search

Illustration: Per Marquard Otzen

i

Information 75 år: Børges avis er blevet akademisk

For sent på corona, for sent på Peter Madsen, for sent på tsunamien. Til gengæld har Information skrevet 230 artikler om Thomas Piketty. Kan et dagblad i 2020 leve af akademiske analyser og nichejournalistik? Det kan det tilsyneladende

Der gik næsten en måned, fra WHO udråbte corona til en global nødsituation, til corona blev en forsidehistorie i Information 27. februar.

På det tidspunkt var antallet af døde steget til 2.700, flere kinesiske millionbyer var lukket, Norditalien var blevet europæisk epicenter, og den første dansker var meldt smittet samme morgen.

Ifølge tidligere chefredaktør på Information David Trads halter det med Informations nyhedsdækning.

”Det er lang tid siden, at Information forsøgte at dække samfundet bredt. Det er blevet mere en nicheavis, og det er avisens store problem,” siger David Trads.

Informations styrke er at spotte sager, som andre medier overser, siger han. Men avisens fravalg fremstår mere og mere tydelige.

”Udbuddet af historier er meget beskedent, og der er mange ting, som ikke bliver dækket. Når man tager sager op, er det ofte for lidt eller meget sent,” siger David Trads.

Der er masser af godt stof i Information, mener han.

”Men avisens dagsorden er ofte for selektiv.”

Det særlige ved Information er, at en nyhed først bliver interessant, når den får perspektiv, forklarer Lotte Folke Kaarsholm, tidligere journalist på avisen.

”Og det synes jeg er lidt irriterende. Nogle gange vil man bare gerne vide, hvad der er sket, og ikke perspektivet,” siger hun.

Det er ikke første gang, at store fælleshistorier kommer i anden række på Information.

Tsunamien i Sydøstasien i 2004, der endte med at koste over 200.000 mennesker livet, var heller ikke på forsiden dagen efter. Informations første selvstændige take på ubådskaptajnen Peter Madsen kom først efter en uge.

”Du kan finde masser af eksempler på den slags ting. Det er ikke vores kontrakt med læserne at orientere dem om alt, der foregår i verden,” lyder det fra chefredaktør Rune Lykkeberg.

27. februar kom corona for første gang på forsiden af Information.

Før det skete, havde virussen udviklet sig til et verdensomspændende problem:

Virussen havde spredt sig i Kina og kostet flere mennesker livet end Sars.

Kinesiske turister var holdt op med at rejse til Danmark.

USA og EU trak flere tusindvis af borgere ud af Kina.

WHO nåede at erklære corona for en global nødsituation.

Økonomer frygtede, at corona kunne true den globale vækst.

Norditalien blev ramt af corona, og smitten spredtes hurtigt i regionen.

Den første dansker blev samme morgen meldt smittet.

Fravalg kan se underlige ud

Avisens målsætning er at være en væsentlighedsavis, der har modet til at vælge fra, forklarer Rune Lykkeberg.

”Vi er forpligtet på de store dagsordener – magtudøvelse, økonomien, klimaødelæggelserne.”

Fravalgte I corona for længe?

”Det er jeg i tvivl om. Jeg kan godt se, at det blev en stor historie,” siger han.

”Men når man laver Information, betyder det, at man nogle gange laver nogle fravalg, der ser lidt underlige ud. Vi kan ikke lave de nødvendige fravalg, hvis vi er bange for at lave noget forkert,” forklarer Rune Lykkeberg.

Men selv om Information møder kritik for at nedprioritere nyhedsdækningen, er nyheder tilsyneladende ikke noget, læserne efterspørger, bemærker Lotte Folke Kaarsholm.

”Jeg har aldrig hørt om læsere, der klagede over, at der manglede nyheder i avisen,” siger hun.

Faktisk er Information inde i en periode med stigende oplagstal og styr på økonomien.

”Der var været oplagsfremgang de fleste af de år, jeg har været her,” siger journalist Kristian Villesen, der har været på avisen i 18 år.

Der er med andre ord ikke noget, der tyder på, at ’Børges gamle avis’ – som Information kaldes blandt venner – er truet på sin eksistens lige nu.

”Der er andre aviser, jeg er mere bekymret for.”

Kristian Villesen

”Der er andre aviser, jeg er mere bekymret for,” lyder det fra Kristian Villesen, der også er medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.

