search

Formand for grønlandsk filmorganisation: Forvrænget debat

”Der er ingen, der forsøger at forhindre andre i at lave film,” siger filmformand og grønlandsforsker. Han mener ikke, det er problematisk, hvis danske instruktører fravælges på filmfestivaler for at give plads til minoriteter. Filminstituttet hilser tiltag, som øger mangfoldighed, velkomne

Det er grotesk at tale om racisme, fordi dokumentarist Kenneth Sorentos film ’Kampen om Grønland’ er blevet afvist af filmfestivaler. Det mener Klaus Georg Hansen, der er formand for brancheorganisationen Film.gl og har en baggrund som forsker i blandt andet grønlandske forhold.

Han kan slet ikke forstå den drejning, som debatten har taget i Danmark, efter at Kenneth Sorento har sagt, at hans film bliver afvist, fordi han er hvid.

”Bare fordi den hvide mand ikke længere har en privilegeret adgang til alt og alle, så bliver det stillet op, som om at han så bliver forbudt at lave film eller at komme ud med sine ting. Det er en total forvrængning af, hvad det her handler om,” siger Klaus Georg Hansen.

Han understreger, at der kan være mange forskellige årsager til, at film bliver afvist på festivaler, og at det er en helt naturlig del af arbejdet med filmproduktion. Men han mener ikke, det er problematisk, hvis en filmfestival ønsker at vælge instruktører baseret på etnicitet for at give plads til minoriteter.

Hvad siger du til dem, der føler, at det her tyder på en problematisk udvikling i branchen?

”Der er ingen, der forsøger at forhindre andre i at lave film. Der er heldigvis kommet en større bevidsthed om, at der er forskel på film lavet af os, og film lavet om os. Og dem, der laver film om os, er bare nødt til at afgive en lille del af deres plads, så der også er rum til nogle andre på scenen. Men der er ingen, der tager noget fra dem,” siger Klaus Georg Hansen.

Filmformand: Tendensen har været modsat i over hundrede år

I sidste uge sagde dokumentarist Tom Heinemann, at det er problematisk, hvis der rejser sig en tendens i branchen, hvor dokumentarister ikke må lave film om andre etniciteter end deres egen.

”Så er det ikke engang omvendt racisme. Det er faktisk racisme,” sagde Tom Heinemann.

Men Klaus Georg Hansen afviser, at der kan være tale om racisme, fordi nogle filmfestivaler afviser dokumentarister på grund af etnicitet.

”Racisme er noget institutionaliseret. I den her kontekst er der tale om en lille subgruppe med et særligt fokus, hvor man har ønsket at give plads til nogen, der ellers er underrepræsentereret i branchen. Det er ikke for at udelukke nogen, men et forsøg på at give rum til folk, der ikke har særlig gode muligheder andre steder,” siger Klaus Georg Hansen.

Han mener, at det er op til festivalerne selv at bestemme, hvad de ønsker at have et særligt fokus på.

”Det kan godt være, at der hos nogen er en eller anden tendens, men den tendens har jo været modsat i over hundrede år over for nogle andre,” siger han.

Filminstitut: Skaber mere nuanceret samtale

Ane Mandrup, der er afdelingsleder for dokumentarfilm hos Dansk Filminstitut, kan mærke, at der er et stigende fokus på diversitet i branchen.

”I den internationale festivalverden og fondsverden, som støtter dokumentarfilm, er der et stigende fokus på, at det skal være det oprindelige folk, der fortæller deres egne historier,” siger hun.

Ane Mandrup mener, at vi Europa historisk set har haft en tradition for at opfatte verden omkring os som vores ressource.

”Det blik kan man også lægge på film og filmiske fortællinger, om man vil. Samtidig har vi i Danmark en stærk kulturpolitisk tradition for at uddanne instruktører og støtte filmiske fortællinger. Det gør, at vi har meget kunstnerisk stærke dokumentarister med ressourcer i ryggen, der kan rejse ud og undersøge både det danske samfund og resten af verden.”

Men adgangen til ressourcer og økonomiske midler fører ifølge Ane Mandrup til en overrepræsentation af et vestligt blik på verden inden for dokumentarfilm.

Derfor er det også naturligt, at mange festivaler har fokus på at give plads til andre blikke og andre måder at analysere verden på, forklarer hun.

”Jo flere blikke, vi har på det at være menneske i verden, og jo flere filmiske fortællinger med forskellige perspektiver, jo bedre. Det skaber en mere nuanceret samtale om den verden, vi lever i, og det giver kunstnerisk inspiration.”

Derfor hilser hun alle tiltag velkomne, som øger mangfoldigheden i branchen.

Hun understreger, at danske filminstruktører gør meget ud af at sætte sig ind i de samfund, de laver film om. Det vigtigste for hende er, at man tager sig tid.

”Når en dansk filminstruktør rejser ud og fortæller historier, om det så er fra Sønderjylland eller uden for Danmarks grænser, så bruger de ofte meget lang tid i det samfund sammen med de medvirkende,” siger Ane Mandrup.

Kommentarer
2
Malene
14.08.20 09:01
Tak for en artikel der er modvægt til især Tom Heinmanns kommentar. Det kan ikke siges nok, at det _ikke_ er racisme, når hvide mænd ind imellem bliver udelukket fra noget (da de jo har resten af verden ...)
Fremhævet af Journalisten
Henrik Lind Jørgensen
14.08.20 09:05
@Malene Malenesen: Husk at skrive dit fulde navn. Ellers bliver din kommentar fjernet. Så det er god fornuft og god stil.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen