”Det er fuldstændigt vanvittigt og bekymrende”

Dokumentarist Tom Heinemann kalder det racisme, hvis en dokumentar om Grønland ikke må vises, fordi dokumentaristen bag ikke selv er fra Grønland. ”Det er godt for miljøer, at nogen udefra kigger på det,” mener branchekollegaen Jakob Gottschau

Den seneste uge har flere danske medier skrevet om, at dokumentarfilmen ’Kampen om Grønland’ er blevet afvist af flere store internationale dokumentarfilmfestivaler. Instruktøren bag filmen, Kenneth Sorento, mener, afslagene skyldes, at han ikke selv er fra Grønland.

”Min bliver film bliver afvist, fordi jeg er hvid,” udtaler han til mediet KNR.

Herfra har der bredt sig en debat om, hvorvidt vestlige dokumentarister må lave film om andre etniciteter, og flere anerkendte danske dokumentarister reagerer på situationen.

”Det er fuldstændigt vanvittigt og bekymrende, hvis det faktisk forholder sig sådan. Ikke bare bekymrende. Jeg bliver faktisk meget vred,” siger journalist og dokumentarist Tom Heinemann, som i over 20 år har beskæftiget sig med filmproduktion i ikke-vestlige lande.

Tom Heinemann mener, det er problematisk, hvis afvisningen er en del af en større udvikling i branchen, hvor dokumentarister ikke længere må lave film om andre etniciteter end deres egen.

”Så er det ikke engang omvendt racisme. Det er faktisk racisme,” siger han.

Vigtigt med et udefrakommende blik

Også fra Jakob Gottschau lyder der kritik. Han er dokumentarist og ejer produktionsselskabet Express TV-Production. Han peger på, at det er et helt grundlæggende princip for journalister og dokumentarister at få adgang til miljøer, som man så uafhængigt kan beskrive.

”Det er godt for miljøer, at nogen udefra kigger på det og dermed kan se, hvad der er særligt ved det givne miljø,” siger han.

Jakob Gottschau anerkender, at festivaler gerne vil stimulere befolkningsgrupper til at fortælle deres egne historier. Eksempelvis ved at give plads til, at flere grønlandske filmfolk træder ind på scenen og bidrager til at beskrive egen kultur. Det kalder han ”super godt”.

”Men derfra til at afvise, at der kan være noget meningsfuldt og frugtbart ved et fremmed blik på en kultur, et miljø eller et fænomen, det synes jeg er helt forkert. Og det er virkelig synd, hvis man tager det principielle synspunkt,” siger han.

Tom Heinemann kalder det ligefrem racisme. Er du enig i det?

”Jeg synes, racisme er noget andet. Det her er en diskussion, der går på, om man kan have glæde af, at andre beskriver et fænomen udefra.”

”Der er mange ting, der er svære at forstå. Men man kan jo gøre sig umage”

Tom Heinemann fortæller, at han bifalder tanken om mere diversitet i branchen. At flere mennesker med en anden herkomst end vestlig kommer til orde.

”Men det ændrer ikke det faktum, at jeg i over 20 år har beskæftiget mig med filmproduktion fra udviklingslande og den tredje verden. Jeg synes selv, jeg har dygtiggjort mig i at give en stemme til de stemmeløse. Jeg har jo solidaritet med de her mennesker, fordi de bliver udnyttet af hvide mennesker,” siger han.

Kan du på nogen måde se det positive i, at du som hvid vestlig mand træder lidt tilbage for at give plads til nogle andre?

”Nej. Men jeg sympatiserer i den grad med, at nogle festivaler kun vil vise film, der er lavet af det oprindelige folk. Så skal de bare melde det klart ud. Jeg har ikke set eller hørt et klart svar fra de her pågældende festivaler, som tyder på det,” siger han.

Ifølge Jakob Gottschau handler det heller ikke om, at den hvide, vestlige mand skal træde tilbage. Han mener blot, det handler om at gøre sig umage, når man vil skildre et miljø, man ikke selv kender til.

”Produktet skal jo helst være et spejl, man hænger op, så de medvirkende kan genkende sig selv. Hvis man har det udgangspunkt, så møder man jo faktisk ofte en glæde over, at man har prøvet at forstå dem,” siger han.

Og man kan godt forstå andre befolkningsgrupper og miljøer uden samme DNA, hudfarve eller oprindelse?

”Der er mange ting, der er svære at forstå. Men man kan jo gøre sig umage. Kenneth Sorento har brugt ni år på projektet, så han er nok ved at være ret klog på feltet. Det er noget andet, hvis man bliver fløjet ind med en helikopter og foregiver, at man med det samme ved alt.”

’Kampen om Grønland’ blev valgt til at åbne årets CPH:DOX, men er blevet afvist hos ImagiNativeFilm Festival i Toronto, Tribeca Film Festival og Hot Docs Canadian International Documentary Festival. Journalisten forsøger at få kommentarer fra festivalerne.

Filmen kan ses på DR.

9 Kommentarer

Anders Stokk Lindberg
7. AUGUST 2020
Det der er "fuldstændigt vanvittigt og meget bekymrende" er, at medierne skriver så meget og ukritisk om diskrimination, der ikke kan påvises. Som det skrives i en anden kommentar oven for er der ikke fremlagt bevis for den grundlæggende præmis i denne historie: at der er tendens til at hvide mænds film i højere grad fravælges og særligt at Kampen om Grønland er valgt fra på instruktørens hudfarve ved flere navngivne filmfestivaler.
Dette virker til at være en ikke-historie! Måske drevet frem som led i markedsføringen af filmen? For dette giver omtale af filmen og lige som i denne artikel, linker mange artikler jo til filmen, smart.
Dines Villadsen
7. AUGUST 2020
Fedt for Kenneth Sorento, at han får så meget medietid til promovering af sin film, og endda uden at nogen stiller ham kritiske spørgsmål til, at han blot går ud fra at hans film er blevet afvist fordi han er hvid, fordi filmen får jo gode anmeldelser.
Ole Reitov
7. AUGUST 2020
Grønlands Radio har lige genudsendt tre programmer jeg producerede for DR i 1982 om grønlandsk kultur og musik.Det blev der ikke klaget over.Tværtimod.
Sara C Højgaard
7. AUGUST 2020
Da mange andre medier har lavet samme ukritiske dækning, kunne det da være oplagt at Journalisten nu går ind og undersøger, hvordan og hvorfor en historie som denne bliver dækket så ukritisk? Hvad betyder det for debatten hvis opstande om diskrimination får så meget taletid, uden at de kan underbygges (med andet end, at det er instruktørens og DFIs fornemmelse, fordi filmen ellers er anmeldt godt) - og uden at filmfestivalerne bliver hørt?
Mathias Stigsgaard
7. AUGUST 2020
Helt enig i ovenstående kritik. Den her artikel er totalt mangelfuld, så længe det ikke er bekræftet, at den påståede frasortering finder sted, og i så fald uddybet af filmfestivalerne.

Flere

Læs også

Filmfestival efter kritik i danske medier: Problematisk at vi ikke er blevet konfronteret

Filmfestival efter kritik i danske medier: Problematisk, at vi ikke er blevet konfronteret

13. AUGUST 2020

Dokumentarfilm om truet pressefrihed foræres væk

03. MAJ 2018

Mistrati: »Tiden er løbet fra den klassiske dokumentar«

30. OKTOBER 2013