Også avisens undersøgende journalistik bliver bemærket.

I januar stod fire af avisens journalister for to ud af fire Cavling-nomineringer.

”Rune Lykkeberg sagde, at 10 procent af journalisterne var nomineret til en Cavling,” husker journalist Rasmus Elmelund.

Men Information har ikke kun prioriteret den undersøgende journalistik i spalterne. Den franske økonom Thomas Piketty har også fået sin del af rampelyset med mere end 230 artikler de seneste syv år.

For lidt kontroversiel journalistik

Alex Frank Larsen var reporter på avisen fra 1974 til 1987. Han siger, at to fløje traditionelt har stået over for hinanden på Information – journalisterne og akademikerne. Lige nu har den akademiske kurs vundet.

”Der er ikke så mange nyheder, og der er langt mellem de gode afsløringer.”

Alex Frank Larsen

”Information er med Rune Lykkeberg som redaktør inde i en af sine mest akademiske faser – selv efter Informations standard,” lyder det fra Alex Frank Larsen.

 

Alex Frank Larsen mener, at der er for mange filosofiske analyser i avisen baseret på fx Thomas Piketty og Michel Houellebecq.

”Jeg savner journalistik, hvor man går ud i miljøerne og selv fortæller, hvad der foregår,” forklarer Alex Frank Larsen.

I sin tid arbejdede Alex Frank Larsen blandt andet på Informations Christiansborg-redaktion, undersøgte massagemiljøet i Danmark og lægers hemmelige LSD-forsøg.

Nu er Christiansborg-redaktionen nedlagt, og i stedet bruger avisen kommentatorer. Det smitter af på produktet.

”Der er ikke så mange nyheder, og der er langt mellem de gode afsløringer,” mener Alex Frank Larsen.

Han roser Information for den Cavling-nominerede serie om voldtægtsofre. Det var en begavet perspektivering på overgrebene i Køln nytårsaften 2016, mener han.

Men generelt siger Alex Frank Larsen:

”Der er for lidt kontroversiel journalistik.”

Rune Lykkeberg ser ikke en modsætning mellem det journalistiske og det akademiske. For eksempel er Thomas Pikettys bøger om global ulighed baseret på empiri. Han siger, at det er Informations mål at lave opsøgende reportagejournalistik hele tiden.

”Men Alex har ret i, at der er dage, hvor det ikke altid lykkes at få nok reportage ind i avisen. Det er en stadig udfordring,” siger Rune Lykkeberg.

Journalisten har talt med 10 nuværende og tidligere medarbejdere på avisen. De beskriver en arbejdsplads, hvor medarbejderne har uhyre stor magt. For eksempel er det redaktionsmødet – ikke chefredaktøren – der bestemmer, hvad der skal stå i avisens ledere. Medarbejderne kan også nedlægge veto mod, at en bestemt chefredaktør eller direktør bliver ansat.

”Jeg tror ikke, det er sådan på mange andre danske virksomheder,” siger Kristian Villesen.

Og måske skyldes det Informations flade struktur, at alle, Journalisten taler med, uden videre kan remse en masse svagheder og mangler op ved Information. For eksempel lange redaktionsmøder, en underbemandet redaktion og et uklart magthierarki.

Men de taler også om avisen, som var det en ven, der trods fejlene også er nem at holde af.

Mange griner i telefonen, når de ihærdigt forsøger at finde ord, der kan forklare, hvor mærkeligt stedet egentlig er – og hvor fint det er, at Information ikke er blevet strømlinet som mange andre mediearbejdspladser.

Børges avis er blevet akademisk 8

Medieverdenens byguerilla

Da Susan Knorrenborg stoppede som debatredaktør på avisen, kaldte hun i en tale kollegerne for en ”byguerilla”.

”Det er en avis, hvor mange har en mission, hvor de bare bliver ved med at sige sandheder – ikke fordi det sælger aviser, men fordi de ikke kan lade være. Det er det fede ved Information,” siger hun.
Susan Knorrenborg tror ikke, at de på Information fatter, hvor skæve de er.

Lotte Folke Kaarsholm beskriver sit skifte til DR ”som at flytte hjemmefra”. Fra en familie til en mere professionel arbejdskultur.

”Mine kolleger på DR er pissesøde, men det er noget helt andet i DR – ligesom det er på de fleste andre arbejdspladser,” siger hun.

Forskellen stod klart for hende på den første sindetdag. De, der blev sendt hjem, fik de samtaler med cheferne, som de skulle.

”Men det var ikke som at sige farvel til et familiemedlem. Det var det, når nogen stoppede på Information,” siger hun.

”Det er en avis, hvor mange har en mission, hvor de bare bliver ved med at sige sandheder – ikke fordi det sælger aviser, men fordi de ikke kan lade være. Det er det fede ved Information.”

Susan Knorrenborg

Rune Lykkeberg oplever, at når tidligere medarbejdere sidder i deres velbetalte job på de store medier og dyrker fitness i forstæderne, tænker de tilbage på Information som det vilde ungdomsliv.

”Det har jeg det fint med,” siger han.

Går man tilbage til Informations etablering for 75 år siden, var det faktisk noget af en kraftpræstation, at Børge Outze kunne sammensætte en redaktion af journalister 5. maj 1945. En stor del af journalisterne, som havde lovet Børge Outze at arbejde for Information, fandt nemlig arbejde på andre dagblade som Berlingske Tidende og Politiken, før avisen udkom første gang.

”Det, der skulle være hans store triumf, blev en tragedie, fordi han skulle starte forfra,” siger Alex Frank Larsen, der er aktuel med sin anden bog om Børge Outze.

Lige siden har der været mange store transfers mellem talentfabrikken Information og især Politiken. To af de seneste eksempler er Christian Jensen og Mette Davidsen-Nielsen, der er blevet henholdsvis chefredaktør og kulturredaktør på Rådhuspladsen.

Hver gang Politiken får fingre i en plukkemoden medarbejder, cementerer det Informations lillebrorrolle.

”Jeg kaldte i en periode Politiken for ”Informations Fremtid”, fordi de hentede vores folk til at lave de samme historier, som de gjorde for os,” siger Susan Knorrenborg, der dengang var debatredaktør på Information.

”Når vi fandt folk til vores klummepanel, røg de over på Politiken, når de var flyvefærdige,” siger Susan Knorrenborg – der nu selv er skiftet til netop Politiken.

Når en medarbejder forlader Store Kongens Gade, er det en begivenhed, der vækker store følelser.

”Da Rune Lykkeberg skiftede fra Information til Politiken i 2012, var der landesorg på redaktionen,” husker Lotte Folke Kaarsholm.

Da han kom tilbage som chefredaktør i 2016, var der jubel.
De fleste vender dog ikke tilbage, og det har Kristian Villesen det ok med.

”Tænk bare på Marchen Neel Gjertsen og Hans Redder,” siger han med henvisning til JP’s politiske analytiker og TV 2’s politiske reporter.

”Man kan sige, at vi er den have, hvor hele mediedanmark plukker blomsterne.”

Rune Lykkeberg

”Det er megafede typer, som er taget videre. Og jeg kan godt fornemme, at der fortsat er lidt Information i dem. Så i virkeligheden spreder de bare det gode budskab,” siger Kristian Villesen.

Vi kan ikke redde jorden alene

Rune Lykkeberg kalder det et privilegium, at Information uddanner journalister, fortællere og medieledere til hele Danmark: Direktør i JP-Politikens Hus Stig Ørskov, nyhedsdirektør i DR Sandy French, kulturdirektør i DR Henrik Bo Nielsen, udlandsredaktør på Politiken Michael Jarlner.

”Man kan sige, at vi er den have, hvor hele mediedanmark plukker blomsterne,” mener Rune Lykkeberg.

”Politiken var ikke blevet en klimaavis, hvis de ikke havde været i lære herovre. Det er fint nok, for vi kan ikke redde jorden alene,” siger Rune Lykkeberg.

Da han selv begyndte på Information i 2001, var redaktionen inde i en fase præget af ideologiske fraktioner og usunde konflikter.

Information var alt andet et hip.

I dag står avisen et bedre sted, mener han.

”Vi kan både være med til at arrangere klimademonstrationer og tage halvdelen af Cavling-nomineringerne.”

Begge dele – den troværdige journalistik og aktivismen – er vigtige, siger han og trækker tråde tilbage til Informations ophav.

”Hvis vi ikke er en aktivistisk avis, svigter vi forpligtelsen fra modstandsbevægelsen, studenteroprøret og klimakampen.”

