anerkende, ikke forstår, ikke er klar over eller ikke vil indse, at mænd historisk set har fået rigtig meget magt baseret på den kvote der tilgodeser dem: At de er mænd (og hvide).
Uanset hvor kompetente kvinder er, stadig vi rigtig tit i minus, fordi vi er kvinder. Vi skal ofte være meget dygtigere end vores mandlige kollega, alene for at blive opfattet som værende ligeså dygtig.
Nej, det burde ikke være nogen grund til at kræve flere mandlige debutanter, for dem mangler vi næppe nogen af. Der var 4 ud af 5 kvinder i år, men hvad med alle årene før?
I stedet kan vi jo kræve ligestilling for mænd på fx barselsområdet.
Der er ikke noget galt i, at få assistance til at komme frem i verden – mænd har gjort det altid, til alle tider. I kalder det bare ikke krykker, men netværk.
Mvh Malene
Kære Malene
Jeg synes der er noget kommissæragtigt over dette krav, om at kvinder har ret til en bestemt kvote. Det er vidunderligt, når kvinder af egen kraft manifesterer sig i kulturen, som nu da i weekenden fire af de fem nominerede til Bogforums Debutantpris var kvinder. Skulle vi så kræve flere mandlige debutanter nomineret i ligestillingens navn? Aldrig i livet. Vi går ikke på krykker.
Bedste hilsner
Hans
Hej Hans
Tak for svar.
Jeg er grafisk designer, og en klassisk metode når man arbejder kreativt er, at bruge et benspænd. Det er svært at være kreativ hvis man får et hvidt stykke papir og bliver bedt om at tegne hvad man har lyst til. Hvis man i stedet for udstukket nogle rammer man skal holde sig indenfor, skal man tænke ud af boksen, for at løse opgaven.
Når Deadline giver sig selv den opgave, at de skal finde kilder af et bestemt køn (eller alder, som de også nævner at de går efter) er det jo netop ikke fordi den kilde de finder frem til, skal repræsentere en gruppeidentitet. Du hører jo ikke værten spørge kilden i studiet: "Nu er du jo kvinde, så kan du ikke med den identitet i mente udtale dig om det Catalanske valg/COP23/læreruddannelserne". Han spørger jo netop til kildens faglighed.
Jeg kan godt forstå, at din automatreaktion på kvoter er den du har. Sådan var min egen også i starten. Jeg havde da bestemt ikke lyst til at blive udvalgt til noget udelukkende baseret på mit køn. Men det er jo faktisk ikke hvad der sker: Ja, jeg kan komme i betragtning til noget fordi jeg er kvinde, men jeg SKAL jo også have de faglige kvalifikationer. Hvis de vil have en kilde i Deadline der er grafisk designer kan de ringe til mig – de vil jo nok ikke spørge, hvis de har brug for en holdning til COP23, alene fordi jeg er kvinde. At være kvinde kvalificerer dig jo ikke til at have holdning om alt mellem himmel og jord.
Prøv at se Deadlines metode som en kreativ metode, en proces til at få researcherne til at tænke ud af boksen. Til lige at bruge 10 minutter mere på at finde en kilde de andre medier endnu ikke har brugt, som kan sige noget nyt og spændende, i stedet for, at det er de samme der altid sidder der. Lige nu er det kvinder de fokuserer på, det kan jo ligeså vel være geografisk placering, etnicitet, uddannelsesniveau eller noget helt fjerde. Hvis de nu fokuserede på geografisk placering, ville din modstand så være den samme?
Jeg er desuden dybt uenig med dig i, at det underminerer kvindefrigørelsen at have fokus på, at invitere kvinder indenfor på de meningsdannende pladser. Det er da sådan set det stik modsatte.
Jeg er også ret glad for politisk korrekthed, som jeg slet ikke opfatter som et skældsord. Som udtryk dækker det jo sådan set over, at man beder folk om at tage være hensynsfuld når de udtaler sig om befolkningsgrupper som ikke ligner dem selv, især hvis den gruppe er placeret lavere på magthierarkiet end de selv er. Selvfølgelig kan man også være for hensynsfuld – det er en anden snak.
Når du bruger udtrykket i dit svar til mig, går jeg ud fra, at du mener, at det alene kan give dig det sidste ord, og dermed give dig ret. Men egentlig virker det bare som en doven måde at verfe mig væk på, fordi du er løbet tør for saglige, faktuelle argumenter.
De bedste hilsner
Malene
DR rapporterer i dag, at Tyskland fra 2018 skal indføre et tredje køn, angiveligt et såkaldt "inter" eller "diverse". Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, hvornår det også sker i Danmark. Det bliver interessant at se, hvad Deadline-redaktionens målsætning bliver til den tid, og hvor mange interer eller diverseer skal optræde i Deadline.
Flere