Vi efterlyste artikler med clickbait – se hvor stort problemet er

I sidste uge bad Journalisten læserne om at komme med eksempler på clickbait i ”seriøse” medier som DR, Politiken, Altinget og Nordjyske. Nu er svarene på efterlysningen kommet. Kun to læsere har skrevet, og ingen af artiklerne er clickbait

Alle kan ånde lettede op. Fredag efterlyste Journalisten eksempler på clickbait i nogle af de ”pæne” medier. Anledningen var en rapport fra Reuters Institute for the Study of Journalism.

Her hævdede 200 internationale mediechefer, at clickbait var på retur, fordi abonnementsbetaling er blevet mere udbredt. Det mindsker behovet for at tiltrække læserne med lokkende rubrikker.

Fredag bad vi læserne om at sende de bedste eksempler på clickbait i ”pæne” medier som DR, Politiken, Altinget eller Nordjyske, der ikke henter de fleste indtægter fra annoncer.
Bidrag fra Ekstra Bladet og B.T. talte med andre ord ikke med i efterlysningen.

Ukendt landsholdslegende

Journalistens definition på clickbait er, at det er lokkende overskrifter, som lover mere, end de holder. Derfor bliver man skuffet, når man klikker på overskriften og læser artiklen.

Det kan for eksempel være, når en ”landsholdslegende” viser sig at være en temmelig ukendt australsk midtbanespiller

Vi skulle have læsernes bedst bud senest tirsdag.

Og ja, alle kan ånde lettede op. Problemet er minimalt. Der kom to forslag.

En læser skrev i kommentarfeltet på Journalisten, og en anden læser sendte en mail.

 

1. Jeg kan takke en lille japansk kvinde for, at jeg har mine favorittrusser på i dag

Artiklen fra Jyllands-Posten handler om Netflix-serien ”Tidying Up”, hvor en japansk kvinde giver seerne inspiration til at rydde op i deres hjem.

Er det clickbait?

Journalisten har nærlæst artikIen, hvor Jyllands-Postens journalist fortæller, at hun er begyndt at rydde mere op, efter hun har set serien. For eksempel lægger hun sit tøj pænt på plads i tøjskufferne, så hun fx lettere finder sine underbukser om morgenen. Journalistens clickbait-jury mener, at overskriften er catchy, men det er ikke clickbait, fordi vi ikke føler os skuffede.

2. Skandaleramt skole gav kostbare fade i julegave til medarbejdere

Historien handler om, at medarbejdere på den kriseramte skole VUC Syd fik kostbare, keramiske fade i julegave. De flere år gamle keramiske fade til en værdi af knap 200.000 kroner stod alligevel ubrugte i kælderen, forklarede ledelsen.

Er det clickbait?

Journalisten har nærlæst artiklen og kan konstatere, at DR tilbageholder informationen om, hvilken ”skandaleramt skole”, det handler om.

Den information giver Jyske Vestkysten i overskriften på den oprindelige historie, som DR citerer fra. Jyske Vestkysten skriver nemlig: ”VUC Syd gav ansatte fade for 200.000 kroner fra skolens kælder”

Bliver læserne skuffede efter at have læst artiklen? Nok ikke. Er det relevant at skrive "skandaleramt skole" i overskriften? Ja, for det henviser til tidligere kritik af skole. Er det  clickbait? Nej.

1 Kommentar

Anders Wiese Hooge
16. JANUAR 2019
Ahhhh, Tim Cahill er nu en
Ahhhh, Tim Cahill er nu en gang en ret kendt fyr, der har haft en solid karriere og folk, der ved noget om foldbold, vil nikke anerkendende, når han omtales som legende.
At overskriften så stadig er clickbait er en anden snak