Kristian Villesen siger, at der i branchen er kommet en stigende respekt for Informations journalistik. Det skyldes blandt andet, at fakta ifølge Kristian Villesen ”tjekkes i hoved og røv”.

”Vi er blevet mere præcise, og det smitter af på troværdigheden,” mener han.

Da nyhedschef Claus O. Knudsen begyndte som journalist på Information i slutningen af 1990’erne, var der kilder, som journalisterne ikke ringede til, fordi man ikke havde for vane at høre modparten – eller fordi man ganske enkelt var uenige med dem.

”Rent journalist har avisen løftet sig gevaldigt. Nu er der mere styr på tingene,” siger Claus O. Knudsen.

Men den grundige journalistik er ikke den eneste grund til Informations nuværende styrkeposition. Forklaringen er også et årligt statstilskud på 26 millioner kroner i mediestøtte, ligesom Kristeligt Dagblad. Beløbet svarer til en femtedel af avisens budget.

En lille pjosker

Alligevel mener Rune Lykkeberg, at Information er Danmarks mest uafhængige medie.

”Hvis du ser på det danske mediebillede, hvor meget direktionerne fylder, krav om afkast til aktionærerne og hensynet til Facebook-algoritmer i det, man publicerer, så har jeg svært ved at se nogen, der er mere uafhængige og frie end os,” forklarer han.

”Når man kommer på afstand, kan man se, at Information er en lille pjosker, som tror, at den er i gang med at forandre verden til et bedre sted. Det er lidt sødt.”

Lotte Folke Korsholm

Lotte Folke Kaarsholm var på Information i 13 år, hvor hun blandt andet prøvede at være kulturkritiker, graverjournalist og udlandsredaktør.

”Det var på Information, jeg blev voksen,” siger hun.

Nu hvor hun ikke længere arbejder på avisen, kan hun se Informations storhedsvanvid.

”Når man kommer på afstand, kan man se, at Information er en lille pjosker, som tror, at den er i gang med at forandre verden til et bedre sted. Det er lidt sødt,” siger hun.

Efter at hun kom på ’Deadline’, har hun oplevet, hvor ligeglad magten er med en avis som Information.

”Jeg kan se, hvor svært Information har ved at få magten i tale. På ’Deadline’ er magthaverne ikke ligeglade. De ringer altid tilbage,” siger hun.

Kommentarer
5
Lars Kabel
05.05.20 14:21
Alex Frank Larsen og andre tager efter min mening fejl, når de kritiserer Information for at være for intellektuel. Det intellektuelle er netop derfor, jeg og mange andre har abonneret på og læst Information i 45 år. Uden det blev Information jo bare ligesom alle de andre dagblade. Rune Lykkebergs måde at intellektualisere Information på er god, det aktuelle kobles intelligent med det abstrakte. Stort tillykke til Information - avisen er stadigvæk en gave.
Fremhævet af Journalisten
Jens Knight
10.05.20 20:49
Information overlever vel kun fordi skatteyderne tvinges til at betale til at betale kæmpe tilskud hvert eneste år.
Den lille sandhed glemmer Journalisten at fortælle.
Fremhævet af Journalisten
Karsten Weirup
12.05.20 01:33
Åh Jens Knight, hvis bare du havde gidet at læse hele artiklen!
Fremhævet af Journalisten
Peter Christensen
13.05.20 09:55
@Jens Knight:

Fra Journalistens artikel: "Men den grundige journalistik er ikke den eneste grund til Informations nuværende styrkeposition. Forklaringen er også et årligt statstilskud på 26 millioner kroner i mediestøtte, ligesom Kristeligt Dagblad. Beløbet svarer til en femtedel af avisens budget."

Goddag mand, økseskaft.
Fremhævet af Journalisten
Nalle Kirkvåg
14.05.20 19:00
Det er jo noget af en spidsvinkling at hævde, at "Børges avis er blevet akademisk"
Det samme med at Information kom "for sent på corona, for sent på Peter Madsen, for sent på tsunamien". Dels var der jo ikke mangel på dækning af disse begivenheder; bl.a. Peter Madsen ryddede jo nærmest samtlige (andre) forsider; så næppe ligefrem underrapporterede emner.

Desuden kommer kritikken alene fra to kilder; den ene oven i købet David Trads, der jo har et til tider anstrengt forhold til avisen...
Vend lige skråen en ekstra gang - en anden gang, tak :)
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen