search

Hele Bertelsens interview med Fabricius-Bjerre kan ses – om 20 år

Råoptagelserne fra Mikael Bertelsens interview med Bent Fabricius-Bjerre gemmes hos Det Kongelige Bibliotek. I en digital tid må man tænke nyt for at have arkiver på kulturpersoner, fordi breve og dagbøger forsvinder, forklarer vicedirektør

Bent Fabricius-Bjerre fandt aldrig rigtigt ud af, hvem han var. Det fortalte han i ’Det sidste ord’ på TV 2 i aftes, hvor Mikael Bertelsen interviewede komponisten.

Udsendelsen er særlig, fordi interviewet er lavet for længe siden – men først sendes, efter at Bent Fabricius-Bjerre døde 28. juli.

Men hvis eftertiden gerne vil prøve at finde ud af, hvem han var, så behøver historikerne ikke nøjes med at se de 50 minutter, som udsendelsen er klippet ned til. Til gengæld skal de vente mindst 20 år.

Mails har fortrængt breve

Folkene bag udsendelsen har nemlig indgået et samarbejde med Det Kgl. Bibliotek, som sikrer hele optagelsen i bibliotekets forseglede arkiver. Det fulde interview gemmes i arkiverne, som ellers mest bruges til at opbevare breve, dagbøger, manuskripter og andre skriftlige kilder om kulturpersonligheder.

”Det var et langt interview, som blev klippet ned til 50 minutter. Det kan der være mange grunde til. Måske blev der sagt noget, som ikke forekommer relevant i dag, eller som er kontroversielt. Men det kan være interessant at dykke ned i senere,” forklarer Tonny Skovgård Jensen, vicedirektør på Det Kgl. Bibliotek og ansvarlig for digital kulturarv og medier.

I en tid, hvor der er færre breve og dagbøger, er det nødvendigt at tænke nyt, hvis man vil sikre eftertiden et bredt og nuanceret billede af tidens vigtige personer.

”Jeg går ud fra, at forfattere og kulturpersoner er lige så meget på mail og sociale medier som os andre. Det er forgængeligt. Den dag, forfatteren er væk, er det svært at gå tilbage og finde korrespondance, for eksempel med andre forfattere,” siger Tonny Skovgård Jensen.

Han understreger, at det er en vigtig opgave for Det Kgl. Bibliotek at sikre et fyldestgørende arkiv for forskere og andre, som vil granske en kulturperson mange år senere.

”Erfaringen har lært os, at eftertiden har et behov for at dykke dybere ned i baggrunden for et værk eller en kulturperson. Selve værkerne er offentlige, men vi skal også sikre materiale, som giver en dybere forståelse for de værker,” siger han.

Adgang om 20 år – til nogle

Men hvis man vil se hele interviewet med Bent Fabricius-Bjerre, skal man altså vente 20 år. Og når arkivet åbnes, er det kun særligt udvalgte personer, som kan få adgang. Her gælder samme regler som for det traditionelle arkiv af breve, dagbøger og andre kilder. Det kan være forskere, men også andre.

”Der vil også være mulighed for adgang til journalister og andre brugere, men for alle typer vil det være efter ansøgning, og det kræver et relevant dokumentarisk formål. Så normalt vil journalister også få adgang,” forklarer Tonny Skovgård Jensen.

Kommentarer
1
Alice Tingkær Sørensen
05.08.20 13:22
Kære Mikael tak for din meget omsorg og opmærksom samtale. Pauser ... som du kan. Du er fantastisk dygtig. Kom lige tilbage til 24/7. Vi savner dig. Alice
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen