I den nye public service-kontrakt for DR, der blev fremlagt i går tirsdag, er der et selvstændigt afsnit om hjemmesiden dr.dk. Afsnittet er interessant, fordi omfanget af dr.dk længe har været et stridspunkt mellem DR og Foreningen Danske Medier.
I public service-kontrakten står der blandt andet, at dr.dk skal tilbyde indhold, som bidrager til DR’s public service-formål, ligesom det er tilfældet med resten af DR.
”Dr.dk skal have fokus på egenproduktion og danske produktioner med lyd, billede og tekst. DR kan bringe tekstbaserede nyheder, men skal afholde sig fra lange, dybdegående artikler,” står der i kontrakten.
Danske Medier: Klogt
Formuleringen blev i går hilst velkommen af Danske Medier, som længe har argumenteret for, at tekstnyheder på dr.dk skal begrænses, fordi de er i direkte konkurrence med dagbladenes nyheder online.
Direktør i Danske Medier Morten Langager udtalte i går tilfredshed med public service-kontrakten.
”Det er klogt, at politikerne i DR's public service-kontrakt begynder at sætte rammer for DR's online-nyheder, så de fremover hovedsageligt skal bruge kræfterne på egenproduceret lyd, levende billeder og tekst. Samtidig er det vigtigt for de skrevne medier, at DR ikke længere må producere lange, tekstbaserede nyheder,” udtalte Morten Langager i en pressemeddelelse.
Men ifølge DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, giver public service-kontrakten kun få begrænsninger på dr.dk. Politikerne ønsker nemlig, at DR skal udvikle sig digitalt. Og DR bliver ifølge Maria Rørbye Rønn ikke pålagt at skrue ned på produktionen af nyheder på nettet.
Kan ikke lave longreads
”Helt generelt giver public service-kontrakten DR muligheden for at udvikle sig digitalt, fordi befolkningen bliver mere og mere digital. Vi flytter ressourcer over til det digitale område, og der er nyheder et vigtigt område. Vi kan udvikle vores nyhedstilbud frit på digitale platforme. Det eneste, vi ikke kan lave, er longreads,” siger Maria Rørbye Rønn.
Så tekstnyheder skal ikke begrænses?
”Nej, det skal ikke begrænses. Men det skal ske i kombination med lyd og billeder. Det arbejder vi videre med.”
Der står i public service-kontrakten, at dr.dk skal have fokus på egenproducerede nyheder. Hvad vil det sige?
”Der er lavet forskellige undersøgelser, blandt andet to undersøgelser fra Kulturministeriet, der viser, at DR ikke har flere nyheder fra medier, end andre medier har, og med tiden har vi hævet andelen af egenproduceret stof.”
Fortsætter med bredt nyhedstilbud
Så dr.dk skal fortsat skrive om Trump, klimatopmøder og hedebølger. Men det skal i højere grad være egenproduceret?
”Hele mediebranchen er en del af et fælles økosystem, hvor Ritzau spiller en vigtig rolle. Det økosystem skal DR være en del af – vi betaler jo et ret stort beløb årligt på at abonnere på Ritzau,” forklarer Maria Rørbye Rønn.
Ifølge public service-kontrakten skal DR generelt fokusere på indhold, der ikke udbydes af kommercielle udbydere. Hvordan kommer man til at se det på nettet?
”Det er ikke meningen, at DR ikke skal have et bredt nyhedstilbud. Det er er det, vi politisk er blevet bedt om, ved at vi skruer op for det digitale. Men vi er selvfølgelig bevidste om, hvor vi eventuelt kan være med til at hindre en udvikling for andre. Det er vi lydhøre over for.”
Skal færre medarbejdere levere indhold til dr.dk?
”Det har vi ikke et præcist overblik over lige nu.”
”Det er ikke groet i vores have”
Er det DR, der har skrevet formuleringen om, at dr.dk ”skal afholde sig fra lange, dybdegående artikler” i public service-kontrakten?
”Nej, det er ikke noget, vi har skrevet. Det er politikernes ønske.”
Er det, fordi det er for dyrt, eller fordi det er for meget i konkurrence med andre medier at lave dybdegående artikler?
”Det må du spørge politikerne om. Det er ikke groet i vores have,” forklarer Maria Rørbye Rønn.
Hvordan vil den almindelige bruger af dr.dk komme til at opleve forandringerne, når de er rullet ud?
”Det er svært at sige. Men vi ønsker hele tiden at udvikle vores tilbud og gøre det endnu mere spændende for brugerne.”
Det lyder sammenfattende, som om der ikke sker de store forandringer med dr.dk?
