Kulturminister Joy Mogensen. Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
De lokale medier er en forudsætning for et velfungerende demokrati. Derfor skal de lokale og regionale medier have særligt fokus, når det næste medieforlig skal laves.
Sådan lyder det fra kulturminister Joy Mogensen (S). Hun forholder sig til Journalistens afdækning af den journalistiske affolkning af de små lokalsamfund. Massive sparerunder efterlader kun få journalister, lokalredaktioner lukkes, og især den kritiske journalistik er der ikke tid til.
Djursland er et konkret eksempel, hvor langt de fleste journalister er forsvundet i sparerunder.
”Problematikken med lokale og regionale nyhedsørkner er et af de områder, som vi i Socialdemokratiet mener, der bør være et særligt fokus på i de kommende medieforhandlinger,” lover kulturminister Joy Mogensen.
Hun forholder sig dog ikke til, om der skal flere penge i mediestøttepuljen, eller om støttekronerne skal flyttes rundt for at nå målet.
Besparelser er blevet hverdag for lokale medier
Ytringsfrihedskommissionen advarer i sin nye rapport om, at de lokale og regionale medier ikke længere i samme omfang kan varetage rollen som vagthund i de lokale demokratier, fordi der er blevet sparet så meget. Er du enig?
”Jeg er enig i, at vi er nødt til at forholde os til, at lokale og regionale medier oplever en nedgang i annoncer og oplag. Besparelser har de seneste år været hverdag for lokale og regionale medier. Det er en bekymrende udvikling. Vi har eksempelvis set regionale mediehuse som Jysk Fynske Medier og Nordjyske Medier melde store millionbesparelser ud,” udtaler Joy Mogensen.
Journalisten har bedt om et interview med kulturministeren, men ministeriet oplyser at hun grundet travlhed kun kan svare skriftligt. Det har heller ikke været muligt at stille opfølgende spørgsmål.
Hvordan ser du på situationen for det lokale demokrati i områder, hvor de fleste journalister er forsvundet?
”Vi har brug for kritisk journalistik i hele Danmark. Vi må ikke ende der, hvor de lokale politikere, myndigheder og virksomheder ikke længere bliver stillet til ansvar af en kritisk og medieoplyst offentlighed. Der er brug for de kritiske spørgsmål fra de journalister, som kender det lokale stof,” udtaler Joy Mogensen.
Corona-krisen har ikke gjort det nemmere
I kølvandet på corona-krisen har medierne været hårdt ramt på annonceindtægterne. En stribe medier har været nødt til at skære og fyre, og i denne uge meldte Jysk Fynske Medier ud, at man skal spare 60 mio. kr. – svarende til 100 stillinger. Størstedelen af besparelserne skyldes corona-krisen.
Joy Mogensen peger på, at et bredt flertal i Folketinget netop vedtog en hjælpepakke til mediebranchen for at kompensere dem for en del af tabet.
Hvad mener ministeren om den aktuelle – kæmpestore – sparerunde, som Jysk Fynske er havnet i? Og får den regeringen til at overveje nye tiltag?
”Det er dårlige nyheder. Det er klart, at coronakrisen og nedlukningen af samfundet ikke har gjort det nemmere for en i forvejen presset regional og lokalpresse. Jeg har allerede iværksat en kompensationsordning for mediers tabte annonceomsætning under Covid-19 for netop at undgå at medierne ender i en situation, som vi ser hos Jysk Fynske Medier. Som nævnt vil jeg i de kommende medieforhandlinger være optaget af at skabe rammerne for en velfungerende og kritisk lokal og regional presse.”
Men ministeren mener også, corona-krisen har vist, at demokratiet har brug for lokale og regionale medier.
”Vi står med en stor udfordring. I et decentralt styret land som Danmark er de lokale og regionale medier en forudsætning for et velfungerende demokrati. Med corona-krisen er det blevet tydeligt, at den regionale og lokale presse spiller en vigtig rolle i at formidle vigtig fakta og information, så det kan nå ud til alle danskere – og ikke mindst formidle stoffet i en lokal kontekst.”
Hvad er løsningen?
De fleste er enige om problemet: Den journalistiske affolkning risikerer at føre til nyhedsørkener og områder, hvor der er ingen eller meget lille journalistisk dækning af vigtige beslutninger.
Journalisten har de seneste dage spurgt en række kilder, hvad løsningen er. Jan Petersen, borgmester i Norddjurs, mener man er nødt til at øremærke en del af mediestøtten til at nyhedsdække lokalt. Danske Mediers adm. direktør vil gerne have flere penge i mediestøttepuljen, så man eksempelvis kan oprette en ny ugeavispulje.
Journalist og konsulent Ernst Poulsen peger dog, ligesom foreningen for uafhængige netmedier Prauda, på at løsningen er at flytte mediestøtte fra de store koncerner til små iværksættere, der kan skabe en underskov af lokale netmedier til gavn for demokratiet.
Digitalt potentiale
Vi har også spurgt kulturministeren, hvad hun mener der skal til for at få flere journalister tilbage til et sted som Djursland.
”Den digitale udvikling og de ændrede medievaner stiller store krav til de lokale og regionale avisers omstillingsevne,” udtaler ministeren og peger på, at de regionale dagblade har oplevet fald i læsertallet, men flere besøgende digitalt.
