Som Journalisten beskrev tidligere i dag, har 'Deadline' med succes indfriet sin målsætning om at løfte andelen af kvindelige kilder fra 25 til 38 procent. Men begejstringen er til at overse hos professor Hans Bonde, der forsker i køn og idrætshistorie ved Københavns Universitet.
”Det er et angreb på nerven i vores moderne oplyste samfund. At det alene skal være evner og meritter og ikke køn, klasse eller race, der giver adgang til særlige privilegier. Her piller man ved meritokratiet og værdierne i oplysningstanken ved at give en særlig adgang til ’Deadlines’ studier, hvis blot man har et bestemt køn,” siger Hans Bonde.
Hos ’Deadline’ afviser redaktionschef Heidi Robdrup kritikken.
”Man er nødt til at gøre noget anderledes i en periode, hvis man vil sikre, at man gør op med en dårlig vane. Og jeg kan se, at man kommer ingen vegne med den gode vilje. Når jeg om nogle år med sikkerhed kan sige, at vi er gode nok til at scanne markedet for kilder uden at skele til køn, så nedlægger vi det her projekt. Men i dag er faktum, at medierne diskriminerer kvinder og ikke mænd,” siger Heidi Robdrup.
Hans Bonde er arg modstander af alt, hvad der lugter af kvoter og positiv særbehandling.
[quote:0]
”Jeg forstår slet ikke, at et public service-medie som DR kan tillade sig at anvende et totalt irrelevant kriterium som køn for sit ekspertbrug. Min egen interesse for ’Deadline’ er dalet. Og min agtelse for programmet som et fagjournalistisk organ er faldet betragteligt,” siger Hans Bonde.
Han har tidligere afdækket ulovlig positiv særbehandling inden for kunst og forskning i en række forskningsartikler.
En målsætning - ikke en kvote
På ’Deadline’ har værktøjerne været en konkret målsætning om at nå op på 35 procent kvinder i programmet (nu 38 procent, red.), en tavle på redaktionen, som visualiserer kildernes køn, samt en regel om, at der skal være mindst et kvindenavn på blokken, når der diskuteres mulige kilder til aftenens program. Kan man ikke komme i tanke om en relevant kvindelig kilde, så afsættes der tid til at finde en ny kilde på emnet, som enten kan være en kvinde eller en mand.
’Deadline’ siger, at der kun er tale om en målsætning og ikke en kvote. Hvorfor er det så et problem i dine øjne?
”Det er en uformel kvote, og de har ovenikøbet overopfyldt den. Det vil være vidunderligt, hvis der kommer flere kvindelige topforskere, og flere kvinder kvalificerer sig til at optræde i ’Deadline’. Men det her går ud på at håndplukke kvinder i kraft af deres køn og ikke deres meritter,” siger Hans Bonde. [quote:1]
”Kvinderne bliver ikke taget alvorligt, når de bliver taget ind, fordi de skal opfylde en indforstået kvote eller målsætning. Det er ikke til kvindernes fordel, hvis man begynder at se dem som et B-hold, der skal have særbehandling i medierne. ’Deadline’ vil det bedste, men ender måske med at skabe større problemer for kvinderne, end der var i forvejen,” siger Hans Bonde.
Heidi Robdrup mener ikke, det er usædvanligt, at redaktionen giver særlig opmærksomhed til en bestemt gruppe kilder.
”Vi har hjulpet mange kilder gennem tiden til at performe bedre på skærmen. Og vi har historisk hjulpet flest mænd. Men det her handler ikke kun om kvinder, det handler om at finde nye kilder, og om at scanne de forskellige emner for, om der er kommet andre og nye kilder til siden sidst. Herunder også unge mandlige kilder.”
Er der ikke iboende risiko for, at man fravælger den mest relevante kilde på et givent område, når man har den her målsætning?
”Når man gør nye ting, er der på kort sigt altid risiko for fejl. Men på langt sigt er jeg overbevist om, at det er en nødvendig investering at bruge mere krudt på, hvordan vi rekrutterer kilder. Og vi inviterer ikke kvinder, der ikke har meritterne i orden. Jeg har respekt for Hans Bondes pointer, men det er ikke mit indtryk, at hans syn på det her er voldsomt udbredt blandt seerne,” siger Heidi Robdrup og fortsætter:
”Jeg er lige blevet præsenteret for de nye seertal for første halvår af 2017, hvor vi introducerede projektet om flere kvindelige kilder. Og ’Deadlines’ share (andel af alle tv-seere, red.) i det halvår er højere, end det har været i 10 år. Og fordelingen af kvinder og mænd, som ser ’Deadline’, er for første gang lige. Ellers har vi altid haft en overvægt af mandlige seere.”
18 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der står, at Deadlines share er er steget i 1. halvår 2017. Hvad med absolutte seertal?
Deadline og Heidi Robdrup synes ikke at have det samme fokus på den kønslige slagside, når det gælder dækningen af kønsdebatten, hvor fokusset på kvinder er mange gange større, hvor de kvindepolitiske agendaer ofte har forrang. Det synes nogle gange at være mere et kampagnekontor end et journalistisk nyheds og aktualitetsprogram. Mænd taler om økonomi og kvinder taler om køn. Gynocentrismen lever i overflod på Deadline og i Heidi Robdrups hoved.
Det fremgår, at køns- og idrætsforskeren Hans Bonde, der primært har udgivet bøger om mænd (https://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Bonde#Bibliografi) mener, at meritokratiet er problemløst. Begrebet betyder, at magten gives til dem, der har gjort sig fortjent til den - den, der har udført meritgivende præstationer.
I et mandsdomineret samfund er det mændene, der besidder meritokratiet. Professoren mener, at det ikke kan være en public service-opgave at anvende et "totalt irrelevant kriterium" som at man på en redaktion sætter sig nogle mål for variation i kildevalget. En anden standard kunne være, at man ville spørge flere lønmodtagere og folk-på-gulvet, eller at man i højere grad ville tale med danskere med anden etnisk baggrund.
I mine øjne har idrætsprofessoren misforstået, hvad han udtaler sig om. Og dermed giver han udtryk for en antikveret holdning, der fastholder det maskuline meritokrati.
Det er helt legitimt, hvis han ønsker det sådan. Jeg ønsker noget andet
Jeg mangler i artiklen dokumentation for følgende udsagn om Hans Bonde: "Han har tidligere afdækket ulovlig positiv særbehandling inden for kunst og forskning i en række forskningsartikler" Mig bekendt har Hans Bonde ikke dokumenteret noget, men derimod debatteret. Det er ikke det samme som af afdække, som artiklen skriver.
Kære Julie Hansen
Tak fordi du spørger.
Jeg har gennem de seneste år sammen med advokat (H.), dr. phil., Jens Ravnkilde formået at få afskaffet ulovlig positiv særbehandling af kvinder på universiteter og i forskningsråd primært via en forskningsartikel fra ”Ugeskrift for Retsvæsen”: Nogle omgåelser af EU-retten i den positive særbehandling af kvindelige forskere (den ligger som pdf. frit tilgængelig på nettet). Herefter har de fire involverede universiteter samt Det Frie Forskningsråd undladt at genoptage ulovlige programmer, jf.
https://uniavisen.dk/tilfreds-hans-bonde-alle-kvindefavoriseringer-afskaffet/.
De bedste hilsner Hans (Bonde)
Flere