”Jeg tror, der kommer til at ske mange positive ting, fordi flow og nyhedsformidlingen rykker over på de digitale platforme, hvor folk gerne vil have deres nyheder Og det er en udvikling, vi vil se inden for mange stofområder, inklusive kultur og samfund, og det er jo, fordi folk er blevet mere digitale.”
Journalisten har bedt om en reaktion fra direktør i Danske Medier, Morten Langager. Han har skrevet, at han ikke har mulighed for at svare.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kan kun se, at unge, der ønsker nyheder uden at betale for dem bliver henvist til at læse Metro/BT, der er blevet utrolig ringe på meget kort tid, kigge på nettet på feks. eb.dk eller søge hos dr.dk og tv2.dk.
Man skal være både kritisk og engegeret for at lave de søgninger for at få nyheder. Resultatet bliver, at de unge står af og ser Netfliks og ser nyheder via facebook - hvis de ikke er stået af den allerede. Nogle får relevante nyheder gennem facebookvennerne, hvis man er nørdet og har samme interesser.
Så vidt jeg kan se, er man ved at slå danske nyheder ihjel ved denne Medieforlig: de gamle knarker, der gerne vil se sig selv til et protest møde i lokalsamfundet kan gå hjem og se sig selv på både TV2 og høre om det på DR's lokalnyheder. Det er dem, der måske holder en papiravis stadigvæk.
Det sker på bekostning af alle de, der måske ønskede at ved en lille smule om, hvad der sker i Danmark og verdenen. De kan læse hvad der er gratis, læs udenlandske nyheder eller betale, hvad de færreste gør.
Jeg kommer aldrig til at glemme den dag i forrige uge, hvor Danske Banks hvidvaskningssag var på forsiden af Financial Times. Da holdte Den Danske Regering et pressemøde for at promovere Sophie Løhdes seneste innovationsmirakel. Ved mødet sad Statsministeren og Udenrigsministeren og gav hinanden hånden. De jokede omkring Det Sidste Ny Påfund fra Inger Støjberg.
For mig var det en opvisning i mangel på konduite, mangel på seriøsitet og mangel på respekt for kunderne i Danske Bank og Danmarks renoume i verden. Det er dertil, at vi er kommet. De sidder og joker fordi de ved, at de aldrig bliver holdt ansvarligt for hvad der er forgået. Det der med The Buck Stops Here og Not on My Watch gælder ikke. I Danmark er man glad og joviale og gør grin med indvandrere, samtidigt med, at man planlægger ens exit og viderefærd i Den International Jobmarked, takket det netværk man har skabt. Der blev sagt i sin tid, at Løkke havde God Kemi med Trump. Må håbe, at det kan komme ham til gode. Jeg synes at det er på tide, at man får nogle ledere i denne lille land, der forsvarer borgernes interesser i stedet for at sælge ud af arvesølvet.
Det bliver nok ikke i de danske dagblade, vi får en objektiv analyse af, hvad konsekvenserne bliver af et stærkt stækket DR. For hos dagbladene håber man jo vel netop på at kapre kunder fra DR.
Kan Journalisten ikke få en uafhængig ekspert til at se på det?
For nu begrænses nyhedsstrømmen fra DR, og det betyder vel, at man som borger må omkring dagbladenes online-aviser for at få et komplet nyhedsoverblik. Så skal vi som borgere betale såvel DR-licens, som vi er tvangsindlagte til, samt for et onlineabonnement hos et ligeledes statsstøttet dagblad. Altså mindst to gange betaling for at få et dagligt nyhedsoverblik (som man jo f.eks. hos BBC får globalt ganske gratis tilmed i høj kvalitet). Kan det virkelig passe?
Dertil kommer, at dagbladene nu ser ud til i endnu højere grad at kunne få skattemidler til projekter, idet public service puljen rettet mod private aktører øges ifølge 'Medieaftale for 2019-2023'. Desuden momsfritages de trykte avisers online-medier ifølge aftalen.
Og kan vi så komme i den situation, at udenlandsk ejede medier, som eksempelvis den udmærkede Berlingske, kan få direkte eller indirekte dansk statsstøtte til forskellige formål, og vil et eventuelt overskud fra sådan en aktivitet så kunne kanaliseres ned i de belgiske ejeres pengetank mon?
Til gengæld vil vi få en masse ligegyldigt provins-tv og -radio fra DR. Ovenikøbet skal det nu fremhæves i 'programflader og platforme', at Danmark har 'sin rod i kristendommen'. De nye tider er tilsyneladende allerede begyndt: Forleden var der for eksempel et langt, ret uinteressant indslag om et ’kristent oprør’ hos indre mission et sted i Jylland midt i DR-nyhedsflagskibet ’21 Søndag’.
Er det mon resultatet af et sært bryllup mellem DF og LA, som skatteyderne nu betaler? Det er godt nok en trist, ubalanceret og superprovensiel udvikling.