”Mange af de trykte store, regionale dagblade har oplevet et fald i læsertallet fra 2017 til 2018 – det gælder f.eks. Jydske Vestkysten, Fyens Stiftstidende, Nordjyske og Århus Stiftstidende. Til gengæld besøger flere og flere de regionale dagblade på nettet, hvor de regionale netaviser fra 2016-2018 er vokset med næsten 100.000 daglige brugere Fra 2010 til 2018 har de trykte dagblade samlet set tabt 41 pct. af læserne,” lyder det fra ministeren.
”Så udfordringen er stor, men der er også et potentiale, der skal udforskes og udnyttes, når det gælder den digitale tilstedeværelse. Og det ved jeg, at mange af aviserne er i fuld gang med,” fortsætter hun.
Vil det næste medieforlig sikre, at det lokale demokrati på Djursland har sin lokale presse fremover?
”I de kommende medieforhandlinger vil jeg være optaget af at skabe rammerne for en velfungerende og kritisk lokal og regional presse. Det gælder også lokalpressen på Djursland. Fremtidens public service og mediestøtte skal tage højde for, at vi ikke kan have lokaldemokrati uden lokale medier. Lokal- og regionaljournalistikken skal udvikles, og der skal være nogle rammer, der understøtter en reel lokal- og regional journalistisk indsats,” svarer Joy Mogensen.
Søren er en af de få journalister på Djursland: ”Bliver jeg sidste mand, som lukker og slukker?”">
16 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Den styring af medierne som politikerne opnår med mediestøtten er så subtil, at journalister ikke en gang selv bemærker den, eller helt ser bort fra den.
Hvis det ikke var for mediestøtten, så ville en alm. journalist ikke tjene mere en pen og blækhusarbejder, som er organiseret i HK, og ledigheden ville være lige så udbredt blandt journalister, som den er for HK’s-medlemmer, og det vil medføre, at journalister ville anskue samfundet fra en socialklasse, der ligger adskillige trin under de niveauer, som de gør lige nu.
Og det er netop det politiske trick med mediestøtten, den gør, at journalisterne oplever samfundet oppefra og nedad, og når man sidder oppe på de grønne grene, så er der jo ikke nogen grund til at være kritisk.
Dokumenter venligst, at Danmarks journalister er i lommen på lovgiverne. Og hvis ikke du kan det, så sandsynliggør det i det mindste med gode argumenter. Du slynger om dig med uunderbyggede påstande, der måske nok understøtter dit eget verdensbillede af journalister som nogle uintelligente nasserøve, men derudover ikke bibringer noget nyttigt til debatten.
Du påstår også bare de facto, at man ikke kan flytte bus- og togpassagerer over på cykel, egen bil/delebil, taxa med mere. Hvorfor skulle man ikke kunne det? Det ville da netop være konsekvensen ved at slukke for den kollektive transport. Og så kan vi alle sammen køre der uden statslige støttehjul, hvilket du jo argumenterer for, er det eneste rigtige. Så jeg forstår ikke, hvordan du kan være imod mit tankeeksperiment?
Du siger det jo faktisk selv - hvis man vil have finkultur, så må man til lommerne. På samme måde må man jo købe sig en bil eller køre med go-more, hvis man vil et bestemt sted hen.
Medmindre selvfølgelig, at det kun er tilladt at skyde på de erhverv, du personligt har et horn i siden på?
Din argumentation holder ikke, for de hundredetusinder, der hver dag bruger den offentlige trafik til og fra deres arbejde, dem kan kan du ikke bare flytte over i private biler, taxa’er eller på cykler. Det er i øvrig heller ikke myldretidstrafikken som genererer et underskud.
Hvis der er nogen som ikke kan leve uden finkulturen, så må de dykke dybt i lommerne, og betale den faktiske pris for en billet til de Kgl.Teater.
Og vi får ikke mere demokrati, blot fordi vi subsidierer medierne en masse milliarder, medierne og journalisterne er jo nødt til at vise et vist hensyn til dem, som betaler en del af deres månedsløn.
Samfundet ville ikke bryde sammen uden offentlig transport. Det ville tværtimod frigøre milliarder til bedre vejinfrastruktur. Taxa-branchen ville få kronede dage, delebils-økonomien ville blomstre og cykelhandlerne ville kyle cykler hen over disken lige så hurtigt, som de kunne få dem hjem.
Med andre ord en hjælpende hånd til de frie markedskræfter, som du er så glad for. What's not to like?
Men det er måske kun erhverv, der irriterer dig personligt, der skal slås ned på?
Med hensyn til kunst og kultur, så ville alt det, vi kalder "finkultur" lide døden uden offentlig støtte. Opera, teater, ballet, klassiske koncerter, kunstudstillinger etc. Tilbage ville være stadionkoncerter med Rammstein og Bryan Adams, og det ville være helt fint med mig, men jeg anerkender også at den mere "snobbede" kultur tilfører vores samfund noget, selv om jeg ikke personligt er bruger af det.
Og når det kommer til medierne, så kan du ikke have et velfungerende demokrati uden frie medier til at kigge magthaverne i kortet. Det er argumentet for at holde hånden under medierne, hverken mere eller mindre.
Flere