Zetlands politiske journalist Andrea Dragsdahl blev overrasket over at tale med kvindelige politikere, som samstemmende fortalte, at de havde haft dårlige oplevelser med andre journalisters henvendelser om metoo.

Det fortalte de kvindelige politikere Andrea Dragsdahl, da hun lavede research til en artikel om sexistiske og seksuelt krænkende oplevelser i politik.

”De 20 kvinder, der valgte at tale med mig, sagde næsten allesammen, at de sagde ja, fordi jeg ikke koldringede dem. Det havde de nemlig oplevet som ekstremt grænseoverskridende,” siger Andrea Dragsdahl.

Nogle kvindelige politikere var blevet ringet op af journalister, som sagde, de vidste, at en navngiven person havde gjort noget mod dem. I andre tilfælde skulle kvinderne forholde sig til rygter om en bestemt person. I mange tilfælde kom pressens henvendelser helt bag på kvinderne.

”De fortæller, at det er en ubehagelig oplevelse pludselig at blive konfronteret med et navn, når man er ude og handle i en Fakta-butik,” siger Andrea Dragsdahl.

Rart ikke at blive ringet op uden varsel

Hendes egen metode var at kontakte kilderne til artiklen på skrift og sms. Hun forklarede i sin henvendelse, at hun var ked af at kontakte dem via en privat kanal. Og at hvis de ikke havde lyst til at medvirke, skulle de bare se bort fra hendes henvendelse.
Det gjorde halvdelen af de omkring 100 kvinder, hun skrev til.

For dem, der vendte tilbage, var Andrea Dragsdahls måde at henvende sig på, vigtig for deres ønske om at stille op til interview.

”’Hvor er det rart ikke at blive ringet op uden varsel,’ sagde de,” forklarer Andrea Dragsdahl.

Svar, når du har tid

På Zetland arbejder Andrea Dragsdahl med længere deadlines end nyhedsjournalister. Det betyder, at hun har tid til at skrive: ”Svar bare, når du har tid”.

”Hvordan skal man have tid til det som nyhedsjournalist? Det skal jeg ikke kunne svare på,” siger hun og fortsætter:

”Jeg synes bare, at vi skylder vores fag at tænke over, at nogle oplever det som voldsomt at blive ringet op uden varsel. Jeg synes i hvert fald, at man på redaktionerne skal overveje, om man vil lave historier med så sårbare kilder, hvis man ikke kan gøre det mere respektfuldt.”

Ekspertens tre gode råd om at interviewe krænkede kvinder

Mille Mortensen er cand.mag. i psykologi og forsker i mobning og krænkede handlinger ved Københavns Universitet. Her er hendes tre gode råd til at interviewe kvinder, som har været udsat for seksuelle krænkelser.

1. Husk, at du rører ved skyld og skam

Kvinder, som har været udsat for krænkelser, slås ofte med følelser af skyld og skam, siger Mille Mortensen.

”Kvinderne bliver følelsesmæssigt berørt af at fortælle om det. Det kan være følelser, som kan være svære at tackle og dele med andre. Som mennesker vil vi jo helst gemme vores svære følelser til privatlivet,” siger hun.

2. Henvend dig først på skrift

Mille Mortensen anbefaler helt at undgå uvarslede telefonopkald og i stedet starte med en mail – netop fordi det vækker stærke følelser at tale om krænkelser.

”Derfor kan det være svært at tale med en fremmed om, når man står i køen i supermarkedet og tager telefonen. I den situation er man jo ikke indstillet på at skulle forholde sig til noget, der går så tæt på.”

3. Undgå at dømme

Når man laver interviewet, skal man lytte med oprigtig interesse og frem for alt undgå at komme med fordømmende eller vurderende udtalelser.

”Man må gerne gå kritisk til kvinderne, men man skal ikke bagatellisere deres oplevelser.”

Hvis en kvinde for eksempel syntes, det var ubehageligt at blive taget på låret, skal man ikke sige, at det ikke lyder så voldsomt.

”Hvad skal kvinderne bruge den information til, at journalisten har den holdning? Journalisten har vel henvendt sig for at vide, hvordan det føltes, at der var en hånd på låret.”