Hvad er de største udfordringer for journalistikken i Grønland?
Det spørgsmål stillede Journalisten to deltagere på weekendens generalforsamling i Kreds 7 – den grønlandske gren af Dansk Journalistforbund.
Merete Lindstrøm, 38, journalist på KNR.gl. Nyuddannet fra DMJX, tidl. bl.a. sælger
Hvad er den største udfordring i den grønlandske journalistik?
”I min korte tid her i Grønland (indtil videre to måneder, red.) har jeg opdaget, at når man laver kritisk journalistik, er det ofte svært at få kilder til at gå til citat, fordi samfundet er så lille, og folk kender hinanden. Man vil jo ikke ødelægge sine muligheder for samarbejde og kontrakter og job og så videre. Det er helt anderledes end i Danmark.”
Hvad ser du som den vigtigste fagpolitiske kamp?
”I Grønland er det store problem at få ansat nogle dygtige medarbejdere. Der er ikke altid så mange ansøgere til de stillinger, der slås op. Så er der de nyuddannede, men det vil jo være en god dynamik for en redaktion både at have nogle ældre siddende, der kan hjælpe med det sproglige, og unge.”
Hvad kan man fagpolitisk gøre for det?
”Vi kan jo promovere vores fag. Der kører en debat flere steder om, hvorvidt journalister må være aktivistiske, og det går jeg meget ind for. For vi skal jo være journalister i forhold til at råbe op og få det stoppet, når blogs og sociale medier laver nyheder, der ikke bliver tjekket. Og så skal vi være aktivister i forhold til at få dækket politiske emner og være vagthund om demokratiet. Det gælder ikke mindst i et nyt demokrati som det grønlandske.”
Mariia Simonsen, 63, underviser, Afdeling for Journalistik, Grønlands Universitet. Tidl. bl.a. journalist og redaktør på KNR
Hvad er den største udfordring i journalistikken?
”En stor udfordring er vilkårene for at bedrive undersøgende journalistik. Det er ikke, fordi journalister ikke vil. Det er de redaktionelle ledelser, der ikke prioriterer det. Jeg har selv været redaktør på Radioavisen, så jeg ved, hvad jeg taler om. Når man prioriterer noget, så får man det også gjort. Den med hamsterhjulet er bare en dårlig undskyldning for at undgå at lave noget nyt. Før i tiden var der redaktionelle samarbejder mellem KNR og aviserne. Et godt eksempel, vi plejer at vise frem, var den første gang, det blev afsløret, at politikerne brugte landskassen som repræsentationskonto. Det var i begyndelsen af 1990’erne, hvor to journalister fra Radioavisen og Sermitsiaq satte sig sammen, søgte aktindsigt, kulegravede kvitteringer og så videre. Det handler ikke om ressourcer, for dengang var man heller ikke særlig mange om fadet. Man kan, hvad man vil.”
[factbox:1]
Hvad ser du som den vigtigste fagpolitiske kamp?
”Ganske som vores nye formand siger: Vi bliver udfordret af de der wannabes. Vi bliver udfordret af sociale medier. Folk laver deres egne nyheder, deres egne medier, og det er et problem.”
Hvorfor er det så slemt?
”Fordi det er ensidigt og uimodsagt. Forskellen på dem og os er, at vi gerne skulle være upartiske, eftersom vi altid tager begge sider af en sag med.”
Hvad kan du gøre ved det?
”Vi kan kæmpe for, at fagforeningen udtaler sig og blander sig i debatten. Og insistere på at minde folk om, hvordan journalistik adskiller sig fra sociale mediers meningstilkendegivelser og kommentarer. Desværre må jeg sige, at KNR på nogle platforme ikke er en særlig stor hjælp. Når de hyrer ikke-færdige journalister og freelancere uden grundlæggende journalistisk indsigt, er det et problem. KNR skal insistere på at ansætte journalister, der har en journalistisk uddannelse, for hvis man kan få et job uden at være uddannet, hvorfor skulle man så søge optagelse på universitetet?”
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I mit anden citat lyder det som om, jeg mener, at der ikke er dygtige journalister i Grønland. Det er absolut ikke det, jeg har sagt. Problemet er, at der ikke er så mange journalister. Blandt andet har der i år ikke været nok ansøgere til at oprette journalistik på Universitetet i Nuuk. En del af de erfarne journalister sidder på Sermitsiaq AG eller laver kommunikation i virksomheder, Selvstyre og kommuner. Sermitsiaq AG eller laver kommunikation i virksomheder, Selvstyre og kommuner.